Salg af jord til udlandet
Om få uger mødes vi til Klimafolkemødet i Middelfart. Borgere, politikere, forskere og virksomheder samles til debat, inspiration og klimahandling. Mødet i år vil nok også være præget af en optimistisk og konstruktiv ånd, som jeg husker det fra tidligere år: Sammen må vi forsøge at sikre den grønne omstilling. Mon vi også kommer til at høre om en storbonde, der har solgt sine 700 hektar jord i – ja, netop i Middelfart Kommune for 85 millioner kroner til den tyske forsikringsgigant Munich Re – ? Storbonden har også solgt sin svineproduktion (100.000 slagtesvin pr. år), dog til en dansk landmand. Ifølge Fyens Stiftstidende, 6.8. 2026, er begge handler sket med hjælp fra det danske selskab IWC Aps. Direktøren for dette selskab udtaler, at Munich Re er verdens største genforsikringsselskab, og IWC Aps har hjulpet dem med at købe 5500 hektar jord i Danmark. Storbonden driver stadig jorden, nu som lejer. ”Han (direktøren) forklarer videre, at landbrugsjord i et politisk og økonomisk stabilt land som Danmark er er en investering som nærmest kan sammenlignes med en obligation.” Ifølge Danmarks Statistik var 78.000 hektar eller 3% af landbrugsarealet i 2025 på udenlandske hænder. Dansk jord som udenlandsk investering? Det er lovligt, men er det godt? Hvad siger Middelfart Kommune? Og hvordan mon verdens største forsikringsselskab stiller sig til den grønne omstilling i kommunen?
Udbygning af Odense Havn og en ny sejlrende – Høringssvar
Odense Havn A/S ved Munkebo, Lindø i Kerteminde Kommune har søgt om tilladelse til at udvide havnen med en Offshore Wind Terminal og at etablere en ny, udrettet sejlrende i den ydre del af Odense Fjord. Der er bl.a. tale om opfyldning og etablering af et nyt havneareal på 100 Ha med 1.400 m ny kaj samt en ny, delvist udrettet sejlrende på i alt 9 km længde, 140 m bundbredde og en vanddybde på 12 m. Store dele af Odense Fjord er udpeget som et internationalt Natura 2000 område, hvor formålet er at beskytte fjordens marine naturtyper, bl.a. de mange små holme, som er vigtige levesteder for en lang række fuglearter. Beskyttelsen af naturen bidrager samtidig med en væsentlig rekreativ værdi for borgerne lokalt og i Odense Kommune. Trafikstyrelsen, Kystdirektoratet og Kerteminde Kommune, der er myndigheder for projektet, har haft projektet i offentlig høring i perioden 15. juni til 21. juli 2026. Jeg har som medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og Klimabevægelsen Odense sendt et høringssvar. Jeg argumenterer for, at projektet vil medføre en væsentlig forurening og dermed må forventes at skade fjorden og dens liv. Danmark er ifølge EU-Habitatdirektivet/-bekendtgørelsen forpligtet til ikke at give tilladelse til projekter, der kan skade Natura 2000 områder, men skal søge alternativer. Jeg har derfor opfordret myndighederne til at inddrage alternative placeringer i deres undersøgelser, som f.eks. på Esbjerg eller Frederikshavn havn. God planlægning er at finde det rette sted til en given produktion. Mit høringssvar ses her: Høringssvar til ’Afgrænsningsnotat i forbindelse med udvidelse af Odense Havn og ny sejlrende’ (Trafikstyrelsens journalnummer 2023-132139) og ’Afgrænsningsnotat for miljøvurdering af plangrundlag’ (Lokalplan 350 og Kommuneplantillæg nr. x). 21. juli 2026 Et spørgsmål om placeringSom en del af Klimabevægelsen i Danmark er jeg selvsagt enig i, at det er positivt, at der bygges vindmøller i Danmark, men jeg har nogle bemærkninger til placeringen af projektet, hvor planen er at udbygge Odense Havn i den ydre del af Odense Fjord med en ny, større og dybere sejlrende. Klimaforandringerne skyldes afbrænding af fossile brændstoffer, men også, at vi har ryddet og forringet naturen i en grad, så den ikke er i stand til at optage den CO2, som vi mennesker udleder -og som tilmed har betydet, at en lang række arter enten er udryddet eller truet af udryddelse. Naturen er god for klimaet, for artsmangfoldigheden og for menneskers rekreation. Store dele af Odense Fjord er udpeget som et Natura 2000 område, netop for at beskytte visse truede arter, hvilket