Udbygning af Odense Havn og en ny sejlrende – Høringssvar
Odense Havn A/S ved Munkebo, Lindø i Kerteminde Kommune har søgt om tilladelse til at udvide havnen med en Offshore Wind Terminal og at etablere en ny, udrettet sejlrende i den ydre del af Odense Fjord. Der er bl.a. tale om opfyldning og etablering af et nyt havneareal på 100 Ha med 1.400 m ny kaj samt en ny, delvist udrettet sejlrende på i alt 9 km længde, 140 m bundbredde og en vanddybde på 12 m. Store dele af Odense Fjord er udpeget som et internationalt Natura 2000 område, hvor formålet er at beskytte fjordens marine naturtyper, bl.a. de mange små holme, som er vigtige levesteder for en lang række fuglearter. Beskyttelsen af naturen bidrager samtidig med en væsentlig rekreativ værdi for borgerne lokalt og i Odense Kommune. Trafikstyrelsen, Kystdirektoratet og Kerteminde Kommune, der er myndigheder for projektet, har haft projektet i offentlig høring i perioden 15. juni til 21. juli 2026. Jeg har som medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og Klimabevægelsen Odense sendt et høringssvar. Jeg argumenterer for, at projektet vil medføre en væsentlig forurening og dermed må forventes at skade fjorden og dens liv. Danmark er ifølge EU-Habitatdirektivet/-bekendtgørelsen forpligtet til ikke at give tilladelse til projekter, der kan skade Natura 2000 områder, men skal søge alternativer. Jeg har derfor opfordret myndighederne til at inddrage alternative placeringer i deres undersøgelser, som f.eks. på Esbjerg eller Frederikshavn havn. God planlægning er at finde det rette sted til en given produktion. Mit høringssvar ses her: Høringssvar til ’Afgrænsningsnotat i forbindelse med udvidelse af Odense Havn og ny sejlrende’ (Trafikstyrelsens journalnummer 2023-132139) og ’Afgrænsningsnotat for miljøvurdering af plangrundlag’ (Lokalplan 350 og Kommuneplantillæg nr. x). 21. juli 2026 Et spørgsmål om placeringSom en del af Klimabevægelsen i Danmark er jeg selvsagt enig i, at det er positivt, at der bygges vindmøller i Danmark, men jeg har nogle bemærkninger til placeringen af projektet, hvor planen er at udbygge Odense Havn i den ydre del af Odense Fjord med en ny, større og dybere sejlrende. Klimaforandringerne skyldes afbrænding af fossile brændstoffer, men også, at vi har ryddet og forringet naturen i en grad, så den ikke er i stand til at optage den CO2, som vi mennesker udleder -og som tilmed har betydet, at en lang række arter enten er udryddet eller truet af udryddelse. Naturen er god for klimaet, for artsmangfoldigheden og for menneskers rekreation. Store dele af Odense Fjord er udpeget som et Natura 2000 område, netop for at beskytte visse truede arter, hvilket samtidig bidrager med en væsentlig rekreativ værdi for borgerne lokalt og i Odense Kommune. Belastning af fjorden og dens livIfølge Natura 2000-plan 2022-2027 (for Odense Fjord) er Natura 2000-området ”specielt udpeget for at beskytte fjordens marine naturtyper, de mange små holme, som er vigtige levesteder for en lang række fuglearter, samt strandenge, våd- og tør hede samt rigkær”. Ifølge COWIs Miljørapport til Lokalplan 344 og Kommuneplantillæg nr. 08 fra august 2024 er den kemiske tilstand i den ydre del af Odense Fjord, jvf. vandområdeplan 2021-2027, vurderet som ”ikke-god”, hvilket ifølge COWI skyldes overskridelser af kvalitetskravet for fire stoffer. Anthracen og nonylphenol overskrider miljøkvalitetskravet for sediment, mens bly og cadmium overskrider kvalitetskrav for biota. To professorer fra SDU, herunder Erik Kristensen, med et indgående kendskab til Odense Fjord udtaler til DR i januar 2024, at udvidelsen vil være en katastrofe for en i forvejen presset fjord. Ifølge Erik Kristensen planlægges udvidelsen af selve havnens kajareal – dengang (som også nu) – på et stort lavvandsområde, hvor der er ålegræs og havfugle. Ålegræsset vil forsvinde, og det vil skade den økologiske tilstand og naturtilstanden i området ganske betragteligt. For fuglelivet vil det være katastrofalt. Derudover vil planerne