Håb i en håbløs tid
Mickey Gjerris er bioetiker og underviser i etik og natur ved Københavns Universitet. Han har en Ph.d. i bioetik og er cand.teol. Jeg så frem til at møde sådan et blandingsmenneske, for hvordan tænker han? Han var inviteret af Folkeuniversitetet i Odense, Ansgars Kirke og hospitalspræsten på OUH til tale om ”Håb i en håbløs tid. Naturkriser, etik og dyden at forundres”. Gjerris hovedspørgsmål til os var det enkle og dystre : Hvordan kan vi bevare livsmodet, mens vi bevidner drabet på økosfæren? Hvad skal vi stille op med denne situation? Selv om vi mennesker er etiske væsener med et vist mål af fornuft og forstand, finder vi ingen svar, svarede Gjerris på vores vegne. Filosoffer som Løgstrup kan heller ikke hjælpe os. Måske Aristoteles, der foreslog et spørgsmål til spørgsmålet, nemlig: Hvad skal vi blive til? For her kan vi nemlig finde svar: Vi skal blive gode, modige, kloge … Vi – eller vores forældres generation – kunne måske have standset drabet på økosfæren. Allerede for mere end 50 år siden blev der gjort opmærksom på, hvor det bar hen, lige fra den første miljøkonference i 1972, som fandt sted i Stockholm. Og alligevel har ”vi” lukket øjne og ører og har redet på en bølge af vækst. Med det resultat at af Stockholm Reciliense Centers planetære grænser er otte ud af ni grænser for længst overskredet, kun nr. otte, ozonlaget, er i bedring. Andre nedslående resultater er, at 2024 satte rekord i udledning af drivhusgasser med en stigning fra 2023 på 2,3%. Af vores 17 bæredygtighedsmål går 18% tilbage. Vi lader os forblænde af sproglige tricks: ”Grøn vækst” som det hed engang, omtales nu som ”grøn omstilling”, et sprogligt skjul for den stadige økonomiske vækst. Endnu værre: ”Black Friday” hedder nu pludselig ”Black week” eller endog ”Black month”. Tal kan virke abstrakte og fjerne, men når Gjerris så giver et enkelt konkret eksempel – om albatrosser, og vi hører, hvor dårligt arten har det, så forstår vi det måske bedre. Der findes 22 arter af albatrosser. Heraf er fem tæt på at være truet, 15 truet af udryddelse og to kritisk truet. Det er til at tude over, men alligevel stikker de fleste hovedet i sandet og leger med på vækstbølgen. Vi luller os i søvn til fortællinger om det gode liv, som i virkeligheden langt overskrider de planetære grænser. Gjerris havde heldigvis lovet forsamlingen at tale om HÅB efter kaffepausen, og det trængte vi godt nok til. Men meget håb fik vi ikke: Vi kan ikke løse katastrofen; men vi kan leve på en anden måde, var hans bud. Og opskriften er: Vi skal forundre os over naturen, lade os drive af naturfortryllelse og værensforundring. Vi skal opsøge viden om naturen. Vi skal tænke væk fra det antropocentriske syn og hen imod et økocentrisk natursyn. Vi skal blive ansvarlige mennesker, der indgår i et mere end menneskeligt fællesskab. Et øjeblik kiggede han ind Første Mosebog efter lidt håb, men fandt kun at mennesket bør tage ansvar for alt levende. Til gengæld fik vi en smuk liste over ”Jordlingsdyder 2026” til eftertanke og til efterfølgelse: Opfordringer til at blive retfærdige, omorgsfulde, mådeholdne, nysgerrige … (se foto). Og med det budskab gik vi ud i forårsaftenen. Bioetik er et område af den anvendte etik, der beskæftiger sig med spørgsmål om, hvordan man som levende væsen bør agere blandt andre levende væsner. Ordet bios stammer fra oldgræsk og betyder liv. (Information) Pia Sigmund, Odense
Møde med Odenses nye rådkvinde for sundhed, omsorg og forebyggelse