samtidig bidrager med en væsentlig rekreativ værdi for borgerne lokalt og i Odense Kommune. Belastning af fjorden og dens livIfølge Natura 2000-plan 2022-2027 (for Odense Fjord) er Natura 2000-området ”specielt udpeget for at beskytte fjordens marine naturtyper, de mange små holme, som er vigtige levesteder for en lang række fuglearter, samt strandenge, våd- og tør hede samt rigkær”. Ifølge COWIs Miljørapport til Lokalplan 344 og Kommuneplantillæg nr. 08 fra august 2024 er den kemiske tilstand i den ydre del af Odense Fjord, jvf. vandområdeplan 2021-2027, vurderet som ”ikke-god”, hvilket ifølge COWI skyldes overskridelser af kvalitetskravet for fire stoffer. Anthracen og nonylphenol overskrider miljøkvalitetskravet for sediment, mens bly og cadmium overskrider kvalitetskrav for biota. To professorer fra SDU, herunder Erik Kristensen, med et indgående kendskab til Odense Fjord udtaler til DR i januar 2024, at udvidelsen vil være en katastrofe for en i forvejen presset fjord. Ifølge Erik Kristensen planlægges udvidelsen af selve havnens kajareal – dengang (som også nu) – på et stort lavvandsområde, hvor der er ålegræs og havfugle. Ålegræsset vil forsvinde, og det vil skade den økologiske tilstand og naturtilstanden i området ganske betragteligt. For fuglelivet vil det være katastrofalt. Derudover vil planerne om at udgrave en helt ny 12 meter dyb sejlrende, ifølge Erik Kristensen, have en endnu “større dramatisk effekt for den økologiske tilstand i fjorden … Det vil være en ond cirkel, vi får her. Det vil virkelig forringe den økologiske tilstand i yderfjorden”. Erik Kristensen henviser i øvrigt til EU’s vandrammedirektiv om beskyttelse af bl.a. kystvande, idet han fremhæver: “Som det står sort på hvidt, må man faktisk ikke i et område, som er i ringe økologisk tilstand, lave noget, som gør det værre”. Se evt. artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-advarer-ny-sejlrende-og-havneudvidelse-vil-vaere-en-katastrofe-presset Ifølge såvel Trafikstyrelsens (Kystdirektoratets og Kerteminde Kommunes) som Swecos afgrænsningsnotat er der fokus på en lang række emner, der kan medføre sandsynlige væsentlige virkninger, og som derfor skal behandles i den videre proces. Jeg vil ikke gå nærmere ind i de enkelte emner, blot her fremhæve et par stykker i forlængelse af ovenstående. Ifølge afgrænsningsnotaterne ses samme risiko for belastning af fjorden og dens liv, som de to professorer fremhæver. Der vil således være tale om, at sedimentspredning/-spild potentielt kan medføre tildækning af marine naturtyper, skygning mv., at tilførsel og spredning af udledte næringsstoffer og miljøfremmede stoffer potentielt kan påvirke de marine dele af Natura 2000-områderne, at øget kvælstofdeposition potentielt kan påvirke Natura 2000-områderne og kvælstoffølsomme naturtyper, at tab af levesteder/holme vil forsvinde, at beskyttede naturområder kan blive påvirket af midlertidig/permanent arealinddragelse eller midlertidige udledninger, og at arter potentielt kan påvirkes af bl.a. suspenderet sediment, støj og forstyrrelser, samt tab af levesteder (tør/våd natur). I driftsfasen vil området derudover særligt kunne påvirkes som følge af øget skibstrafik mht. forstyrrelser, støj, undervandsstøj, emissioner og lys. Det fremhæves, at Bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse, at der er forbud mod at forstyrre dem eller ødelægge deres yngle- og rasteområder, og at det kan forventes, at bilag IV-arter forekommer i området. HabitatdirektivetSamlet set må projektet derfor forventes at skulle vurderes efter Habitatdirektivet/-bekendtgørelsen. Dette direktiv (og i øvrigt også Vandrammedirektivet) må anses for at være afgørende for, om der kan meddeles en VVM-tilladelse til projektet. Ifølge Habitatdirektivet må VVM-myndigheden ikke meddele tilladelse til projektet, jvf. §6, stk.2, 2. pkt., for “Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte”. Ifølge §9 kan myndigheden dog “fravige § 6, stk. 2, 2. pkt., når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning” (min fremhævelse). Der findes alternative
Sort strøm i Odense?