om at udgrave en helt ny 12 meter dyb sejlrende, ifølge Erik Kristensen, have en endnu “større dramatisk effekt for den økologiske tilstand i fjorden … Det vil være en ond cirkel, vi får her. Det vil virkelig forringe den økologiske tilstand i yderfjorden”. Erik Kristensen henviser i øvrigt til EU’s vandrammedirektiv om beskyttelse af bl.a. kystvande, idet han fremhæver: “Som det står sort på hvidt, må man faktisk ikke i et område, som er i ringe økologisk tilstand, lave noget, som gør det værre”. Se evt. artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-advarer-ny-sejlrende-og-havneudvidelse-vil-vaere-en-katastrofe-presset Ifølge såvel Trafikstyrelsens (Kystdirektoratets og Kerteminde Kommunes) som Swecos afgrænsningsnotat er der fokus på en lang række emner, der kan medføre sandsynlige væsentlige virkninger, og som derfor skal behandles i den videre proces. Jeg vil ikke gå nærmere ind i de enkelte emner, blot her fremhæve et par stykker i forlængelse af ovenstående. Ifølge afgrænsningsnotaterne ses samme risiko for belastning af fjorden og dens liv, som de to professorer fremhæver. Der vil således være tale om, at sedimentspredning/-spild potentielt kan medføre tildækning af marine naturtyper, skygning mv., at tilførsel og spredning af udledte næringsstoffer og miljøfremmede stoffer potentielt kan påvirke de marine dele af Natura 2000-områderne, at øget kvælstofdeposition potentielt kan påvirke Natura 2000-områderne og kvælstoffølsomme naturtyper, at tab af levesteder/holme vil forsvinde, at beskyttede naturområder kan blive påvirket af midlertidig/permanent arealinddragelse eller midlertidige udledninger, og at arter potentielt kan påvirkes af bl.a. suspenderet sediment, støj og forstyrrelser, samt tab af levesteder (tør/våd natur). I driftsfasen vil området derudover særligt kunne påvirkes som følge af øget skibstrafik mht. forstyrrelser, støj, undervandsstøj, emissioner og lys. Det fremhæves, at Bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse, at der er forbud mod at forstyrre dem eller ødelægge deres yngle- og rasteområder, og at det kan forventes, at bilag IV-arter forekommer i området. HabitatdirektivetSamlet set må projektet derfor forventes at skulle vurderes efter Habitatdirektivet/-bekendtgørelsen. Dette direktiv (og i øvrigt også Vandrammedirektivet) må anses for at være afgørende for, om der kan meddeles en VVM-tilladelse til projektet. Ifølge Habitatdirektivet må VVM-myndigheden ikke meddele tilladelse til projektet, jvf. §6, stk.2, 2. pkt., for “Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte”. Ifølge §9 kan myndigheden dog “fravige § 6, stk. 2, 2. pkt., når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning” (min fremhævelse). Der findes alternative
Solceller bør placeres i byerne, hvor forbruget er
Der er en heftig debat om solceller i Danmark. Det skyldes ikke mindst de mange borgermodstande imod kommende/planlagte solcelleparker, men også, at danskerne generelt taler for, at solceller skal op på tagene. https://www.dr.dk/nyheder/penge/vi-er-vilde-med-solceller-paa-tage BKA Fyn støtter i dette indlæg, at solceller skal etableres på tagene. Indlægget er særlig målrettet kommunalpolitiske muligheder, bl.a. på baggrund af den tidligere Regerings politik, men vurderes fortsat at være relevant. Forfattere: Kirsten Nielsen, Bjarne Christensen og Susanne Gerdes, medlemmer af Bedsteforældrenes Klimaaktion Odense. Den 27. februar 2026 Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, har i adskillige år talt for, at solceller ikke skal placeres i det åbne land, men skal op på de store tage i byerne. Her er der, ifølge ham, rigelig plads til at dække det danske behov for solcelleenergi. Det er her, forbruget er, og der vil gå alt for meget markplads til anlæg i det åbne land. Solceller skal placeres på tagene af hensyn til Borgerne i det åbne land – det lokale kan ikke holde til det, og modstanden mod den grønne omstilling øges. Naturen – der oftest bliver taber ’i kampen om pladsen’. Tekniske