Referat fra klimafolkenes møde med Anne Skau Styrishave, 23. februar 2026 Til stede: Anne, Henrik Steen Pedersen, Bjarne Christensen, Olav Scheunemann, Flemming Lander, Mette A., Susanne Gerdes, Kirsten Gullmaj Nielsen, Pia Sigmund (referat) Anne har indbudt os klimafolk, fordi hun ”ikke er færdig med den grønne dagsorden”, selv om hun nu er rådkvinde for Sundhed, omsorg og forebyggelse. Byrådet skal snart forhandle klimahandleplan, og en bystrategi skal vedtages omkring næste årsskifte. Hun vil gerne høre vores input til disse to punkter og andre punkter. Hun er meget interesseret i folkesundhed og forebyggelse og mener, at der er brug for større fokus på sundhed. Hun nævner, at hvert 10. dødsfald i Odense skyldes luftforurening. Anne er også interesseret i trivselsøkonomi og nævner, at hun har gode embedsfolk til at regne på det. Hun vil gerne dagsordensætte punktet i økonomiudvalget igen. Hun har allerede gjort det to gange før, men først nu rykker det lidt, mener hun. Hun interesserer sig for boformer, for byggeri og genbrug og bæredygtighed. Hun rejste emnet sidste år, men det blev stemt ned. Her spørger Henrik, om nedrivningerene i Vollsmose egentlig er indbefattet? Det er ikke med, siger Anne, og det er mærkeligt. Anne har også brugt tid på at se på landbrug i kommunen og herunder at få svineproduktion ud af kommunen. Det kan ikke forbydes, men er nødvendigt for at kunne udvikle landsbyerne. Endelig nævner Anne Odense Havn og dens udvikling. Der er kun et lille budget til arbejdet. Bjarne og Flemming har sendt et brev til Klima & Miljøforvaltningen. Det handler om mulige alternativer for den udsatte CO2fangst i klimahandleplanen. Kan kommunen blive klimaneutral i 2035? Det skal forhandles, og der skal være enighed. Deres forslag: CO2fangsten skal fastholdes. Biomassen skal ud, den er et stort bedrag, er slet ikke klimaneutral. Nogen siger, at vi ikke har plads til vindmøller og solceller, men det har vi. 26 vindmøller vil kunne erstatte Fynsværkets produktion. De kan stå inden for én kvadratkilometer. De kan fjerne 6-700.000 tons CO2. Vil koste 4-5 mia., incl. faciliteter til lagring etc. Kan sammenlignes med et norsk CO2fangst anlæg, der koster 20 mia. for samme størelsesorden. Anne er interesseret i at lave en plan for hele Fyn i et fælles fynsk samarbejde. Bjarne nævner Green Powers hjemmeside. Her omtales et stort fællesskab med beboerne i et område, der får kompensation. Susanne nævner, at solceller på ca. 15 % af tagene i Odense Kommune, ifølge Odense Kommunes Task Force Klimaneutral 2030, vil kunne bidrage med en elproduktion, der svarer til ca. 10 procent af Odenses forventede elforbrug i 2030. Nogle kommuner tænker i sikkerhedsstrategi. Hvis vi sætter solcellerne op på tagene, sparer vi energiledninger fra land til by, hvor forbruget jo er. Man kan måske søge midler til at opsætte solceller som en del af det kommunale beredskab. Anne: Her er Odense Havn er stort problem. Henrik nævner, at DN har fremsat et kompromisforslag for udbygning af Odense Havn og sejlrenden. Han sender denne rapport til Anne. Der findes også en Krakarapport om emnet. Kirsten spørger til ejerstrategi. Hvorfor skal det lige være Odense Havn, der udvides, når fjorden nu er så sårbart et miljø? Det burde være et landspolitisk emne at bygge havvindmøller. Anne fortæller om Susanne Crawley, der engang spurgte: Hvorfor skal vi eje en havn? Flere nævner, at Odense Fjord er blevet sårbar på grund af landbruget. Anne kalder det en trivselsmiljødagsorden. Henrik nævner sundhed og svinebrug, og Anne nævner folkesundhed. Hun har kontaktet Anima, som har lovet at vende tilbage. Ældremaden udgør nemlig en udfordring: Hvad vil de ældre spise? Lige nu stadig traditionel mad uden for mange grøntsager, men om nogle år vil det forandre sig. Men hvad så? Ingen turbokyllinger, ikke meget oksekød, ikke for meget svinekød … Der er manglende retningslinjer for indkøbspolitikken, klimahandleplanen følges ikke. Susanne: Økologisk produktion løser en væsentlig del af alle de sammenhængende forurenings- og sundhedsproblemer, der er forbundet med svineproduktion. Byens Køkken og rådhusets kantine har Sølvmærket/Det økologiske spisemærke. Flemming: Hvor meget belaster en svinekotelet? Anne: Det er svært at tale om trivselsøkonomi på den kommunale dagsorden, for hvordan håndterer man det? Vi taler videre om den aflyste/udsatte CO2fangst. Kirsten: Vi skal ikke udsætte den, men genbesøge