Klimaværkstedet i Odense
BKA er værter i Klimaværkstedet i Kongensgade 69 A i Odense hver første og tredje onsdag i måneden kl. 14-16. I dag var vores første dag. Vi havde en stribe hyggelige besøg, hvor vi fik talt bæredygtighed, forbrug og klima over en kop kaffe. Her siger to bedster, Pia Sigmund og Susanne Gerdes, velkommen indenfor! Og Susanne viser plakaten for koret KlimaStemmer, der synger i Værkstedet den 27. oktober kl. 17.
Udvidelse af Odense Havn/Lindø og ny sejlrende – nødvendig for den grønne omstilling eller katastrofe for fjordens økologi?
Referat fra Mellemfolkelig Samvirkes debatmøde den 24. september 2026 i Borgernes Hus, Odense: ‘Udvidelse af Odense Havn/Lindø og ny sejlrende – nødvendig for den grønne omstilling eller katastrofe for fjordens økologi?’ Med tre oplægsholdere og debat: Erik Kristensen, professor i Marin Økologi på SDU. Har arbejdet med havbundens økologi i mere end 40 år og bl.a. senest engageret i udplantning af ålegræs, udlægning af sand og stenrev i Odense Fjord for at øge biodiversiteten. Magnus Gundersen Lihn, naturrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Varetager den faglige sparring fra DNs sekretariat ifht den mulige udvidelse af Odense Havn, som betragtes som værende af principiel og national karakter. Henrik Mørup-Petersen, pensioneret akademiingeniør efter 50 år i Rambøll, Odense. Bl.a. beskæftiget med Storebælts- og Øresundsforbindelsen. De sidste 20 år arbejdet med, vådområdeprojekter og naturgenopretning. Projektet Odense Havn A/S ved Munkebo, Lindø i Kerteminde Kommune har søgt om tilladelse til at udvide havnen med en Offshore Wind Terminal og at etablere en ny, udrettet sejlrende i den ydre del af Odense Fjord. Der er bl.a. tale om opfyldning og etablering af et nyt havneareal på 100 Ha med 1.400 m ny kaj samt en ny, delvist udrettet sejlrende på i alt 9 km længde, 140 m bundbredde og en vanddybde på 12 m. Erik Kristensen, SDU (EK) EK indledte i sit oplæg om Odense Fjords økologiske tilstand, at hans formål med oplægget var, som forsker på SDU, at fremlægge fakta fra sit arbejde. Nøglen til måling af fjordens tilstand er ålegræs. Det er afgørende vigtigt for fjord og hav, så hvordan får vi det tilbage – og hvad betyder havneudvidelsen med ny sejlrende for fjordens tilstand. Ifølge EU’s Vandrammedirektiv skal al vand i Danmark være i ’god’ tilstand (oprindeligt i 2015, men nu udsat til 2027). Odense Fjord er efter direktivets klassifikation samlet set ’ringe’. EK efterviste, at ålegræsset i fjorden er blevet reduceret fra at dække 44 % af fjorden i 1960 til 2 % i 2024 (dog forbedret siden 2010, hvor mængden udgjorde 1,5 %), og at kvælstoftilførslen, hovedsagelig fra landbruget, er årsagen. Ålegræs er nøglen/udtryk for fjordens tilstand: Næringsstoffer skaber stor algevækst, der overvokser ålegræsset, så de ikke får lys, dårlige bundforhold (mudder med meget organisk materiale) og iltsvind (som kan opstå i særligt varme sommerperioder) hæmmer også vækstmulighederne, bølger og strøm river planter op fra bunden og mængder af blæretang, der bl.a. ses som en 30 m bred bræmme ved kysten. Ålegræsset skal tilbage i fjorden, fordi der er en klar sammenhæng mellem ålegræs og biodiversitet – det skaber gode levevilkår for bunddyr, fisk og fugle, kan tilbageholde kulstof og næringsstoffer, beskytter kysten mod erosion, øger sedimentation af partikler og gør vandet klarere. Det kan ske ved at reducere næringstilførslen væsentligt (også mere end i Den Grønne Trepart) og foretage naturgenopretning med marine virkemidler (sand på den mudrede bund, stendiger til beskyttelse mod bølger og strømforhold, ålegræsudplantning). EK har fokus på yderfjorden, da det her er muligt med en begrænset indsats at få store dele af fjorden i god økologisk tilstand. EK har en ansøgning på vej til Kystdirektoratet