I 2024 havde Metas datacenter i Odense et strømforbrug, som svarer til 124.000 danske husstande. Mere end Odenses i alt 107.786 husstande, ifølge Danmarks Statistik. Siden er strømforbruget steget. Datacentret er dermed et af landets allerstørste strømforbrugere. Meta er det eneste selskab, som oplyser forbruget på sine datacentre rundt omkring i verden, heriblandt i Danmark. På hjemmesiden kan man læse, at centret så vidt muligt bruger grøn strøm. Men der er slet ikke nok grøn strøm til det høje forbrug. ”Behovet for strøm er blevet så stort, at de kun kan følge med, hvis de går over til sort energi. Derfor går de på kompromis med bæredygtigheden for at skaffe mere computerkraft,” siger antropolog og lektor James Mcguire ved IT-Universitetet i København ifølge Politiken, 25.7. 2026. Sandsynligvis vil nogle af de store IT/AI-virksomheder opføre egne (gas?)kraftværker. Ikke kun det kolossale behov for strøm er bekymrende, udslip fra strømforbruget er tilsvarende uhyrligt. Samme artikel i Politiken nævner, at Google-Danmarks udslip af drivhusgasser udgør cirka en tredjedel af Danmarks årlige udslip. Tallet er stærkt stigende. Trods Metas relativt åbne hjemmeside er det ikke lykkedes mig at gennemskue teksten om udslip. Måske kan nogle af jer klimafolk? https://sustainability.atmeta.com/wp-content/uploads/2025/10/Meta_2025-Environmental-Data-Index.pdf Meta gør ellers – på sin facon – sit bedste for at vise et pænt ansigt og være en god virksomhed for Odense. Datacentret har oprettet 14 partnerskaber med skoler og foreninger i kommunen, som bliver støttet via såkaldte Community Grants for i alt 20 mil. om året. Det drejer sig om så forskellige foreninger og skoler som Alzheimerforeningen, Den Frie Rådgivning, UCL og folkeskoler. I 2025 har Meta desuden doneret to mil. kr. til Odenses grønne omstilling. (Kommunen har købt 38 ha landbrugsjord for beløbet. Jorden bliver lagt om til vådområde, der forhindrer en ton kvælstof pr. år i at løbe ud i Fjorden.) Dertil kommer, at Meta leverer overskudsvarme til 9000 husstande. Heldigvis har Folketinget netop vedtaget en Akutplan for elnettet, som sandsynligvis vil kunne bremse eller mindske noget af det store og stigende strømforbrug. Elselskaberne skal prioritere adgangen til strøm fra elnettet ud fra fire kategorier, og her – i sidste kategori 4 – kommer de store energiforbrugere som datacentrene. Mens jeg har skrevet ovenstående, har jeg googlet et par gange. Jeg var også et smut inde på Metas Facebookside, hvor jeg kunne læse om alle de gode gerninger, den gør for lokalsamfundet. Gad vide, hvor meget strøm jeg har brugt? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi med AI og de alt for nemme muligheder for at google og gå på sociale medier har sat en mægtig tsunami af ødelæggelse i gang. Den bliver svær at stoppe. Magtfulde og stenrige personer vil have mere og mere af det. Måske ender vi om ikke alt for mange år som konen i muddergrøften?
Hvordan får vi færre grise og bedre forhold for grise?