den. Olav: Når vi taler om besparelser, så hvorfor bruge (fortovs)terrassevarmere? Anne går videre: Oplevelser i stedet for forbrug? Kan vi omstille vores tænkemåde om vores ressourcer? Pia nævner ordvalget, og at vi skal fortælle de positive historier. Hun har læst Stine Bardeleben Helles nylige skrivelse, og her bed hun mærke i ordet medejerskab. Flemming tager tråden op og nævner decentralisering. Susanne fremhævede Task Force Klimaneutral 2030s anbefaling om at benytte 15- minutters byen, hvor udgangspunktet er: Få borgerne med! Anne er enig i tankegangen med 15-minutters byen og konceptet lokalt ejerskab. Anne: Kommunen skal tage noget ansvar for VE, for Vestjylland skal ikke bære det hele. Susanne er ved at lægge sidste hånd på en skrivelse med bemærkninger til Klimahandleplanen – en Plan B til CCS, bl.a. om solceller på tagene og planlægningskonceptet 15-minutters byen – og et væsentligt potentiale for CO2-optag ved skovrejsning, jf. Klimahandleplanen. Hvis der i aftalen om Grøn Trepart rejses skov på 11.000 ha landbrugsjord, vil det svare til et potentiale på omkring 100.000 ton CO2-optag i år 0-10 og omkring 250.000 ton CO2-optag efter 10 år. Kirsten har samlet en lang liste over muligheder for at reducere CO2 i et arbejdspapir: Klimareduktion i Odense 2026 – oplistede muligheder udenom CCS.
Havet går AMOC
Jeg har lyttet til et uhyggeligt foredrag i Folkeuniversitetet. Professor Katherine Richardson talte om: HAVETS tilstand mod nord. Lige nu bliver Atlanterhavet stadig varmere. Vi danskere kan nyde et forholdsvist mildt klima med stigende gennemsnitstemperaturer trods vores beliggenhed så nordligt som på den 56. breddegrad, fordi havet er varmt. Men Grønlands is er ved at smelte. Da isen består af ferskvand, kan den ikke synke i det salte hav. Det betyder, at vandet i Nordatlanten vil blive koldere og dermed også luftens temperatur. AMOC, en forkortelse for Atlantic Meridional Overturning Circulation, som er havstrømmene i Atlanterhavet, vil blive kolde. (Golfstrømmen er en del af AMOC). Måske er vi allerede nu nået til ”the tipping point”, eller vi vil nå dertil inden for en overskuelig årrække. Måske er det allerede for sent at standse udviklingen. Der er meget, vi ikke ved. Det er som bekendt svært at spå og også forudsige fremtiden, selv med nok så gode modeller og beregninger. Hvilken regnemodel er den rigtige, og kan vi være sikre på det? Forskerne er ikke helt enige, og det gør budskabet til politikerne svagere. Hvorfor kalder jeg Katherine Richardsons foredrag om HAVET uhyggeligt? Jo, fordi det helt slår benene væk under mig. Her går vi BKA`er og taler om Odense Fjord og et muligt grisevalg, og så kommer denne stærke stemme og siger: Det er muligvis allerede for sent at standse udviklingen og redde vores kendte verden. Om 20 år kan Danmark være betydeligt koldere end nu, hele året. Om 30 år måske 10 grader koldere, og hele vores nuværende økosystem vil være ødelagt. Sammen med godt 40 internationale forskere har Katherine Richardson henvendt sig Nordisk Ministerråd og har råbt alarm: Vi handler uansvarligt med vores klima og vores ressourcer. I må lytte! men tilsyneladende uden respons eller handling. Alligevel vil jeg mene, at vi i BKA og i Klimabevægelsen skal blive ved med at råbe op, og gerne råbe endnu højere. Vi skal blive ved med vores nålestik til landbrug og industri og politikere. Vi skal støtte alle grønne tiltag. Vi skal gøre vores bedste for at sprede oplysning, og vi må ikke give op. Pia Sigmund, februar 2026
Madpolitisk dannelse.
https://www.verdensmaal.org/nyheder/maden-er-pa-menuen-her-er-laboratoriet-for-madpoli Godt initiativ for bedre klima, bedre dyrevelfærd og mere retfærdig fordeling af jordens madresourcer. Desværre foreløbig kun foredrag i København og Århus, jeg har skrevet og spurgt om de ikke også kunne komme til Odense og det vil de meget gerne, det arbejder de på. Mulighed for at abbonnere på deres gode og informative nyhedsbrev.