om at udlægge sand. Desuden arbejder EK med stenrev oven på sandet. Det er dyrt at udplante ålegræs. I Odense Fjord døde ålegræs efter 3 måneder, men forsøgsudsætning ved Bregnør i den østlige del af fjorden er det eneste sted i fjorden, hvor det lykkedes. Den bedste del af fjorden er ikke registreret som Natura 2000 område. Konklusionerne er ikke så opløftende ift havneprojektet: Næsten 2 km2 fjordbund med potentiale for ålegræs og biodiversitet forsvinder, og sediment fra udgravningen vil spredes i store dele af fjorden og øge vandets uklarhed meget, især i yderfjorden, også i Natura 2000 området. Samlet set vil projektet ifølge EK – med henvisning til SWECOs miljøkonsekvensvurdering af Odense Havns udvidelse fra 2025 – medføre en væsentlig negativ påvirkning på ålegræs m.v. og den kemiske tilstand i fjorden, det vil hindre målopfyldelse af EU-Vandrammedirektivet, medføre skadevirkning på naturen i vand og på land og reducere effekten af tiltag i Den Grønne Trepart, der i sig selv ikke er tilstrækkelige til at nå de fastlagte mål. Magnus Gundersen Lihn, DN (MGL) MGL bidrager, som Naturrådgiver i DN’s Sekretariat, til sagen sammen med de lokale DN, da der er tale om et stort, principielt projekt på landsplan. DN går ind for vindmøller, men ser klima- og naturkrisen som sammenhængende (bevaring af natur og biodiversitet er afgørende for at afbøde klimaændringer). DN arbejder for natur, miljø og klima – og benytter ’De planetære grænser’ som rammeværktøj for at undgå silotænkning. Mange kriser på én gang. Klimaforandringer kan løses med vindmøller, som DN også støtter; men det skal ske med omtanke for natur og landskab. Vindmøller bliver større og større og billigere, der er stor konkurrence udefra, men store vindmøller kræver ny infrastruktur, som f.eks. større havne, skibe og dybere sejlrender. Denne nye infrastruktur indgår ikke i livscyklusvurderingerne, så hvor store kan møllerne blive, før den bagvedliggende infrastruktur (og service) overskygger fordelene, set i et livscyklusperspektiv og ud fra de planetære grænser? P.t. er makshøjden 460 m. MGL gennemgik projektet og oplyste bl.a., at havneudvidelsen svarer til 14 gange Kongens Have i Odense. Kerteminde Kommune er planmyndighed, mens Trafikstyrelsen er myndighed efter VVM-reglerne (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). DN har indsendt et høringssvar på 13 sider, hvor det problematiske ved udvidelsen påpeges ift natur og borgere i området, men hvor der også fremlægges idéer til, hvad der kan gøres for at afbøde virkningerne, henholdsvis fravige vandrammedirektivet, der omfatter et større område end Natura 2000 området. DN har foreslået alternativer til projektet, som udskibning i andre havne og forslag til andre udformninger af projektet, herunder om at få vurderet konsekvenserne af at benytte den eksisterende sejlrende i en ændret form. Desuden markerer DN, at den natur, der ødelægges – ved en tilladelse til projektet og dermed en fravigelse ift Vandrammedirektivet – som f.eks. ålegræs i den østlige del af fjorden øst for havnen, bør erstattes af ’ægte’/omfattende erstatningsnatur, som nye ålegræsenge og ny fjordnatur ved at fjerne diger. DN’s høringssvar kan ses her: https://odense.dn.dk/nyheder/nyheder/hoeringssvar-til-afgraensningsnotat-for-miljoekonsekvensvurdering-af-havneudvidelse/ Henrik Mørup-Petersen pensioneret
Grønt topmøde Odense Rådhus august 2026
