Odense Havn A/S ved Munkebo, Lindø i Kerteminde Kommune har søgt om tilladelse til at udvide havnen med en Offshore Wind Terminal og at etablere en ny, udrettet sejlrende i den ydre del af Odense Fjord. Der er bl.a. tale om opfyldning og etablering af et nyt havneareal på 100 Ha med 1.400 m ny kaj samt en ny, delvist udrettet sejlrende på i alt 9 km længde, 140 m bundbredde og en vanddybde på 12 m.
Store dele af Odense Fjord er udpeget som et internationalt Natura 2000 område, hvor formålet er at beskytte fjordens marine naturtyper, bl.a. de mange små holme, som er vigtige levesteder for en lang række fuglearter. Beskyttelsen af naturen bidrager samtidig med en væsentlig rekreativ værdi for borgerne lokalt og i Odense Kommune.
Trafikstyrelsen, Kystdirektoratet og Kerteminde Kommune, der er myndigheder for projektet, har haft projektet i offentlig høring i perioden 15. juni til 21. juli 2026.
Jeg har som medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og Klimabevægelsen Odense sendt et høringssvar. Jeg argumenterer for, at projektet vil medføre en væsentlig forurening og dermed må forventes at skade fjorden og dens liv. Danmark er ifølge EU-Habitatdirektivet/-bekendtgørelsen forpligtet til ikke at give tilladelse til projekter, der kan skade Natura 2000 områder, men skal søge alternativer. Jeg har derfor opfordret myndighederne til at inddrage alternative placeringer i deres undersøgelser, som f.eks. på Esbjerg eller Frederikshavn havn. God planlægning er at finde det rette sted til en given produktion.
Mit høringssvar ses her:
Høringssvar til ’Afgrænsningsnotat i forbindelse med udvidelse af Odense Havn og ny sejlrende’ (Trafikstyrelsens journalnummer 2023-132139) og ’Afgrænsningsnotat for miljøvurdering af plangrundlag’ (Lokalplan 350 og Kommuneplantillæg nr. x).
21. juli 2026
Et spørgsmål om placering
Som en del af Klimabevægelsen i Danmark er jeg selvsagt enig i, at det er positivt, at der bygges vindmøller i Danmark, men jeg har nogle bemærkninger til placeringen af projektet, hvor planen er at udbygge Odense Havn i den ydre del af Odense Fjord med en ny, større og dybere sejlrende.
Klimaforandringerne skyldes afbrænding af fossile brændstoffer, men også, at vi har ryddet og forringet naturen i en grad, så den ikke er i stand til at optage den CO2, som vi mennesker udleder -og som tilmed har betydet, at en lang række arter enten er udryddet eller truet af udryddelse.
Naturen er god for klimaet, for artsmangfoldigheden og for menneskers rekreation.
Store dele af Odense Fjord er udpeget som et Natura 2000 område, netop for at beskytte visse truede arter, hvilket samtidig bidrager med en væsentlig rekreativ værdi for borgerne lokalt og i Odense Kommune.
Belastning af fjorden og dens liv
Ifølge Natura 2000-plan 2022-2027 (for Odense Fjord) er Natura 2000-området ”specielt udpeget for at beskytte fjordens marine naturtyper, de mange små holme, som er vigtige levesteder for en lang række fuglearter, samt strandenge, våd- og tør hede samt rigkær”.
Ifølge COWIs Miljørapport til Lokalplan 344 og Kommuneplantillæg nr. 08 fra august 2024 er den kemiske tilstand i den ydre del af Odense Fjord, jvf. vandområdeplan 2021-2027, vurderet som ”ikke-god”, hvilket ifølge COWI skyldes overskridelser af kvalitetskravet for fire stoffer. Anthracen og nonylphenol overskrider miljøkvalitetskravet for sediment, mens bly og cadmium overskrider kvalitetskrav for biota.
To professorer fra SDU, herunder Erik Kristensen, med et indgående kendskab til Odense Fjord udtaler til DR i januar 2024, at udvidelsen vil være en katastrofe for en i forvejen presset fjord. Ifølge Erik Kristensen planlægges udvidelsen af selve havnens kajareal – dengang (som også nu) – på et stort lavvandsområde, hvor der er ålegræs og havfugle. Ålegræsset vil forsvinde, og det vil skade den økologiske tilstand og naturtilstanden i området ganske betragteligt. For fuglelivet vil det være katastrofalt. Derudover vil planerne om at udgrave en helt ny 12 meter dyb sejlrende, ifølge Erik Kristensen, have en endnu “større dramatisk effekt for den økologiske tilstand i fjorden … Det vil være en ond cirkel, vi får her. Det vil virkelig forringe den økologiske tilstand i yderfjorden”.