FRØ – en dobbelt oplevelse
Den store sal i Odenses Cafébiografen var fyldt til premieren på Isabelle Denaros film Frø den 26. januar, og det selv om der var varslet snestorm over Fyn. Først fortalte instruktøren om baggrunden for filmen. Det var vigtig baggrundsviden, som filmen ikke omtaler, og som gjorde aftenen til en dobbelt oplevelse. Først viden og fakta, så en vidunderlig smuk film med portrætter af fem-seks skandinaviske frøavlere og deres arbejde med at genopdyrke gamle og næsten glemte frø. Isabelle Denaro tænker ”frøtanker”, siger hun: Hun fortalte, at EU’s frølovgivning er under revision. Det nye lovforslag tilgodeser de store frøproducenters interesser og vil blive vældig bureaukratisk opbygget. Tidligere var der mange frøproducenter i Norden, nu er der kun ganske få. Kun 0,5% af de frø, vi dyrker, bliver produceret i Danmark og er dermed tilpasset til danske forhold. Videre fortalte hun, at 75% af vores gamle frøarter er forsvundet. Hvad sker der med biodiversiteten? De konventionelt dyrkede planter har intet immunforsvar, og derfor er pesticider nødvendige. Så fulgte filmen – en vidunderlig film. Filmet i et roligt tempo og uden unødvendig støj og muzak. Man kommer helt nær på de forskellige frøavlere, der dyrker hver deres grøntsager og planter, tilpasset stedet og klimaet, med en alvor og et livsmod, der gør indtryk. Der bliver byttet frø på livet løs og eksperimenteret og arbejdet: ”Frø er lavet til at putte i lommen og tage med.” Tætte netværk forbinder de gårde, der arbejder med at genopdyrke gamle, aldeles levedygtige planter. I Norge er hele 60 gårde med i bevægelsen. Isabelle Denaro har tidligere skabt og instrueret filmen ”Landbrugets natur” om regnerativt landbrug. FRØ er skabt i samarbejde med Nordic Seed Alliance, en organisation, der arbejder utrætteligt med lobbyisme. En crowdfunding for filmen er stadig i gang. Se Nordic Seed Alliances facebookside. Pia Sigmund, Odense
Klimavenligt byggeri!
Klimavenligt byggeri i bambus https://www.theguardian.com/environment/2026/jan/22/bamboo-architecture-construction-engineering-schools-airports-towers
Landbrug
Hvilken bog skal være den næste, du læser? Her kommer en anbefaling til din næste bog – og en stor ros til vores Teater Momentum i Odense. Januar 2026 er kun halvvejs forbi, og Momentum har allerede haft to arrangementer, der sætter fokus på klima og miljø. Jeg har set ”Brevet”, en samtale mellem skuespilleren Mette Gregersen og Momentums leder, Jeppe Sand, ud fra et brev, skrevet af journalisten Rasmus Hage Dalland. Brevet var helt nyt for de to, og der udspandt sig en god samtale mellem dem. Men endnu bedre blev det, da vi tilhørere fik lov til at tale med. Mange tog ordet: Skal landbruget stadig have lov til at fylde så meget? Skal vi stadig købe og spise kød fra grisefabrikker? Og hvordan kan vi tage ansvar som forbrugere? En kvinde fra salen: ”Det føles håbløst at slås mod landbruget og at forsøge at vende stemningen hen mod en mere grøn verden.” Mette Gregersen bidrog til samtalen ved at fortælle om livet på det regenerative landbrugsbofællesskab*, hvor hun og hendes mand og datter bor. De blev deprimerede af at se klimarapporterne og flyttede sammen med 250 andre mennesker på Stevns for at dyrke gårdens 12 hektar jord sammen om søndagen. Mettes job er bl.a. at luge en mark med bønner. Og bogen du skal læse? Det er Rasmus Hage Dalland: ”Jordbundet – en rejse rundt i dansk landbrug”, 2023. Med udgangspunkt i den sidste bonde fra sin egen slægt er Rasmus Hage Dalland rejst rundt til forskellige typer landbrug og har tegnet et billede af, hvordan landmændene selv opfatter de udfordringer og løsninger, forvaltningen af jorden byder dem. Landbruget har stadig dybe rødder i vores spisevaner, landskaber og slægtshistorier, og bevægelser på landet har formet vores politiske system, identitet og naturforståelse. Noget tyder på, at det er disse dybe rødder, der gør det så svært at tænke anderledes og mere grønt. Rasmus Dalland har lagt øre til både små og store og grønne landmænd. De store siger: ”Vi laver kun det, forbrugeren vil have. Sådan er markedet. Kød går aldrig af mode. Hvis ikke vi gør det, er der andre … ” Vi gik ikke opløftede fra samtalen om ”Brevet”, men dog med en fornemmelse af, at hver gang vi italesætter udfordringen med landbruget, bliver vi lidt klogere og får lidt mere mod på at sige fra. Heldigvis nævnte en deltager et positivt tiltag, som alle kan få glæde af: Den lille mark https://www.denlillemark.dk/ , et økologisk bylandbrug, der ligger i Odense SØ. *Regenerativt landbrugs fem principper: Minimal forstyrrelse af jorden, jorddække året rundt, levende rødder året rundt, maksimal diversitet og integration af planteavl og husdyrhold. Pia Sigmund, Odense
Klimaloven skal vedtages inden Nytår.