”Det er bare at komme i gang,” sagde en af de tre gymnasieelever, der præsenterede initiativet Studenterskoven i Lettebækkilen i Bellinge på det Grønne Topmøde i Odense. De fire STS-uddannelser i kommunen står bag initiativet, og der er et stykke vej endnu, til byens gymnasieelever og studerende kan hygge sig med skovtur og bålmad i skoven. Men optimismen er stor. I det hele taget var dette års grønne topmøde tilrettelagt med en håbefuld tone. Vi deltagere hørte også den smukke historie om Agedrup Kirkeskov. Frivillige har samlet 56.000 kr. ind lokalt, 20 kr. pr. træ; kirken gik med til at sælge deres jord, og skoven er allerede i god vækst – et flot lokalt samarbejde. Opskriften er ”stædighed og medejerskab”. Hele mødet begyndte med et flot oplæg af Morten D.D., biolog og begejstret naturmenneske. Der er meget at glæde sig over, sagde han: ”Biodiversitetskrisen er er ikke en krise for alle, nogle arter trives.” ”Det er en gave, at alle har adgang til naturen via apps.” ”Vi skal lære befolkningen begejstringen ved alle de sommerfugle.” Vores klimarådmand Tim Vermund fortalte om malermuslingen, der var forsvundet, men er dukket op igen – et lille håb i den grønne omstilling (men dagen efter …). I Hesbjerg Skoven laves der nu naturpleje, så mjødurten kan vokse, fordi den er værtsplante for engperlemorsommerfuglen. Og den trives! Strandtudsen fra Seden var forsvundet, fordi 90% af de oprindelige strandenge er forsvundet, men tudsen er nu dukket op igen, fordi nogle af engene langsomt genetableres. Muslingen, sommerfuglen og tudsen – små bitte skridt i den rigtige retning og små bitte håb. I dagens fælles oplæg var der ikke et ord om grønne treparter og andre udfordringer. Men så begyndte ti workshops med forskellige emner, og her var der nok mere fokus på udfordringer end på håb. Jeg deltog i workshoppen `Fjorden`, og her var budskabet, at ”der er meget arbejde forude”. Jeg var glad for at møde en repræsentant for Odense Fjord Samarbejdet https://odensefjordsamarbejdet.dk/ der fortalte om samarbejdet mellem kommuner, erhvervsliv, videninstitutioner og interesseorganisationer. Vi hørte også om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der har nedsat 17 Kystvandråd. Et af dem er ´Odense Fjord`, der i 2024 udgav denne rapport med analyser og anbefalinger https://odensefjordsamarbejdet.dk/wp-content/uploads/2024/09/Analyser-og-anbefalinger-Kystvandraadet-for-Odense-Fjord.pdf Endnu en deltager i workshoppen præsenterede sig som `pensioneret smed fra Lindø`. Han vil gerne være med til at gøre det godt, som han i sin tid har været med til at ødelægge. Alt i alt kan man sige, at der er brug for alle gode kræfter til at komme videre. Godt med fokus på de positive historier, for de findes heldigvis, og de giver energi til alle de svære samtaler og beslutninger.
Salg af jord til udlandet
Om få uger mødes vi til Klimafolkemødet i Middelfart. Borgere, politikere, forskere og virksomheder samles til debat, inspiration og klimahandling. Mødet i år vil nok også være præget af en optimistisk og konstruktiv ånd, som jeg husker det fra tidligere år: Sammen må vi forsøge at sikre den grønne omstilling. Mon vi også kommer til at høre om en storbonde, der har solgt sine 700 hektar jord i – ja, netop i Middelfart Kommune for 85 millioner kroner til den tyske forsikringsgigant Munich Re – ? Storbonden har også solgt sin svineproduktion (100.000 slagtesvin pr. år), dog til en dansk landmand. Ifølge Fyens Stiftstidende, 6.8. 2026, er begge handler sket med hjælp fra det danske selskab IWC Aps. Direktøren for dette selskab udtaler, at Munich Re er verdens største genforsikringsselskab, og IWC Aps har hjulpet dem med at købe 5500 hektar jord i Danmark. Storbonden driver stadig jorden, nu som lejer. ”Han (direktøren) forklarer videre, at landbrugsjord i et politisk og økonomisk stabilt land som Danmark er er en investering som nærmest kan sammenlignes med en obligation.” Ifølge Danmarks Statistik var 78.000 hektar eller 3% af landbrugsarealet i 2025 på udenlandske hænder. Dansk jord som udenlandsk investering? Det er lovligt, men er det godt? Hvad siger Middelfart Kommune? Og hvordan mon verdens største forsikringsselskab stiller sig til den grønne omstilling i kommunen?