For mindre end et halvt år siden gik vi BKA´er rundt i Odenses gågader med skilte som ”Grise kan ikke stemme. Det kan DU!” Så kom valget og i juni regeringsgrundlaget, der bebuder ”en grisefirpart”, også kaldet ”en firepartsaftale om fremtidens griseproduktion”. Før aftalen kommer i hus, starter regeringen med et lovforslag om et midlertidigt stop for nyetableringer og stop for udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion. Selve aftalen, som fir(e)parten skal forhandle på plads, skulle gerne ende med, at dansk griseproduktion primært skal opdrætte de grise, vi selv kan anvende i vores egen fødevareforsyning, eller som kan forædles – slagtes – inden eksport. Det skal reducere eksporten af levende smågrise og understøtte danske arbejdspladser. Så vidt så godt – forhåbentlig. Har vi grisefortalere da vundet en sejr? Tja …. landbruget har meldt ud, at det vil tage sig betalt for at indskrænke og afvikle. En model kunne være Holland, der siden 2019 har udbetalt 2,6 milliarder euro i kompensation til 1.329 husdyravlere, heraf til 277 griseproducenter, der er gået med til en opkøbsordning. Politiken (19.7. 2026) har talt med en af de forhenværende svinebønder, der er ved at rive sine stalde ned. Han har modtaget 640.000 euro for at afhænde sine 320 søer. Han er slet ikke utilfreds, for han har fundet arbejde i et firma, der udvikler landsbrugsmaskiner. Hans børn ønskede da heller ikke at videreføre landbruget. Hollænderne kan være tilfredse, for de kan stadig købe alt det svinekød, de kan spise. (Holland har nu ialt 10 mil. svin/18 mil. indbyggere. Danmark har 11,6 mil. svin/6 mil. indbyggere). Og vi andre kan være tilfredse, for kvælstofudledningen fra hollandske grisestalde er faldet med 35% siden 2019. Men …. en dyr ordning må man sige. Måske kunne man foreslå de danske landmænd at starte med at overholde loven om plads nok til deres grise.
Er vi på sporet-til et grønt Danmark?
Pia Sigmund fra Bka Fyn har ledt efter et overblik over, hvordan det egentlig går med implementeringen af Den Grønne Trepart. Her er, hvad hun fandt i sin research-nu med billede: Er vi på sporet til et grønt Danmark? Når vi at opfylde de mål, vi som land har sat med Den Grønne Trepart inden de forskellige deadlines? Hvor kan jeg finde objektive tal og beregninger om den grønne omstilling, der vel at mærke er til at forstå? Tal og begreber svirrer i luften. Er du også en af dem, der er bekymret for klima og miljø, og der som jeg ikke helt kan følge med og heller ikke ved, hvor lige præcis du kan finde overskuelige oplysninger? Niels Kristian Schjødt hedder en mand i Aarhus, der er ingeniør og softwareudvikler og dertil ”har en passion for natur”. Han kunne heller ikke finde vej i junglen af planlagte mål og nåede mål for Den grønne trepart. Han foreslog diverse organisationer at lave en en Treparttracker, men ingen bed på. ”Så laver jeg det fandme selv. Jeg bruger al min viden om AI og laver trackeren selv og fra egen lomme.”* Han har sat alle tilgængelige offentlige data fra registre om omlægningsprojekter ind, også fra platformen MARS** og Danmarks Statistik. Dertil de aftalte målsætninger for kvælstof- og CO2-reduktion, udtagning af lavbundsjord, skovrejsning og beskyttet natur. Alle kan bruge hans Treparttracker, og den er – til min store fryd – faktisk sjov at lege med. Der er også data for dem, der arbejder med naturforvaltning og biodiversitet, og fagfolk opfordres kraftigt til at give feedback til den løbende udvikling af Trackenen. Den opdateres løbende. Tak for Trackeren, Niels Kristian Schjødt, lige hvad jeg ønskede mig! Det er ligefrem sjovt at kunne sammenligne de forskellige kommuners fremgang, at se de skovrejsningsprojekter der er startet i ens egen kommune, og at se hvordan de 37 kystoplande klarer sig mod deres mål. Med et par klik kan jeg se, hvor langt de forskellige projekter er kommet i f.eks. Odense Kommune https://treparttracker.dk/kommuner/odense Men det er ingen fryd at opdage på Trackeren, at det netop er på vandmiljøsiden, at indsatsen halter. Skal vi bade i beklumret og urent vand igen i år? Alle vi strand- og vandhunde, der gennem en lang vinter har set frem til en svømmetur, burde slutte os sammen og protestere! Nogle væsentlige mål ligger lige om hjørnet: Landbruget skal reducere kvælstofudledningen med 13.780 ton i 2027 for at forbedre vandmiljøet og mindske iltsvind i fjorde og kystvande. Hmm … her i 2026 begyndte iltsvindsæsonen allerede i marts.*** Det er en grim overraskelse at læse, at den gennemsnitlige fremgang på tværs af de fem indsatsområder 1. kvælstof, 2. lavbundsarealer, 3. skovrejsning, 4. CO2 og 5. beskyttet natur kun ligger på 31%. De tre første områder er faktisk kun nået et lillebitte museskridt frem, mens de to sidstnævnte nærmer sig målet. 2030-målene om 70% reduktion af klimagasser kan måske nok nås, mens udsigterne for vandmiljøet er sorte. Så – er vi på sporet? JA, MEN på nogle områder går det bare sørgeligt langsomt. Men hurra for https://treparttracker.dk der gør det nemt for os nysgerrige at følge med udviklingen. *Ingeniøren 20.3. 2026 **Multifunktionel ArealRegiStrering ***Politiken 5.7. 2026
Er vi på sporet – til et grønt Danmark?
