Odense har fået et Klimaværksted
Det har været længe undervejs. For nogle år siden sad et par stykker af os og snakkede om, hvordan viden om klima og natur og muligheder for at deltage aktivt kan komme ud overrampen til alle borgere. Vi havde et skarpt øje på alle de tomme butiksruder i gågaderne og tænkte: Det må da kunne udnyttes og gøres levende. Kan vi måske få kommunen til at leje en af butikkerne og skabe den om til Klimaformidlingsbutik?? Et sted hvor vi kan dele viden, status for grøn omstilling, alle gode borgeres grønne initiativer, lave grønne værkstedsaktiviteter, mødes om alt, der bærer mod grøn omstilling? Bolden blev grebet af et par initiativrige medarbejdere i Klima-og miljøforvaltningen og i Odense Renovation. Ikke uden bump på vejen-der er mange regler, der skal overholdes. Men nu står den der. En kombi af “Den lille Genbrugsstation” og Klimaværkstedet i Kongensgade 69A, Odense. Læs mere her:https://xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk/index.php/2026/06/17/abning-af-klimavaerkstedet/ Nu skal den tages i brug. Det ser vi meget frem til det. Lad 1000 grønne ideer blomstre-nu kan de lettere deles med borgerne i byen.
Grundlovsfejring i Fynske Landsby
“Vi har fået lov at låne denne skønne jord”, sang @Carl Nielsen Børnekoret ved grundlovsfejringen i Den Fynske Landsby den 5. juni. Det blev en smuk dag med et fint program og med god tid til at snakke om muligheder for en fremtidig grøn grundlov, som var temaet for vores bod sammen med Klimabevægelsen i Odense, Insektkaravanen og Grønne Nabofællesskaber. Vi havde hyggeligt selskab af Den Grønne Ungdomsbevægelse Odense og Danmarks Naturfredningsforening Odense. Ægte grundlovsstemning med deltagelse af en række fynske politikere, youtuber Com Kean i debat med Anne Skau Styrishave, og Signe Molde holdt grundlovstalen. Hun sluttede med at opfordre os alle til at sørge for at skrotte bededag til fordel for Grundlovsdagen som national helligdag. Der blev klappet igennem. Vi vil rigtig gerne deltage i et grundlovsmøde der til næste år. http://se mere her: https://www.facebook.com/reel/3603845393097623
Solceller bør placeres i byerne, hvor forbruget er
Der er en heftig debat om solceller i Danmark. Det skyldes ikke mindst de mange borgermodstande imod kommende/planlagte solcelleparker, men også, at danskerne generelt taler for, at solceller skal op på tagene. https://www.dr.dk/nyheder/penge/vi-er-vilde-med-solceller-paa-tage BKA Fyn støtter i dette indlæg, at solceller skal etableres på tagene. Indlægget er særlig målrettet kommunalpolitiske muligheder, bl.a. på baggrund af den tidligere Regerings politik, men vurderes fortsat at være relevant. Forfattere: Kirsten Nielsen, Bjarne Christensen og Susanne Gerdes, medlemmer af Bedsteforældrenes Klimaaktion Odense. Den 27. februar 2026 Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, har i adskillige år talt for, at solceller ikke skal placeres i det åbne land, men skal op på de store tage i byerne. Her er der, ifølge ham, rigelig plads til at dække det danske behov for solcelleenergi. Det er her, forbruget er, og der vil gå alt for meget markplads til anlæg i det åbne land. Solceller skal placeres på tagene af hensyn til Borgerne i det åbne land – det lokale kan ikke holde til det, og modstanden mod den grønne omstilling øges. Naturen – der oftest bliver taber ’i kampen om pladsen’. Tekniske anlæg, som solceller, kan ifølge Biodiversitetsrådet ikke kombineres med fin natur/biodiversitet. Samfundsøkonomien – elnettet kan slet ikke følge med den store, diffuse udbygning i det åbne land. Det hæmmer udbygningen med solenergi, og udrulning af lange elkabler/-ledninger mellem land og by medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger. (note 1 – Noter står under indlægget) https://avisendanmark.dk/danmark/det-danske-elnet-er-ikke-klar-til-fremtiden-fire-gange-mere-groen-stroem-kraever-mange-flere-elmaster-og-elkabler Ifølge Brian Vad Mathiesen bør politikerne ”rydde op i reglerne og tilskynde til opsætningen af solceller på store tage nær byer og industri, hvor forbruget også eksisterer. Så behøver man ikke bruge store summer på at anlægge nye elkabler, der kan distribuere strømmen fra afsidesliggende marker til byerne, hvor elforbruget er størst… Flere rapporter viser jo, at vi ikke har areal nok til alle de ting, vi gerne vil ift. at styrke den grønne omstilling og naturens biodiversitet. Derfor er det også helt oplagt for politikerne at prioritere udbredelsen af solceller på tage, som ikke gør indhug i vores begrænsede arealer”. (note 2 – Noter står under indlægget) https://www.energiforumdanmark.dk/viden-og-temaer/08-06-2023-potentialet-for-solceller-paa-tage-er-enormt-men-rigide-regler-spaender-ben-for-udviklingen/ Ifølge Regeringens Solcellestrategi (maj 2024) vil ”en generel fritagelse fra reglerne om selskabsudskillelse (i kommunalt og regionalt regi) … fremme udbygningen af solcelleanlæg relativt mere for kommuner og regioner end for erhvervsvirksomheder pga. de afgiftsfordele, der opstår i forbindelse hermed. Foretages selskabsudskillelsen ikke, vil det resultere i en økonomisk gevinst for kommunerne og et tilsvarende tab for staten, som vil skulle dækkes”. Regeringens argumentation handler mere om, at erhvervsvirksomheder skal have en økonomisk fordel, fremfor det allervigtigste, nemlig indpasning af solceller i en samlet strategi for reduktion af CO2-udledningen. Med argumentet om, at staten taber, drejer Regeringen tilmed fokus væk fra de store summer til elkabler fra land til by m.v., som Staten/Energinet/borgerne jo betaler for. https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/professor-solcelleanlaeg-boer-vaere-billigere-i-byen-end-paa-landet Et kommende EU-direktiv (med en trinvis indfasning fra 2026-2030) stiller krav om solenergianlæg på tagarealer. I første omgang på nyopførte større offentlige- og erhvervsbygninger, men kravene vil år for år omfatte en tiltagende del af bygningsmassen – også de eksisterende bygninger. Danmark skal implementere kravene i dansk lov inden for to år efter den endelige vedtagelse af direktivet; men hvorfor skal Danmark ikke være på forkant af EU-lovgivningen med alle de fordele, vi har nævnt? (note 3 – Noter står under indlægget) Når anlæggene først er etableret i det åbne land, er det for sent. Så er den dyre infrastruktur etableret. Solcellepotentiale for bygninger større end 500 m2 per kommune Kilde: Solceller i fremtidens energisystem og solcellepotentiale på store tage. Oplæg Brian Vad Mathiesen. København 4. november 2021 Brian Vad Mathiesen fremhæver i sit oplæg den 4. november 2021, at når Danmark omstilles mod 100 % vedvarende energi (til dækning af eget energibehov), bør fokus – ud fra en helhedsbetragtning – være på energibesparelser, energieffektivitet såvel som en større elektrificering og anvendelse af vedvarende energi for så også at opnå en bæredygtig anvendelse af biomasse. (note 4 – Noter står under indlægget) Han anbefaler bl.a. at lave omkostningsægte nettilslutningstariffer, og at justere VE-loven, så der er en fordel ved lokalt medejerskab, både ved anlæg på store tage og P-pladser, men også dem i det åbne land. Det er den vedtagne politik på området, der er afgørende for, at det (privat)økonomisk er mest rentabelt at etablere solceller i det åbne land samtidig med, at udbygningen i det åbne land medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger. Der er allerede installeret så store mængder solenergi i Danmark (og også i vores nabolande, som Regeringen jo ønsker at eksportere til), at vi, ifølge ham, knap har brug for flere store markanlæg. Der er nemlig rigeligt plads på tagarealer og parkeringspladser til at dække Danmarks behov. Problemet er blot, at det er billigere at bygge energiparker på marker, og derfor er der behov for politisk handling på området. https://klimamonitor.dk/nyheder/art10071406/Skrot-planerne-om-at-firedoble-m%C3%A6ngden-af-VE-p%C3%A5-land og https://www.tv2east.dk/lolland/protest-mod-solceller-hvorfor-skal-landskabet-oedelaegges Sluttelig vil vi fremhæve nogle flere fordele ved solceller på tagene. Anlæggene kan monteres hurtigt, der er ved at blive udviklet nye typer anlæg, særligt målrettet bygninger, ligesom også almindelige borgere og mindre virksomheder kan være med. Vi ser skoler, der benytter eget solcelleanlæg i undervisningen, og som dermed kan være med til at fremme børn og unges forståelse for klimakrisen, men også vise, at vi rent faktisk kan handle. Solceller på kommunale tage kan tilmed, som i Rebild Kommune, udgøre en del af beredskabet ved særlige samfundskritiske funktioner, som f.eks. plejehjem, institutioner, skoler m.v. Sådanne tiltag kan måske opnå støtte fra Regeringens akutpakke, der bl.a. er målrettet de kommunale beredskaber: https://danskekommuner.dk/artikler/nyheder/2026/februar/20/danmark-skal-have-et-totalberedskab-og-kommunerne-faar-220-millioner-til-beredskabsindsatser (note 1) Det er jo netop også dette emne, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeren blev kaldt i Samråd med sidste år, fordi Ministeren (og Energinet) havde foreholdt Folketinget, borgerne og pressen viden om ’Fordyrelse og forsinkelse af Energinets anlægsprojekter’, som beskrevet i pressen den 10. marts 2025. (note 2) ”Der er slet ikke plads til alle de ønsker og planer, der ligger for det danske areal”, ifølge Søren Gram, Seniorprojektleder, Teknologirådet. Skulle vi have plads til alt uden at prioritere, ville vi, ifølge ham, som minimum
Omlæg al landbrug til økologi og vend samfundsunderskud til et overskud!