Udbygning af Odense Havn og en ny sejlrende – Høringssvar
Odense Havn A/S ved Munkebo, Lindø i Kerteminde Kommune har søgt om tilladelse til at udvide havnen med en Offshore Wind Terminal og at etablere en ny, udrettet sejlrende i den ydre del af Odense Fjord. Der er bl.a. tale om opfyldning og etablering af et nyt havneareal på 100 Ha med 1.400 m ny kaj samt en ny, delvist udrettet sejlrende på i alt 9 km længde, 140 m bundbredde og en vanddybde på 12 m. Store dele af Odense Fjord er udpeget som et internationalt Natura 2000 område, hvor formålet er at beskytte fjordens marine naturtyper, bl.a. de mange små holme, som er vigtige levesteder for en lang række fuglearter. Beskyttelsen af naturen bidrager samtidig med en væsentlig rekreativ værdi for borgerne lokalt og i Odense Kommune. Trafikstyrelsen, Kystdirektoratet og Kerteminde Kommune, der er myndigheder for projektet, har haft projektet i offentlig høring i perioden 15. juni til 21. juli 2026. Jeg har som medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og Klimabevægelsen Odense sendt et høringssvar. Jeg argumenterer for, at projektet vil medføre en væsentlig forurening og dermed må forventes at skade fjorden og dens liv. Danmark er ifølge EU-Habitatdirektivet/-bekendtgørelsen forpligtet til ikke at give tilladelse til projekter, der kan skade Natura 2000 områder, men skal søge alternativer. Jeg har derfor opfordret myndighederne til at inddrage alternative placeringer i deres undersøgelser, som f.eks. på Esbjerg eller Frederikshavn havn. God planlægning er at finde det rette sted til en given produktion. Mit høringssvar ses her: Høringssvar til ’Afgrænsningsnotat i forbindelse med udvidelse af Odense Havn og ny sejlrende’ (Trafikstyrelsens journalnummer 2023-132139) og ’Afgrænsningsnotat for miljøvurdering af plangrundlag’ (Lokalplan 350 og Kommuneplantillæg nr. x). 21. juli 2026 Et spørgsmål om placeringSom en del af Klimabevægelsen i Danmark er jeg selvsagt enig i, at det er positivt, at der bygges vindmøller i Danmark, men jeg har nogle bemærkninger til placeringen af projektet, hvor planen er at udbygge Odense Havn i den ydre del af Odense Fjord med en ny, større og dybere sejlrende. Klimaforandringerne skyldes afbrænding af fossile brændstoffer, men også, at vi har ryddet og forringet naturen i en grad, så den ikke er i stand til at optage den CO2, som vi mennesker udleder -og som tilmed har betydet, at en lang række arter enten er udryddet eller truet af udryddelse. Naturen er god for klimaet, for artsmangfoldigheden og for menneskers rekreation. Store dele af Odense Fjord er udpeget som et Natura 2000 område, netop for at beskytte visse truede arter, hvilket samtidig bidrager med en væsentlig rekreativ værdi for borgerne lokalt og i Odense Kommune. Belastning af fjorden og dens livIfølge Natura 2000-plan 2022-2027 (for Odense Fjord) er Natura 2000-området ”specielt udpeget for at beskytte fjordens marine naturtyper, de mange små holme, som er vigtige levesteder for en lang række fuglearter, samt strandenge, våd- og tør hede samt rigkær”. Ifølge COWIs Miljørapport til Lokalplan 344 og Kommuneplantillæg nr. 08 fra august 2024 er den kemiske tilstand i den ydre del af Odense Fjord, jvf. vandområdeplan 2021-2027, vurderet som ”ikke-god”, hvilket ifølge COWI skyldes overskridelser af kvalitetskravet for fire stoffer. Anthracen og nonylphenol overskrider miljøkvalitetskravet for sediment, mens bly og cadmium overskrider kvalitetskrav for biota. To professorer fra SDU, herunder Erik Kristensen, med et indgående kendskab til Odense Fjord udtaler til DR i januar 2024, at udvidelsen vil være en katastrofe for en i forvejen presset fjord. Ifølge Erik Kristensen planlægges udvidelsen af selve havnens kajareal – dengang (som også nu) – på et stort lavvandsområde, hvor der er ålegræs og havfugle. Ålegræsset vil forsvinde, og det vil skade den økologiske tilstand og