Er vi på sporet til et grønt Danmark? Når vi at opfylde de mål, vi som land har sat med Den Grønne Trepart inden de forskellige deadlines? Hvor kan jeg finde objektive tal og beregninger om den grønne omstilling, der vel at mærke er til at forstå? Tal og begreber svirrer i luften. Er du også en af dem, der er bekymret for klima og miljø, og der som jeg ikke helt kan følge med og heller ikke ved, hvor lige præcis du kan finde overskuelige oplysninger? Niels Kristian Schjødt hedder en mand i Aarhus, der er ingeniør og softwareudvikler og dertil ”har en passion for natur”. Han kunne heller ikke finde vej i junglen af planlagte mål og nåede mål for Den grønne trepart. Han foreslog diverse organisationer at lave en en Treparttracker, men ingen bed på. ”Så laver jeg det fandme selv. Jeg bruger al min viden om AI og laver trackeren selv og fra egen lomme.”* Han har sat alle tilgængelige offentlige data fra registre om omlægningsprojekter ind, også fra platformen MARS** og Danmarks Statistik. Dertil de aftalte målsætninger for kvælstof- og CO2-reduktion, udtagning af lavbundsjord, skovrejsning og beskyttet natur. Alle kan bruge hans Treparttracker, og den er – til min store fryd – faktisk sjov at lege med. Der er også data for dem, der arbejder med naturforvaltning og biodiversitet, og fagfolk opfordres kraftigt til at give feedback til den løbende udvikling af Trackenen. Den opdateres løbende. Tak for Trackeren, Niels Kristian Schjødt, lige hvad jeg ønskede mig! Det er ligefrem sjovt at kunne sammenligne de forskellige kommuners fremgang, at se de skovrejsningsprojekter der er startet i ens egen kommune, og at se hvordan de 37 kystoplande klarer sig mod deres mål. Med et par klik kan jeg se, hvor langt de forskellige projekter er kommet i f.eks. Odense Kommune https://treparttracker.dk/kommuner/odense Men det er ingen fryd at opdage på Trackeren, at det netop er på vandmiljøsiden, at indsatsen halter. Skal vi bade i beklumret og urent vand igen i år? Alle vi strand- og vandhunde, der gennem en lang vinter har set frem til en svømmetur, burde slutte os sammen og protestere! Nogle væsentlige mål ligger lige om hjørnet: Landbruget skal reducere kvælstofudledningen med 13.780 ton i 2027 for at forbedre vandmiljøet og mindske iltsvind i fjorde og kystvande. Hmm … her i 2026 begyndte iltsvindsæsonen allerede i marts.*** Det er en grim overraskelse at læse, at den gennemsnitlige fremgang på tværs af de fem indsatsområder 1. kvælstof, 2. lavbundsarealer, 3. skovrejsning, 4. CO2 og 5. beskyttet natur kun ligger på 31%. De tre første områder er faktisk kun nået et lillebitte museskridt frem, mens de to sidstnævnte nærmer sig målet. 2030-målene om 70% reduktion af klimagasser kan måske nok nås, mens udsigterne for vandmiljøet er sorte. Så – er vi på sporet? JA, MEN på nogle områder går det bare sørgeligt langsomt. Men hurra for https://treparttracker.dk der gør det nemt for os nysgerrige at følge med udviklingen. *Ingeniøren 20.3. 2026 **Multifunktionel ArealRegiStrering ***Politiken 5.7. 2026