Skriv til politikerne, der skal forhandle den på plads. Det her bliver mit bidrag. I disse dage synger vi med glæde og dybe følelser: Dejlig er jorden og røres ved sætningen slægt skal følge slægters gang. Desværre med en stærk følelse af tvivl, frygt og ventesorg. Ja. Det er der noget, der hedder. Når et menneske er uhelbredeligt syg, så sørger omgivelserne over at vide at skulle miste. Nu er vores planet så uhelbredeligt syg, at der nærmest skal mirakler til for at redde livsbetingelser og sunde naturprocesser. Slaget i politik står tydeligvis mellem den helt pragmatiske tilgang, som oplægget fra regeringen står for med sit mål om 82 % reduktion 2035 og de grønne organisationer, videnskaben og tænketanke, der argumenterer for helt nødvendige og for kloden eneste realistiske mål. De siger 90% i 2035 for i 2045 at være klimaneutrale. Alle der ved, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for vores fremtid på kloden, er enige om, at 82 % er aldeles uambitiøst, næsten ikke-eksisterende i forhold til de 80 %, vi har som mål i 2030 og som vi ser ud til at kunne nå. Dertil kommer vores udledninger uden for vores nationale grænser, et enormt CO2 tungt vareforbrug, afbrænding af biomasse, Fly-og skibstransport. Alt sammen noget, vi ikke har noget mål for i den her klimalov. Som et af de mest forbrugende lande, har vi en forpligtelse til at lægge klare planer for at tage ansvar for vores overforbrug. Vores globale udledninger skal med i klimaloven: Alle de ting, vi køber, som er produceret i andre lande. Udledningerne fra vores fly- og skibstrafik Finansieringer i fossil industri Skovryddende soja, der tjener til foder for en alt for stor svineproduktion Det træ, vi fælder i udlandet og brænder af på kraftværkerne. Der er brug for fælles ambitiøse mål og reel og retfærdig klimahandling. Lad mig skutte med en gendigtning af Dejlig er jorden ved Elena Smith, der er medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og hvis udsagn tilbage i 2018 var: ”Jeg stiller f… ikke træskoene før, end det her vender.” Stærkt udsagn! Dejlig er Jorden Prægtig er dens himmel Skønt er livet og alt der gror Aldrig forstummer troen og håbet på fred og fremtid for vor jord Alt hvad vi kender Elskede og venner lever og ånder i Jordens sang Kom lad os vandre sammen med andre i selve livets pilgrimsgang. Lad tider komme Lad dem blot henrulle Lad slægter følge slægters gang Løft jeres stemmer så vi fornemmer vi aldrig opgir jordens sang.