naturtilstanden i området ganske betragteligt. For fuglelivet vil det være katastrofalt. Derudover vil planerne om at udgrave en helt ny 12 meter dyb sejlrende, ifølge Erik Kristensen, have en endnu “større dramatisk effekt for den økologiske tilstand i fjorden … Det vil være en ond cirkel, vi får her. Det vil virkelig forringe den økologiske tilstand i yderfjorden”. Erik Kristensen henviser i øvrigt til EU’s vandrammedirektiv om beskyttelse af bl.a. kystvande, idet han fremhæver: “Som det står sort på hvidt, må man faktisk ikke i et område, som er i ringe økologisk tilstand, lave noget, som gør det værre”. Se evt. artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-advarer-ny-sejlrende-og-havneudvidelse-vil-vaere-en-katastrofe-presset Ifølge såvel Trafikstyrelsens (Kystdirektoratets og Kerteminde Kommunes) som Swecos afgrænsningsnotat er der fokus på en lang række emner, der kan medføre sandsynlige væsentlige virkninger, og som derfor skal behandles i den videre proces. Jeg vil ikke gå nærmere ind i de enkelte emner, blot her fremhæve et par stykker i forlængelse af ovenstående. Ifølge afgrænsningsnotaterne ses samme risiko for belastning af fjorden og dens liv, som de to professorer fremhæver. Der vil således være tale om, at sedimentspredning/-spild potentielt kan medføre tildækning af marine naturtyper, skygning mv., at tilførsel og spredning af udledte næringsstoffer og miljøfremmede stoffer potentielt kan påvirke de marine dele af Natura 2000-områderne, at øget kvælstofdeposition potentielt kan påvirke Natura 2000-områderne og kvælstoffølsomme naturtyper, at tab af levesteder/holme vil forsvinde, at beskyttede naturområder kan blive påvirket af midlertidig/permanent arealinddragelse eller midlertidige udledninger, og at arter potentielt kan påvirkes af bl.a. suspenderet sediment, støj og forstyrrelser, samt tab af levesteder (tør/våd natur). I driftsfasen vil området derudover særligt kunne påvirkes som følge af øget skibstrafik mht. forstyrrelser, støj, undervandsstøj, emissioner og lys. Det fremhæves, at Bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse, at der er forbud mod at forstyrre dem eller ødelægge deres yngle- og rasteområder, og at det kan forventes, at bilag IV-arter forekommer i området. HabitatdirektivetSamlet set må projektet derfor forventes at skulle vurderes efter Habitatdirektivet/-bekendtgørelsen. Dette direktiv (og i øvrigt også Vandrammedirektivet) må anses for at være afgørende for, om der kan meddeles en VVM-tilladelse til projektet. Ifølge Habitatdirektivet må VVM-myndigheden ikke meddele tilladelse til projektet, jvf. §6, stk.2, 2. pkt., for “Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte”. Ifølge §9 kan myndigheden dog “fravige § 6, stk. 2, 2. pkt., når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning” (min fremhævelse). Der findes alternative
Sort strøm i Odense?
I 2024 havde Metas datacenter i Odense et strømforbrug, som svarer til 124.000 danske husstande. Mere end Odenses i alt 107.786 husstande, ifølge Danmarks Statistik. Siden er strømforbruget steget. Datacentret er dermed et af landets allerstørste strømforbrugere. Meta er det eneste selskab, som oplyser forbruget på sine datacentre rundt omkring i verden, heriblandt i Danmark. På hjemmesiden kan man læse, at centret så vidt muligt bruger grøn strøm. Men der er slet ikke nok grøn strøm til det høje forbrug. ”Behovet for strøm er blevet så stort, at de kun kan følge med, hvis de går over til sort energi. Derfor går de på kompromis med bæredygtigheden for at skaffe mere computerkraft,” siger antropolog og lektor James Mcguire ved IT-Universitetet i København ifølge Politiken, 25.7. 