En tom butik blev forvandlet til klimaværksted i Odense
Vi kender det så godt, ikke? Tomme vinduer i gågaderne i byernes centrum. Butikker der ikke kan køre længere. Hvad gør vi ved dem? Her opstod ideen en dag for et par år siden i Bedsteforældrenes Klimaaktion på Fyn, -at man da kunne leje sådan en butik og skabe et klimaformidlingscenter der-lige midt i en af Odenses gågader. Så Lise kastede sig ud i en formulering af ideen og præsenterede den for byens Klima-og miljøforvaltning, der tog rigtig godt imod den. Den blev også taget imod af Renovationen i Odense, der puslede med en ide om en nærgenbrugsstation i bymidten. Der er adskillige benspænd for sådan en åbenlys genial ide, men efter et vedholdende stykke arbejde fra mange gode folk, står der i dag en kombination af Den lille Genbrugsstation og Klimaværkstedet i Kongensgade 69A, hvor folk kan kigge ind, slå sig ned, lade sig inspirere eller inspirere andre, finde hinanden i projekter og sammen udvikle gode ideer. Nu gælder det om at bakke op om stedet og fylde det med klima-og naturaktiviteter af enhver art. F.eks. inviterer det nyetablerede Klimakor til fællessang tre gange i løbet af efteråret. Den 24/9, 27/10 og 24/11-kontakt Inge Jacobsen: ifja@gmail.com Som klimabevidste borgere og bedster vil vi ofte være til stede i Klimaværkstedet og arbejde på at udvikle stedet på den bedst mulige måde. Fyens Stiftstidende skriver: https://fyens.dk/odense/bedstemor-lise-fik-en-god-ide-nu-skal-den-puste-liv-i-kriseramt-gaagade Brug endelig ideen. Der er sørme mange tomme butikker overalt. Vi har et oplæg liggende klar. Skriv til Kirsten Gullmaj Nielsen: gullmajs@gmail.com
Odense har fået et Klimaværksted
Det har været længe undervejs. For nogle år siden sad et par stykker af os og snakkede om, hvordan viden om klima og natur og muligheder for at deltage aktivt kan komme ud overrampen til alle borgere. Vi havde et skarpt øje på alle de tomme butiksruder i gågaderne og tænkte: Det må da kunne udnyttes og gøres levende. Kan vi måske få kommunen til at leje en af butikkerne og skabe den om til Klimaformidlingsbutik?? Et sted hvor vi kan dele viden, status for grøn omstilling, alle gode borgeres grønne initiativer, lave grønne værkstedsaktiviteter, mødes om alt, der bærer mod grøn omstilling? Bolden blev grebet af et par initiativrige medarbejdere i Klima-og miljøforvaltningen og i Odense Renovation. Ikke uden bump på vejen-der er mange regler, der skal overholdes. Men nu står den der. En kombi af “Den lille Genbrugsstation” og Klimaværkstedet i Kongensgade 69A, Odense. Læs mere her:https://xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk/index.php/2026/06/17/abning-af-klimavaerkstedet/ Nu skal den tages i brug. Det ser vi meget frem til det. Lad 1000 grønne ideer blomstre-nu kan de lettere deles med borgerne i byen.