En samfundsøkonomisk analyse fra Deloitte i Holland viser: at det konventionelle landbrugs værditilvækst (det samfundsmæssige bidrag) lige nu udgør 13,3 mia. euro hvert år, mens de samlede samfundsomkostninger løber op i 18,6 mia. euro – altså et minus på 5,3 mia. euro at de største udgiftsposter skyldes udledning af drivhusgasser, luft- og vandforurening fra ammoniak/kvælstof samt biodiversitetstab at det økonomiske minus kan vendes til et plus på godt 5 mia. euro om året, hvis alt omlægges til økologi og mindre husdyrproduktion at landbruget samtidig reducerer behovet for import med 50 %, fordi økologi ikke er afhængig af kunstgødning og pesticider. Undersøgelsen giver stof til eftertanke og kalder på politisk handling! Pesticider – vandforurening med pesticider udgør ikke en af de største poster i undersøgelsen, men supplerende kan det bemærkes, at det danske Miljø- og Ligestillingsministerium skønner, at omkostninger til rensning af drikkevandet (for pesticider og nitrat) i Danmark vil beløbe sig til i omegnen af 6-18 mia. kr. årligt. Dyrevelfærd – omlægning til økologisk drift betyder samtidig bedre dyrevelfærd – mere plads, lovbestemt adgang til det fri m.v. og et lavere medicinindtag. Kilde: Økonu.dk 16. januar 2026: https://okonu.dk/politik-og-udvikling/hollandsk-undersoegelse-omlaeg-al-landbrug-til-oekologi-og-vend-samfundsunderskud-til-et-overskud Også danske økonomer har i øvrigt fokus på landbrugets samfundsmæssige omkostninger, f.eks. tidligere økonomisk vismand og professor på Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen, som anbefaler politikerne at få lavet det samlede regnestykke for, hvad svineproduktionen samlet set koster og bidrager med: https://www.information.dk/indland/2026/04/ondt-grisene-hvem-klar-ofre-give-bedre-liv? FOTO: Kenneth Allen, CC BY-SA 2.0/ Wikimedia Commons
Jordens Dag i Odense
Fyens Stiftstidende var på gaden, da vi markerede Jordens Dag. Det giver et indtryk af dagens dynamiske happening, hvor vores nødlidende klode transporteres rundt i byen for at blive diagnosticeret og få en plan for helbredelse. https://fyens.dk/fyn/se-jorden-i-respirator-bedsteforaeldre-slaar-alarmOptoget vakte opmærksomhed med tale, isbjørne, trommer og sange med Klimabevægelsens nye sangkor. Der blev taget mange billeder fra de forbipasserende. Vi mødte mange smil undervejs, og nu er der da flere, der ved, at det var Jordens Dag. Og…måske, måske…vil det få flere til at gøre en større indsats. Det må vi tro på. Birgitte holdt sin tale flere gange undervejs-vi skal huske halspastiller og vand!! I får et pluk derfra: Moder Jord er syg. Hun har Åndenød. Jordens atmosfære er fyldt med klimagasser, som især stammer fra afbrænding af olie og fossil gas. Klimagasserne holder på varmen. Klodens temperatur stiger. Moder Jord har feber. Og Moder Jords kredsløb er forstyrret. Have, fjorde og vandløb er fyldt med kemikalier, fedtemøg og gylle, så fisk og havdyr ikke kan trives og dør. Nogle steder hærger tørke og ild, andre steder skybrud og oversvømmelse. Moder jord er ude af balance. Vi driver rovdrift på naturen. Regnskoven, dyre- og plantearter forsvinder. Isen smelter i Grønland, og Isbjørnen mister sine levesteder. (Hils på Isbjørnene!) Diagnosen er ’truende Klimakatastrofe’ Behandlingen er Grøn omstilling. · Ud med olie og gas; ind med sol og vind. · Skru ned for dit forbrug og beskyt jordens ressourcer. · Flyv mindre og brug offentlig transport. · Omstil landbruget fra dyrefoder og industrisvin til økologi og mere plantebaseret fødevareproduktion til mennesker. Det er handling der giver forvandling.