Odense Fjord-tilstand og håb
Stiig Markager i Kafé Kloden 18. september 2025Vi ved det jo godt – havet omkring os lider, og vores fjorde er fyldt med fedtemøg. Men det er vigtigt at blive endnu klogere og lytte til dem, der er mest velorienteret på området. Kafé Kloden inviterede professor Stiig Markager fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet på besøg i Borgernes Hus i Odense. En vigtig og vægtig stemme.”Odense Fjord – tilstand og håb” hed hans oplæg. For at forstå Odense Fjords tilstand fik vi den nødvendige baggrundshistorie og baggrundsviden over tid og over større områder, biologisk, politisk og kulturelt set.Ingen tvivl om, at fjorden lider, selv om tilførslen af kvælstof er halveret i forhold til 1990, og selv om tilførslen af fosfor er faldet endnu mere. Det har imidlertid ikke reduceret koncentrationen af alger nok. Den er steget siden 2012, fordi overfladetemperaturen er steget – hele 2,5 grader siden 2012. Alle fisk er fanget, og ingen spiser algerne, der har frit spil og formerer sig hurtigt. Fødekæden er forstyrret top-down. ”Danmark er badet i kvælstof,” som Markager sagde. 89% stammer fra landbruget.Er der håb forude? Stiig Markager viste et eksempel på et effektivt renseanlæg, Hillerød Forsynings renseanlæg. Kan alle kommuner da ikke bare bygge sådan et vidunder? Nej, for det vil koste milliarder. Er der en billigere løsning? Ja da – vi skal ”bare” holde op med dyrke landbrugsjorden. Der er faktisk flere penge i rekreative områder end i landbruget.Den grønne trepartsaftale giver også håb, selv om den vil koste minimum 60 milliarder at gennemføre, og selv om de 390.000 hektar, der skal tages ud af drift, ifølge Markager langt fra er nok.Det gælder for alle løsninger, der giver en smule håb: De følges af ulemper, der gør nedskæring og omlægning svært at gennemføre.Odense Fjord er et af de mange steder, hvor industriens interesser står over for naturens ve og vel. Hvad skal vi prioritere: En ny dyb sejlrende ind til Odense Havn eller fjordens genopretning? Opgravning vil have en negativ indflydelse på fjordens tilstand de første 5-10 år, mener Markager, og – skal vi virkelig bygge flere store havneanlæg i Danmark?Til slut kom Markager med et bud på, hvorfor det er så svært at skære yderligere ned for landbruget. Hovedårsagen er den romantisering, der begyndte med Grundtvig og højskolebevægelsen, og som stadig lever i bedste velgående, selv om landbruget kun står for 2% af værdiskabelsen og 3% af beskæftigelsen i Danmark. En anden årsag er spørgsmålet om erstatning til landmændene. En tilhører mindede om, at minksagen har sat en høj standard for erstatninger.”Og hvad skal vi sige til vores politikere her op til kommunalvalget?” blev der spurgt. Markager: ”Fortæl dem, at de 390.000 hektar ikke er nok – der skal mere til. Der er pesticidrester i vores drikkevand. Der er nok at tage fat på. ”Tak for lån af foto til Odense Ser Rødt!kriv dit indlæg her Skrevet af Pia Sigmund
Grønt Topmøde i Odense
Grønt Topmøde i OdenseEn tirsdag sidst i august fik alle grønne foreninger mulighed for at mødes på rådhuset for at opleve, at rådmand Tim Vermund og vicepræsidenten i Danmarks Naturfredningsforening skrev under på en partnerskabsaftale om mere natur og bedre biodiversitet i kommunen. En virkelig flot og meget ambitiøs aftale som vi må støtte op om. Det drejer sig om meget store dyrkede områder, i alt 4.400 hektar, 1/3 af al nuværende landbrugsjord, der skal lægges om til en kæmpestor grøn ring om byen.Der er meget at tage fat på. Et af de vigtigste punker er fjorden, som ifølge aftalen Odense Fjord Samarbejdet i 2022 faktisk allerede skal være i god økologisk tilstand i 2027.Jeg vil gerne være optimist og håbe på, at aftalen og målene kan holde. Der var god energi i rådhuset den aften, men … man kunne også høre et par repræsentanter for landbruget, som havde svært ved vænne sig til at afgive jord. ”Hvor skal jeg så gøre af min gylle?” lød et spørgsmål.Men sådan er det, for om kun 5 år! skal Odense være klimaneutral. Det blev vedtaget af byrådet allerede for 5 år siden.Der kom også mange gode forslag frem til, hvordan vi kan blive mere bevidste om at værne om naturen. Jeg giver første præmie til Matthias Slott fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der foreslår at oprette et Viden- og Naturplejecenter i Odense. Og anden præmie til Henrik Kalckar Hansen fra Dansk Ornitologisk Forening, der foreslår græssende vandbøfler sat ud i Bispeengen og Munkeengen. Det kan blive et helt unikt bynært område, som han sagde.it indlæg her Skrevet af Pia Sigmund