Grundlovsfejring i Fynske Landsby
“Vi har fået lov at låne denne skønne jord”, sang @Carl Nielsen Børnekoret ved grundlovsfejringen i Den Fynske Landsby den 5. juni. Det blev en smuk dag med et fint program og med god tid til at snakke om muligheder for en fremtidig grøn grundlov, som var temaet for vores bod sammen med Klimabevægelsen i Odense, Insektkaravanen og Grønne Nabofællesskaber. Vi havde hyggeligt selskab af Den Grønne Ungdomsbevægelse Odense og Danmarks Naturfredningsforening Odense. Ægte grundlovsstemning med deltagelse af en række fynske politikere, youtuber Com Kean i debat med Anne Skau Styrishave, og Signe Molde holdt grundlovstalen. Hun sluttede med at opfordre os alle til at sørge for at skrotte bededag til fordel for Grundlovsdagen som national helligdag. Der blev klappet igennem. Vi vil rigtig gerne deltage i et grundlovsmøde der til næste år. http://se mere her: https://www.facebook.com/reel/3603845393097623
Solceller bør placeres i byerne, hvor forbruget er
Der er en heftig debat om solceller i Danmark. Det skyldes ikke mindst de mange borgermodstande imod kommende/planlagte solcelleparker, men også, at danskerne generelt taler for, at solceller skal op på tagene. https://www.dr.dk/nyheder/penge/vi-er-vilde-med-solceller-paa-tage BKA Fyn støtter i dette indlæg, at solceller skal etableres på tagene. Indlægget er særlig målrettet kommunalpolitiske muligheder, bl.a. på baggrund af den tidligere Regerings politik, men vurderes fortsat at være relevant. Forfattere: Kirsten Nielsen, Bjarne Christensen og Susanne Gerdes, medlemmer af Bedsteforældrenes Klimaaktion Odense. Den 27. februar 2026 Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, har i adskillige år talt for, at solceller ikke skal placeres i det åbne land, men skal op på de store tage i byerne. Her er der, ifølge ham, rigelig plads til at dække det danske behov for solcelleenergi. Det er her, forbruget er, og der vil gå alt for meget markplads til anlæg i det åbne land. Solceller skal placeres på tagene af hensyn til Borgerne i det åbne land – det lokale kan ikke holde til det, og modstanden mod den grønne omstilling øges. Naturen – der oftest bliver taber ’i kampen om pladsen’. Tekniske anlæg, som solceller, kan ifølge Biodiversitetsrådet ikke kombineres med fin natur/biodiversitet. Samfundsøkonomien – elnettet kan slet ikke følge med den store, diffuse udbygning i det åbne land. Det hæmmer udbygningen med solenergi, og udrulning af lange elkabler/-ledninger mellem land og by medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger. (note 1 – Noter står under indlægget) https://avisendanmark.dk/danmark/det-danske-elnet-er-ikke-klar-til-fremtiden-fire-gange-mere-groen-stroem-kraever-mange-flere-elmaster-og-elkabler Ifølge Brian Vad Mathiesen bør politikerne ”rydde op i reglerne og tilskynde til opsætningen af solceller på store tage nær byer og industri, hvor forbruget også eksisterer. Så behøver man ikke bruge store summer på at anlægge nye elkabler, der kan distribuere strømmen fra afsidesliggende marker til byerne, hvor elforbruget er størst… Flere rapporter viser jo, at vi ikke har areal nok til alle de ting, vi gerne vil ift. at styrke den grønne omstilling og naturens biodiversitet. Derfor er det også helt oplagt for politikerne at prioritere udbredelsen af solceller på tage, som ikke gør indhug i vores begrænsede arealer”. (note 2 – Noter står under indlægget) https://www.energiforumdanmark.dk/viden-og-temaer/08-06-2023-potentialet-for-solceller-paa-tage-er-enormt-men-rigide-regler-spaender-ben-for-udviklingen/ Ifølge Regeringens Solcellestrategi (maj 2024) vil ”en generel fritagelse fra reglerne om selskabsudskillelse (i kommunalt og regionalt regi) … fremme udbygningen af solcelleanlæg relativt mere for kommuner og regioner end for erhvervsvirksomheder pga. de afgiftsfordele, der opstår i forbindelse hermed. Foretages selskabsudskillelsen ikke, vil det resultere i en økonomisk gevinst for kommunerne og et tilsvarende tab for staten, som vil skulle dækkes”. Regeringens argumentation handler mere om, at erhvervsvirksomheder skal have en økonomisk fordel, fremfor det allervigtigste, nemlig