2026. Sandsynligvis vil nogle af de store IT/AI-virksomheder opføre egne (gas?)kraftværker. Ikke kun det kolossale behov for strøm er bekymrende, udslip fra strømforbruget er tilsvarende uhyrligt. Samme artikel i Politiken nævner, at Google-Danmarks udslip af drivhusgasser udgør cirka en tredjedel af Danmarks årlige udslip. Tallet er stærkt stigende. Trods Metas relativt åbne hjemmeside er det ikke lykkedes mig at gennemskue teksten om udslip. Måske kan nogle af jer klimafolk? https://sustainability.atmeta.com/wp-content/uploads/2025/10/Meta_2025-Environmental-Data-Index.pdf Meta gør ellers – på sin facon – sit bedste for at vise et pænt ansigt og være en god virksomhed for Odense. Datacentret har oprettet 14 partnerskaber med skoler og foreninger i kommunen, som bliver støttet via såkaldte Community Grants for i alt 20 mil. om året. Det drejer sig om så forskellige foreninger og skoler som Alzheimerforeningen, Den Frie Rådgivning, UCL og folkeskoler. I 2025 har Meta desuden doneret to mil. kr. til Odenses grønne omstilling. (Kommunen har købt 38 ha landbrugsjord for beløbet. Jorden bliver lagt om til vådområde, der forhindrer en ton kvælstof pr. år i at løbe ud i Fjorden.) Dertil kommer, at Meta leverer overskudsvarme til 9000 husstande. Heldigvis har Folketinget netop vedtaget en Akutplan for elnettet, som sandsynligvis vil kunne bremse eller mindske noget af det store og stigende strømforbrug. Elselskaberne skal prioritere adgangen til strøm fra elnettet ud fra fire kategorier, og her – i sidste kategori 4 – kommer de store energiforbrugere som datacentrene. Mens jeg har skrevet ovenstående, har jeg googlet et par gange. Jeg var også et smut inde på Metas Facebookside, hvor jeg kunne læse om alle de gode gerninger, den gør for lokalsamfundet. Gad vide, hvor meget strøm jeg har brugt? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi med AI og de alt for nemme muligheder for at google og gå på sociale medier har sat en mægtig tsunami af ødelæggelse i gang. Den bliver svær at stoppe. Magtfulde og stenrige personer vil have mere og mere af det. Måske ender vi om ikke alt for mange år som konen i muddergrøften?
Hvordan får vi færre grise og bedre forhold for grise?
For mindre end et halvt år siden gik vi BKA´er rundt i Odenses gågader med skilte som ”Grise kan ikke stemme. Det kan DU!” Så kom valget og i juni regeringsgrundlaget, der bebuder ”en grisefirpart”, også kaldet ”en firepartsaftale om fremtidens griseproduktion”. Før aftalen kommer i hus, starter regeringen med et lovforslag om et midlertidigt stop for nyetableringer og stop for udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion. Selve aftalen, som fir(e)parten skal forhandle på plads, skulle gerne ende med, at dansk griseproduktion primært skal opdrætte de grise, vi selv kan anvende i vores egen fødevareforsyning, eller som kan forædles – slagtes – inden eksport. Det skal reducere eksporten af levende smågrise og understøtte danske arbejdspladser. Så vidt så godt – forhåbentlig. Har vi grisefortalere da vundet en sejr? Tja …. landbruget har meldt ud, at det vil tage sig betalt for at indskrænke og afvikle. En model kunne være Holland, der siden 2019 har udbetalt 2,6 milliarder euro i kompensation til 1.329 husdyravlere, heraf til 277 griseproducenter, der er gået med til en opkøbsordning. Politiken (19.7. 2026) har talt med en af de forhenværende svinebønder, der er ved at rive sine stalde ned. Han har modtaget 640.000 euro for at afhænde sine 320 søer. Han er slet ikke utilfreds, for han har fundet arbejde i et firma, der udvikler landsbrugsmaskiner. Hans børn ønskede da heller ikke at videreføre landbruget. Hollænderne kan være tilfredse, for de kan stadig købe alt det svinekød, de kan spise. (Holland har nu ialt 10 mil. svin/18 mil. indbyggere. Danmark har 11,6 mil. svin/6 mil. indbyggere). Og vi andre kan være tilfredse, for kvælstofudledningen fra hollandske grisestalde er faldet med 35% siden 2019. Men …. en dyr ordning må man sige. Måske kunne man foreslå de danske landmænd at starte med at overholde loven om plads nok til deres grise.
Er vi på sporet-til et grønt Danmark?