HÅB ?
Tredje aften i Folkeuniversitets serie kaldet “KLIMA & HÅB!”. Nu med selveste Sebastian Mernild på banen. En af verdens førende kapaciteter på klimaområdet, og så bor han endda her i Odense. Vi går hjem efter 1 ½ times hæsblæsende foredrag stopfyldt med fakta og slides om klima. Men desværre – ordet HÅB fylder forsvindende lidt. Det er ikke et ord, som Mernild bruger uden at blive opfordret til det, og så er det da også tøvende. Et øjeblik eller to får vi et lille glimt af håb, for JA, under COVID var der et fald på beskedne 0,2% i CO2-udslippet, og JA, den stigende kurve knækkede en smule fra 2010 og flader lidt ud, håber han, men … straks i næste slide er der flere nedslående scenarier og budskaber for vores klima og vores klode. Det er ubegribeligt, at verdens politikere ikke vil tage ansvar, når talen er så lysende klar. Vi klimafolk må fortsætte med at gøre opmærksomme på fakta. Stadig stå frem, hvor vi kan, og stille spørgsmål. Vi må ikke miste håbet om at kunne gøre en forskel. Midt i alle de negative budskaber øjnede jeg to positive ting, vi kan hæfte os ved: Dels er SDU i front med sit SDU Climate Cluster, hvor der arbejdes tværfagligt med forskning i klimatilpasning, fundet af 350 mil. EU-kroner. Og dels, som Mernild fremhævede, er Danmark foregangsland med klimahandleplaner i hver eneste kommune. Men selv i et foregangsland er der udfordringer, ”det er meget komplekst,” som Mernild sagde, ”det er svært at skabe transformationer.”
Klima og klasse
Andreas Mulvad: `Klima og klasse` i Kafé Kloden Hvorfor er den folkelige opbakning til den grønne omstilling på retur? Hvorfor er opbakningen ikke større – trods massive kampagner gennem flere år for rent drikkevand og bedre dyrevelfærd? Det kan føles som lidt af en gåde for alle os, der gerne ser en stor grøn forandring. Andreas Mulvad og hans to medforfattere, Rune Møller Stahl og Christoph Ellersgaard, har stillet en diagnose i bogen `Klima og klasse. Hvordan vi undgår at klimakampen ender i kulturkløften`: Klimakampen mangler at tage hensyn til klasseperspektivet. Og i bogen giver de ”pejlemærker” til vores politikere til, hvordan de kan adressere klimaskeptikerne, så modstanden kan vendes. Vi ”grønne” kan lytte med og lære en ny måde at fremlægge vores budskaber på. Modstanden eller afmatningen i opbakningen skete fra omkring 2020, og det ikke kun i Danmark. Diskursen blev kapret af partier på højrefløjen og gule veste. Der opstod klimaskepsis og eliteskepsis. Forklaringen skal ses i et udvidet klasseperspektiv. Alle klasser er delt i en grøn og en sort sektion, siger Mulvad, og her er opstået en kulturkløft. De fattigste har ikke råd til at deltage i klimakampen. Arbejderklassen udleder meget mindre CO2 end de rigeste 10%, men de – arbejderne – er ikke de grønneste. ”Vi gider ikke blive talt ned til,” ”vi gider ikke ændre vaner,” lyder det, og det har partier som DD og LA grebet. Derfor er rådet til politikerne og os grønne: Vi skal væk fra det moralske og over til det politiske. Politikerne skal tænke nyt, når de tænker grønt. Der er opstået en ny akse på tværs af indkomstgrupperne: Den grønne og den sorte. Man kan godt både være grøn og fattig og være grøn og velhavende. Det afhænger af ens baggrund og arbejde. Det skal vi også tackle, når vi taler om befolkningsgrupper. Mulvad og co. har en række forslag til nytænkning: Flere grønne jobs, gevinsterne skal fordeles bedre (ej din egen solcellepark!), der skal laves et sikkerhedsnet mod klimakrisens konsekvenser (1/6 af alle boliger er truede af oversvømmelse), kan staten indkøbe olie/korn/smørreserver?, der skal indlægges solidariske begrænsninger i privatforbruget. Den folkelige opbakning bunder i en fornemmelse af rimelighed og retfærdighed: Hvorfor må jeg ikke få min røde fredagsbøf, når andre danskere ejer enorme lystyachter og forurener rundt i vores farvande med dem? ”Alle skal være med,” siger Mulvad, og ja! ”Det bliver en stor udfordring, men vi danskere skal gå forrest, så kommer andre lande med. Bare vent og se!” Mon vores nye regering har mod på at komme i gang med en fordelingskamp? Vi kan begynde med at læse bogen. Der er kun tre reservationer på den på odensebibs hjemmeside her dagen efter Mulvads oplæg. Pia Sigmund, 14.4. 26
Planetparade-vi gør det igen på Jordens Dag.