indpasning af solceller i en samlet strategi for reduktion af CO2-udledningen. Med argumentet om, at staten taber, drejer Regeringen tilmed fokus væk fra de store summer til elkabler fra land til by m.v., som Staten/Energinet/borgerne jo betaler for. https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/professor-solcelleanlaeg-boer-vaere-billigere-i-byen-end-paa-landet Et kommende EU-direktiv (med en trinvis indfasning fra 2026-2030) stiller krav om solenergianlæg på tagarealer. I første omgang på nyopførte større offentlige- og erhvervsbygninger, men kravene vil år for år omfatte en tiltagende del af bygningsmassen – også de eksisterende bygninger. Danmark skal implementere kravene i dansk lov inden for to år efter den endelige vedtagelse af direktivet; men hvorfor skal Danmark ikke være på forkant af EU-lovgivningen med alle de fordele, vi har nævnt? (note 3 – Noter står under indlægget) Når anlæggene først er etableret i det åbne land, er det for sent. Så er den dyre infrastruktur etableret. Solcellepotentiale for bygninger større end 500 m2 per kommune Kilde: Solceller i fremtidens energisystem og solcellepotentiale på store tage. Oplæg Brian Vad Mathiesen. København 4. november 2021 Brian Vad Mathiesen fremhæver i sit oplæg den 4. november 2021, at når Danmark omstilles mod 100 % vedvarende energi (til dækning af eget energibehov), bør fokus – ud fra en helhedsbetragtning – være på energibesparelser, energieffektivitet såvel som en større elektrificering og anvendelse af vedvarende energi for så også at opnå en bæredygtig anvendelse af biomasse. (note 4 – Noter står under indlægget) Han anbefaler bl.a. at lave omkostningsægte nettilslutningstariffer, og at justere VE-loven, så der er en fordel ved lokalt medejerskab, både ved anlæg på store tage og P-pladser, men også dem i det åbne land. Det er den vedtagne politik på området, der er afgørende for, at det (privat)økonomisk er mest rentabelt at etablere solceller i det åbne land samtidig med, at udbygningen i det åbne land medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger. Der er allerede installeret så store mængder solenergi i Danmark (og også i vores nabolande, som Regeringen jo ønsker at eksportere til), at vi, ifølge ham, knap har brug for flere store markanlæg. Der er nemlig rigeligt plads på tagarealer og parkeringspladser til at dække Danmarks behov. Problemet er blot, at det er billigere at bygge energiparker på marker, og derfor er der behov for politisk handling på området. https://klimamonitor.dk/nyheder/art10071406/Skrot-planerne-om-at-firedoble-m%C3%A6ngden-af-VE-p%C3%A5-land og https://www.tv2east.dk/lolland/protest-mod-solceller-hvorfor-skal-landskabet-oedelaegges Sluttelig vil vi fremhæve nogle flere fordele ved solceller på tagene. Anlæggene kan monteres hurtigt, der er ved at blive udviklet nye typer anlæg, særligt målrettet bygninger, ligesom også almindelige borgere og mindre virksomheder kan være med. Vi ser skoler, der benytter eget solcelleanlæg i undervisningen, og som dermed kan være med til at fremme børn og unges forståelse for klimakrisen, men også vise, at vi rent faktisk kan handle. Solceller på kommunale tage kan tilmed, som i Rebild Kommune, udgøre en del af beredskabet ved særlige samfundskritiske funktioner, som f.eks. plejehjem, institutioner, skoler m.v. Sådanne tiltag kan måske opnå støtte fra Regeringens akutpakke, der bl.a. er målrettet de kommunale beredskaber: https://danskekommuner.dk/artikler/nyheder/2026/februar/20/danmark-skal-have-et-totalberedskab-og-kommunerne-faar-220-millioner-til-beredskabsindsatser (note 1) Det er jo netop også dette emne, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeren blev kaldt i Samråd med sidste år, fordi Ministeren (og Energinet) havde foreholdt Folketinget, borgerne og pressen viden om ’Fordyrelse og forsinkelse af Energinets anlægsprojekter’, som beskrevet i pressen den 10. marts 2025. (note 2) ”Der er slet ikke plads til alle de ønsker og planer, der ligger for det danske areal”, ifølge Søren Gram, Seniorprojektleder, Teknologirådet. Skulle vi have plads til alt uden at prioritere, ville vi, ifølge ham, som minimum