Pia Sigmund fra Bka Fyn har ledt efter et overblik over, hvordan det egentlig går med implementeringen af Den Grønne Trepart. Her er, hvad hun fandt i sin research-nu med billede: Er vi på sporet til et grønt Danmark? Når vi at opfylde de mål, vi som land har sat med Den Grønne Trepart inden de forskellige deadlines? Hvor kan jeg finde objektive tal og beregninger om den grønne omstilling, der vel at mærke er til at forstå? Tal og begreber svirrer i luften. Er du også en af dem, der er bekymret for klima og miljø, og der som jeg ikke helt kan følge med og heller ikke ved, hvor lige præcis du kan finde overskuelige oplysninger? Niels Kristian Schjødt hedder en mand i Aarhus, der er ingeniør og softwareudvikler og dertil ”har en passion for natur”. Han kunne heller ikke finde vej i junglen af planlagte mål og nåede mål for Den grønne trepart. Han foreslog diverse organisationer at lave en en Treparttracker, men ingen bed på. ”Så laver jeg det fandme selv. Jeg bruger al min viden om AI og laver trackeren selv og fra egen lomme.”* Han har sat alle tilgængelige offentlige data fra registre om omlægningsprojekter ind, også fra platformen MARS** og Danmarks Statistik. Dertil de aftalte målsætninger for kvælstof- og CO2-reduktion, udtagning af lavbundsjord, skovrejsning og beskyttet natur. Alle kan bruge hans Treparttracker, og den er – til min store fryd – faktisk sjov at lege med. Der er også data for dem, der arbejder med naturforvaltning og biodiversitet, og fagfolk opfordres kraftigt til at give feedback til den løbende udvikling af Trackenen. Den opdateres løbende. Tak for Trackeren, Niels Kristian Schjødt, lige hvad jeg ønskede mig! Det er ligefrem sjovt at kunne sammenligne de forskellige kommuners fremgang, at se de skovrejsningsprojekter der er startet i ens egen kommune, og at se hvordan de 37 kystoplande klarer sig mod deres mål. Med et par klik kan jeg se, hvor langt de forskellige projekter er kommet i f.eks. Odense Kommune https://treparttracker.dk/kommuner/odense Men det er ingen fryd at opdage på Trackeren, at det netop er på vandmiljøsiden, at indsatsen halter. Skal vi bade i beklumret og urent vand igen i år? Alle vi strand- og vandhunde, der gennem en lang vinter har set frem til en svømmetur, burde slutte os sammen og protestere! Nogle væsentlige mål ligger lige om hjørnet: Landbruget skal reducere kvælstofudledningen med 13.780 ton i 2027 for at forbedre vandmiljøet og mindske iltsvind i fjorde og kystvande. Hmm … her i 2026 begyndte iltsvindsæsonen allerede i marts.*** Det er en grim overraskelse at læse, at den gennemsnitlige fremgang på tværs af de fem indsatsområder 1. kvælstof, 2. lavbundsarealer, 3. skovrejsning, 4. CO2 og 5. beskyttet natur kun ligger på 31%. De tre første områder er faktisk kun nået et lillebitte museskridt frem, mens de to sidstnævnte nærmer sig målet. 2030-målene om 70% reduktion af klimagasser kan måske nok nås, mens udsigterne for vandmiljøet er sorte. Så – er vi på sporet? JA, MEN på nogle områder går det bare sørgeligt langsomt. Men hurra for https://treparttracker.dk der gør det nemt for os nysgerrige at følge med udviklingen. *Ingeniøren 20.3. 2026 **Multifunktionel ArealRegiStrering ***Politiken 5.7. 2026
Er vi på sporet – til et grønt Danmark?