Planetparaden på Overforbrugsdagen i Odense blev fulgt af Odense Ser Rødt. De har lavet en meget fint og oplysende indslag om begivenheden. Se den her: https://osrtv.dk/ “Alle sammen sammen.” Der findes også positive tippingpoints, og skal vi ændre på Titanics blinde kurs mod isbjerget, må vi holde ud og tro uforfærdet på, at hver mikrohandling, hvert grønt ord, hver samling bidrager til at vende skuden. Vi håber vi ses igen på Jordens Dag den 22.april-på Flakhaven i Odense kl 15-17. Tusind tak til Odense ser Rødt . For at give begivenheden Overshootday fuld og positiv opmærksomhed. Og tak til alle jer, der gjorde dagen farverig og dynamisk. 🌍🌍🌍🌍🌍🦋🦋🦋🎼🎼🎼 Interesse for at være med i den nystartede Odense Klimakor-Klimastemmer, så skriv til Inge Koret er åbent for alle interesserede. Du behøver ikke at være medlem af Klimabevægelsen i Danmark for at synge med. Vi øver den første tirsdag i måneden fra kl. 17-19 på Odense Katedralskole. Næste gang er 7/4. Skriv til Inge, hvis du gerne vil deltage: ifja11@gmail.com
Planetkaravane i Odense på DK´s Overforbrugsdag
I Odense samledes vi om at markere vores umådeholdne overforbrug af planeter. 4,7! Vi skal i hvert fald tilbage til 1970 for at finde et forbrug, der svarer til, hvad kloden kan genoprette på et år! Som et af verdens rigeste og mest overforbrugende lande, har vi et stort ansvar for at skride til handling og ændre kursen i retning af grøn og bæredygtig fremtid for fremtidens generationer. Vi havde samarbejde med insektkaravanen og den nye, meget aktive https://xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk/ , og det blev en dag fyldt med engagement, aktivitet og god stemning. Der var kloder, plakater og sommerfugle for øjet, nip-napper quizzer til hjernen-og til at tage med hjem og fortsætte samtalen der,-, der var klimakager, der skaber klimafokus,- og så havde vores spritnye Odense Klimakor debut-Det gik rigtig godt og det skabte superstemning omkring begivenheden. Vi øver næste gang tirsdag d. 7 april kl 17-19 på Odense Katedralskole. Kom endelig med. Se flere billeder på den fynske facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/1052965296117924/permalink/1685227596225021/ Dagen efter var der grønt vælgermøde på Borgernes Hus, arrangeret af Klimabevægelsenodense.dk. Det var et virkelig veltilrettelagt og godt møde. Roser til Klimabevægelsen Odense. Der klappes. Og weekenden endte med en svinedemo på Flakhaven. Arr var Radikale og Alternativet. Så selvom vi ikke havde en klimamarch i Odense, var der mange klima-valg-aktiviteter. !000 tak til alle, der deltog. I giver klimakampen god energi og grønne håb.
Bedsterne på Fyn er sandwichbude hver dag op til valget
Så er BKA’s valgaktion i gang i Odense. Maria Leerbeck Meyer og Birgitte Vange trodsede den silende regn og iført paraply og gummistøvler mødte de både Troels Lund Poulsen og Lars Christian Lilleholt med skilte om klager fra grise og mennesker, De blev interviewet til RADIO IIII, fik opmuntrende smil og positive kommentarer til deres Sandwich skilte og talte med adskillige forbipasserende om Svin og svineri.Du kan møde BKA’s ‘Sandwich-bude’ i Odenses gågader på hverdage fra 15-17 frem til Folketingsvalget den 24. marts.