Erik Kristensen henviser i øvrigt til EU’s vandrammedirektiv om beskyttelse af bl.a. kystvande, idet han fremhæver: “Som det står sort på hvidt, må man faktisk ikke i et område, som er i ringe økologisk tilstand, lave noget, som gør det værre”. Se evt. artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-advarer-ny-sejlrende-og-havneudvidelse-vil-vaere-en-katastrofe-presset
Ifølge såvel Trafikstyrelsens (Kystdirektoratets og Kerteminde Kommunes) som Swecos afgrænsningsnotat er der fokus på en lang række emner, der kan medføre sandsynlige væsentlige virkninger, og som derfor skal behandles i den videre proces. Jeg vil ikke gå nærmere ind i de enkelte emner, blot her fremhæve et par stykker i forlængelse af ovenstående.
Ifølge afgrænsningsnotaterne ses samme risiko for belastning af fjorden og dens liv, som de to professorer fremhæver. Der vil således være tale om, at sedimentspredning/-spild potentielt kan medføre tildækning af marine naturtyper, skygning mv., at tilførsel og spredning af udledte næringsstoffer og miljøfremmede stoffer potentielt kan påvirke de marine dele af Natura 2000-områderne, at øget kvælstofdeposition potentielt kan påvirke Natura 2000-områderne og kvælstoffølsomme naturtyper, at tab af levesteder/holme vil forsvinde, at beskyttede naturområder kan blive påvirket af midlertidig/permanent arealinddragelse eller midlertidige udledninger, og at arter potentielt kan påvirkes af bl.a. suspenderet sediment, støj og forstyrrelser, samt tab af levesteder (tør/våd natur).
I driftsfasen vil området derudover særligt kunne påvirkes som følge af øget skibstrafik mht. forstyrrelser, støj, undervandsstøj, emissioner og lys.
Det fremhæves, at Bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse, at der er forbud mod at forstyrre dem eller ødelægge deres yngle- og rasteområder, og at det kan forventes, at bilag IV-arter forekommer i området.
Habitatdirektivet
Samlet set må projektet derfor forventes at skulle vurderes efter Habitatdirektivet/-bekendtgørelsen. Dette direktiv (og i øvrigt også Vandrammedirektivet) må anses for at være afgørende for, om der kan meddeles en VVM-tilladelse til projektet.
Ifølge Habitatdirektivet må VVM-myndigheden ikke meddele tilladelse til projektet, jvf. §6, stk.2, 2. pkt., for “Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte”. Ifølge §9 kan myndigheden dog “fravige § 6, stk. 2, 2. pkt., når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning” (min fremhævelse).
Der findes alternative løsninger til projektet, bl.a. byggeri af vindmøller på Esbjerg Havn, der, ifølge havnens egen hjemmeside er “den førende havn i Europa inden for håndtering og udskibning af vindmøller”, eller Frederikshavn Havn. Kraka Economics, der udarbejdede en analyse for Odense Havn som en del af forundersøgelserne til Odense Havns udvidelse, fremhæver da også i sin analyse, at “det er væsentligt at overveje, hvilke muligheder, der er på andre danske erhvervshavne”. Det gælder f.eks., om der er plads til rådighed på andre havne, om de andre havne forholdsvis let kan forbedre udnyttelse af deres eksisterende havnearealer eller forholdsvis let kan udvide deres havnearealer. I forhold til udbygningen af Odense havn har Danmarks Naturfredningsforening tidligere fremsendt forslag til alternative projekter på Odense Havn med sejlrende, hvor der tages langt større hensyn til den sårbare natur end i havnens eget projekt.
Se f.eks. forslag i artiklen ovenfor.
God planlægning er at finde det rette sted til en given produktion. Sammenfattende indikerer ovenstående, at Trafikstyrelsen og Kystdirektoratet ikke kan meddele tilladelse til projektet, da projektet må forventes at ville “skade det internationale beskyttelsesområdes integritet”[1]. På den baggrund bør myndighederne allerede nu inddrage mulige og relevante alternativer, som jeg f.eks. har nævnt her, og som bør belyses på et relevant og sammenligneligt niveau med projektet – bl.a. også for at sikre en smidig og effektiv planlægningsproces, hvor der i videst muligt omfang tages hensyn til natur, miljø og mennesker.
Venlig hilsen
Susanne Gerdes
Tidl. Planlægger og Miljømedarbejder
Medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og
Klimabevægelsen Odense