anlæg, som solceller, kan ifølge Biodiversitetsrådet ikke kombineres med fin natur/biodiversitet. Samfundsøkonomien – elnettet kan slet ikke følge med den store, diffuse udbygning i det åbne land. Det hæmmer udbygningen med solenergi, og udrulning af lange elkabler/-ledninger mellem land og by medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger. (note 1 – Noter står under indlægget) https://avisendanmark.dk/danmark/det-danske-elnet-er-ikke-klar-til-fremtiden-fire-gange-mere-groen-stroem-kraever-mange-flere-elmaster-og-elkabler Ifølge Brian Vad Mathiesen bør politikerne ”rydde op i reglerne og tilskynde til opsætningen af solceller på store tage nær byer og industri, hvor forbruget også eksisterer. Så behøver man ikke bruge store summer på at anlægge nye elkabler, der kan distribuere strømmen fra afsidesliggende marker til byerne, hvor elforbruget er størst… Flere rapporter viser jo, at vi ikke har areal nok til alle de ting, vi gerne vil ift. at styrke den grønne omstilling og naturens biodiversitet. Derfor er det også helt oplagt for politikerne at prioritere udbredelsen af solceller på tage, som ikke gør indhug i vores begrænsede arealer”. (note 2 – Noter står under indlægget) https://www.energiforumdanmark.dk/viden-og-temaer/08-06-2023-potentialet-for-solceller-paa-tage-er-enormt-men-rigide-regler-spaender-ben-for-udviklingen/ Ifølge Regeringens Solcellestrategi (maj 2024) vil ”en generel fritagelse fra reglerne om selskabsudskillelse (i kommunalt og regionalt regi) … fremme udbygningen af solcelleanlæg relativt mere for kommuner og regioner end for erhvervsvirksomheder pga. de afgiftsfordele, der opstår i forbindelse hermed. Foretages selskabsudskillelsen ikke, vil det resultere i en økonomisk gevinst for kommunerne og et tilsvarende tab for staten, som vil skulle dækkes”. Regeringens argumentation handler mere om, at erhvervsvirksomheder skal have en økonomisk fordel, fremfor det allervigtigste, nemlig indpasning af solceller i en samlet strategi for reduktion af CO2-udledningen. Med argumentet om, at staten taber, drejer Regeringen tilmed fokus væk fra de store summer til elkabler fra land til by m.v., som Staten/Energinet/borgerne jo betaler for. https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/professor-solcelleanlaeg-boer-vaere-billigere-i-byen-end-paa-landet Et kommende EU-direktiv (med en trinvis indfasning fra 2026-2030) stiller krav om solenergianlæg på tagarealer. I første omgang på nyopførte større offentlige- og erhvervsbygninger, men kravene vil år for år omfatte en tiltagende del af bygningsmassen – også de eksisterende bygninger. Danmark skal implementere kravene i dansk lov inden for to år efter den endelige vedtagelse af direktivet; men hvorfor skal Danmark ikke være på forkant af EU-lovgivningen med alle de fordele, vi har nævnt? (note 3 – Noter står under indlægget) Når anlæggene først er etableret i det åbne land, er det for sent. Så er den dyre infrastruktur etableret. Solcellepotentiale for bygninger større end 500 m2 per kommune Kilde: Solceller i fremtidens energisystem og solcellepotentiale på store tage. Oplæg Brian Vad Mathiesen. København 4. november 2021 Brian Vad Mathiesen fremhæver i sit oplæg den 4. november 2021, at når Danmark omstilles mod 100 % vedvarende energi (til dækning af eget energibehov), bør fokus – ud fra en helhedsbetragtning – være på energibesparelser, energieffektivitet såvel som en større elektrificering og anvendelse af vedvarende energi for så også at opnå en bæredygtig anvendelse af biomasse. (note 4 – Noter står under indlægget) Han anbefaler bl.a. at lave omkostningsægte nettilslutningstariffer, og at justere VE-loven, så der er en fordel ved lokalt medejerskab, både ved anlæg på store tage og P-pladser, men også dem i det åbne land. Det er den vedtagne politik på området, der er afgørende for, at det (privat)økonomisk er mest rentabelt at etablere solceller i det åbne land samtidig med, at udbygningen i det åbne land medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger. Der