Er vi på sporet til et grønt Danmark? Når vi at opfylde de mål, vi som land har sat med Den Grønne Trepart inden de forskellige deadlines? Hvor kan jeg finde objektive tal og beregninger om den grønne omstilling, der vel at mærke er til at forstå? Tal og begreber svirrer i luften. Er du også en af dem, der er bekymret for klima og miljø, og der som jeg ikke helt kan følge med og heller ikke ved, hvor lige præcis du kan finde overskuelige oplysninger? Niels Kristian Schjødt hedder en mand i Aarhus, der er ingeniør og softwareudvikler og dertil ”har en passion for natur”. Han kunne heller ikke finde vej i junglen af planlagte mål og nåede mål for Den grønne trepart. Han foreslog diverse organisationer at lave en en Treparttracker, men ingen bed på. ”Så laver jeg det fandme selv. Jeg bruger al min viden om AI og laver trackeren selv og fra egen lomme.”* Han har sat alle tilgængelige offentlige data fra registre om omlægningsprojekter ind, også fra platformen MARS** og Danmarks Statistik. Dertil de aftalte målsætninger for kvælstof- og CO2-reduktion, udtagning af lavbundsjord, skovrejsning og beskyttet natur. Alle kan bruge hans Treparttracker, og den er – til min store fryd – faktisk sjov at lege med. Der er også data for dem, der arbejder med naturforvaltning og biodiversitet, og fagfolk opfordres kraftigt til at give feedback til den løbende udvikling af Trackenen. Den opdateres løbende. Tak for Trackeren, Niels Kristian Schjødt, lige hvad jeg ønskede mig! Det er ligefrem sjovt at kunne sammenligne de forskellige kommuners fremgang, at se de skovrejsningsprojekter der er startet i ens egen kommune, og at se hvordan de 37 kystoplande klarer sig mod deres mål. Med et par klik kan jeg se, hvor langt de forskellige projekter er kommet i f.eks. Odense Kommune https://treparttracker.dk/kommuner/odense Men det er ingen fryd at opdage på Trackeren, at det netop er på vandmiljøsiden, at indsatsen halter. Skal vi bade i beklumret og urent vand igen i år? Alle vi strand- og vandhunde, der gennem en lang vinter har set frem til en svømmetur, burde slutte os sammen og protestere! Nogle væsentlige mål ligger lige om hjørnet: Landbruget skal reducere kvælstofudledningen med 13.780 ton i 2027 for at forbedre vandmiljøet og mindske iltsvind i fjorde og kystvande. Hmm … her i 2026 begyndte iltsvindsæsonen allerede i marts.*** Det er en grim overraskelse at læse, at den gennemsnitlige fremgang på tværs af de fem indsatsområder 1. kvælstof, 2. lavbundsarealer, 3. skovrejsning, 4. CO2 og 5. beskyttet natur kun ligger på 31%. De tre første områder er faktisk kun nået et lillebitte museskridt frem, mens de to sidstnævnte nærmer sig målet. 2030-målene om 70% reduktion af klimagasser kan måske nok nås, mens udsigterne for vandmiljøet er sorte. Så – er vi på sporet? JA, MEN på nogle områder går det bare sørgeligt langsomt. Men hurra for https://treparttracker.dk der gør det nemt for os nysgerrige at følge med udviklingen. *Ingeniøren 20.3. 2026 **Multifunktionel ArealRegiStrering ***Politiken 5.7. 2026
En tom butik blev forvandlet til klimaværksted i Odense
Vi kender det så godt, ikke? Tomme vinduer i gågaderne i byernes centrum. Butikker der ikke kan køre længere. Hvad gør vi ved dem? Her opstod ideen en dag for et par år siden i Bedsteforældrenes Klimaaktion på Fyn, -at man da kunne leje sådan en butik og skabe et klimaformidlingscenter der-lige midt i en af Odenses gågader. Så Lise kastede sig ud i en formulering af ideen og præsenterede den for byens Klima-og miljøforvaltning, der tog rigtig godt imod den. Den blev også taget imod af Renovationen i Odense, der puslede med en ide om en nærgenbrugsstation i bymidten. Der er adskillige benspænd for sådan en åbenlys genial ide, men efter et vedholdende stykke arbejde fra mange gode folk, står der i dag en kombination af Den lille Genbrugsstation og Klimaværkstedet i Kongensgade 69A, hvor folk kan kigge ind, slå sig ned, lade sig inspirere eller inspirere andre, finde hinanden i projekter og sammen udvikle gode ideer. Nu gælder det om at bakke op om stedet og fylde det med klima-og naturaktiviteter af enhver art. F.eks. inviterer det nyetablerede Klimakor til fællessang tre gange i løbet af efteråret. Den 24/9, 27/10 og 24/11-kontakt Inge Jacobsen: ifja@gmail.com Som klimabevidste borgere og bedster vil vi ofte være til stede i Klimaværkstedet og arbejde på at udvikle stedet på den bedst mulige måde. Fyens Stiftstidende skriver: https://fyens.dk/odense/bedstemor-lise-fik-en-god-ide-nu-skal-den-puste-liv-i-kriseramt-gaagade Brug endelig ideen. Der er sørme mange tomme butikker overalt. Vi har et oplæg liggende klar. Skriv til Kirsten Gullmaj Nielsen: gullmajs@gmail.com