er allerede installeret så store mængder solenergi i Danmark (og også i vores nabolande, som Regeringen jo ønsker at eksportere til), at vi, ifølge ham, knap har brug for flere store markanlæg. Der er nemlig rigeligt plads på tagarealer og parkeringspladser til at dække Danmarks behov. Problemet er blot, at det er billigere at bygge energiparker på marker, og derfor er der behov for politisk handling på området. https://klimamonitor.dk/nyheder/art10071406/Skrot-planerne-om-at-firedoble-m%C3%A6ngden-af-VE-p%C3%A5-land og https://www.tv2east.dk/lolland/protest-mod-solceller-hvorfor-skal-landskabet-oedelaegges Sluttelig vil vi fremhæve nogle flere fordele ved solceller på tagene. Anlæggene kan monteres hurtigt, der er ved at blive udviklet nye typer anlæg, særligt målrettet bygninger, ligesom også almindelige borgere og mindre virksomheder kan være med. Vi ser skoler, der benytter eget solcelleanlæg i undervisningen, og som dermed kan være med til at fremme børn og unges forståelse for klimakrisen, men også vise, at vi rent faktisk kan handle. Solceller på kommunale tage kan tilmed, som i Rebild Kommune, udgøre en del af beredskabet ved særlige samfundskritiske funktioner, som f.eks. plejehjem, institutioner, skoler m.v. Sådanne tiltag kan måske opnå støtte fra Regeringens akutpakke, der bl.a. er målrettet de kommunale beredskaber: https://danskekommuner.dk/artikler/nyheder/2026/februar/20/danmark-skal-have-et-totalberedskab-og-kommunerne-faar-220-millioner-til-beredskabsindsatser (note 1) Det er jo netop også dette emne, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeren blev kaldt i Samråd med sidste år, fordi Ministeren (og Energinet) havde foreholdt Folketinget, borgerne og pressen viden om ’Fordyrelse og forsinkelse af Energinets anlægsprojekter’, som beskrevet i pressen den 10. marts 2025. (note 2) ”Der er slet ikke plads til alle de ønsker og planer, der ligger for det danske areal”, ifølge Søren Gram, Seniorprojektleder, Teknologirådet. Skulle vi have plads til alt uden at prioritere, ville vi, ifølge ham, som minimum
Omlæg al landbrug til økologi og vend samfundsunderskud til et overskud!
En samfundsøkonomisk analyse fra Deloitte i Holland viser: at det konventionelle landbrugs værditilvækst (det samfundsmæssige bidrag) lige nu udgør 13,3 mia. euro hvert år, mens de samlede samfundsomkostninger løber op i 18,6 mia. euro – altså et minus på 5,3 mia. euro at de største udgiftsposter skyldes udledning af drivhusgasser, luft- og vandforurening fra ammoniak/kvælstof samt biodiversitetstab at det økonomiske minus kan vendes til et plus på godt 5 mia. euro om året, hvis alt omlægges til økologi og mindre husdyrproduktion at landbruget samtidig reducerer behovet for import med 50 %, fordi økologi ikke er afhængig af kunstgødning og pesticider. Undersøgelsen giver stof til eftertanke og kalder på politisk handling! Pesticider – vandforurening med pesticider udgør ikke en af de største poster i undersøgelsen, men supplerende kan det bemærkes, at det danske Miljø- og Ligestillingsministerium skønner, at omkostninger til rensning af drikkevandet (for pesticider og nitrat) i Danmark vil beløbe sig til i omegnen af 6-18 mia. kr. årligt. Dyrevelfærd – omlægning til økologisk drift betyder samtidig bedre dyrevelfærd – mere plads, lovbestemt adgang til det fri m.v. og et lavere medicinindtag. Kilde: Økonu.dk 16. januar 2026: https://okonu.dk/politik-og-udvikling/hollandsk-undersoegelse-omlaeg-al-landbrug-til-oekologi-og-vend-samfundsunderskud-til-et-overskud Også danske økonomer har i øvrigt fokus på landbrugets samfundsmæssige omkostninger, f.eks. tidligere økonomisk vismand og professor på Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen, som anbefaler politikerne at få lavet det samlede regnestykke for, hvad svineproduktionen samlet set koster og bidrager med: https://www.information.dk/indland/2026/04/ondt-grisene-hvem-klar-ofre-give-bedre-liv? FOTO: Kenneth Allen, CC BY-SA 2.0/ Wikimedia Commons