Solceller bør placeres i byerne, hvor forbruget er
Der er en heftig debat om solceller i Danmark. Det skyldes ikke mindst de mange borgermodstande imod kommende/planlagte solcelleparker, men også, at danskerne generelt taler for, at solceller skal op på tagene. https://www.dr.dk/nyheder/penge/vi-er-vilde-med-solceller-paa-tage BKA Fyn støtter i dette indlæg, at solceller skal etableres på tagene. Indlægget er særlig målrettet kommunalpolitiske muligheder, bl.a. på baggrund af den tidligere Regerings politik, men vurderes fortsat at være relevant. Forfattere: Kirsten Nielsen, Bjarne Christensen og Susanne Gerdes, medlemmer af Bedsteforældrenes Klimaaktion Odense. Den 27. februar 2026 Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, har i adskillige år talt for, at solceller ikke skal placeres i det åbne land, men skal op på de store tage i byerne. Her er der, ifølge ham, rigelig plads til at dække det danske behov for solcelleenergi. Det er her, forbruget er, og der vil gå alt for meget markplads til anlæg i det åbne land. Solceller skal placeres på tagene af hensyn til Borgerne i det åbne land – det lokale kan ikke holde til det, og modstanden mod den grønne omstilling øges. Naturen – der oftest bliver taber ’i kampen om pladsen’. Tekniske anlæg, som solceller, kan ifølge Biodiversitetsrådet ikke kombineres med fin natur/biodiversitet. Samfundsøkonomien – elnettet kan slet ikke følge med den store, diffuse udbygning i det åbne land. Det hæmmer udbygningen med solenergi, og udrulning af lange elkabler/-ledninger mellem land og by medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger. (note 1 – Noter står under indlægget) https://avisendanmark.dk/danmark/det-danske-elnet-er-ikke-klar-til-fremtiden-fire-gange-mere-groen-stroem-kraever-mange-flere-elmaster-og-elkabler Ifølge Brian Vad Mathiesen bør politikerne ”rydde op i reglerne og tilskynde til opsætningen af solceller på store tage nær byer og industri, hvor forbruget også eksisterer. Så behøver man ikke bruge store summer på at anlægge nye elkabler, der kan distribuere strømmen fra afsidesliggende marker til byerne, hvor elforbruget er størst… Flere rapporter viser jo, at vi ikke har areal nok til alle de ting, vi gerne vil ift. at styrke den grønne omstilling og naturens biodiversitet. Derfor er det også helt oplagt for politikerne at prioritere udbredelsen af solceller på tage, som ikke gør indhug i vores begrænsede arealer”. (note 2 – Noter står under indlægget) https://www.energiforumdanmark.dk/viden-og-temaer/08-06-2023-potentialet-for-solceller-paa-tage-er-enormt-men-rigide-regler-spaender-ben-for-udviklingen/ Ifølge Regeringens Solcellestrategi (maj 2024) vil ”en generel fritagelse fra reglerne om selskabsudskillelse (i kommunalt og regionalt regi) … fremme udbygningen af solcelleanlæg relativt mere for kommuner og regioner end for erhvervsvirksomheder pga. de afgiftsfordele, der opstår i forbindelse hermed. Foretages selskabsudskillelsen ikke, vil det resultere i en økonomisk gevinst for kommunerne og et tilsvarende tab for staten, som vil skulle dækkes”. Regeringens argumentation handler mere om, at erhvervsvirksomheder skal have en økonomisk fordel, fremfor det allervigtigste, nemlig indpasning af solceller i en samlet strategi for reduktion af CO2-udledningen. Med argumentet om, at staten taber, drejer Regeringen tilmed fokus væk fra de store summer til elkabler fra land til by m.v., som Staten/Energinet/borgerne jo betaler for. https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/professor-solcelleanlaeg-boer-vaere-billigere-i-byen-end-paa-landet Et kommende EU-direktiv (med en trinvis indfasning fra 2026-2030) stiller krav om solenergianlæg på tagarealer. I første omgang på nyopførte større offentlige- og erhvervsbygninger, men kravene vil år for år omfatte en tiltagende del af bygningsmassen – også de eksisterende bygninger. Danmark skal implementere kravene i dansk lov inden for to år efter den endelige vedtagelse af direktivet; men hvorfor skal Danmark ikke være på forkant af EU-lovgivningen med alle de fordele, vi har nævnt? (note 3 – Noter står under indlægget) Når anlæggene først er etableret i det åbne land, er det for sent. Så er den dyre infrastruktur etableret. Solcellepotentiale for bygninger større end 500 m2 per kommune Kilde: Solceller i fremtidens energisystem og solcellepotentiale på store tage. Oplæg Brian Vad Mathiesen. København 4. november 2021 Brian Vad Mathiesen fremhæver i sit oplæg den 4. november 2021, at når Danmark omstilles mod 100 % vedvarende energi (til dækning af eget energibehov), bør fokus – ud fra en helhedsbetragtning – være på energibesparelser, energieffektivitet såvel som en større elektrificering og anvendelse af vedvarende energi for så også at opnå en bæredygtig anvendelse af biomasse. (note 4 – Noter står under indlægget) Han anbefaler bl.a. at lave omkostningsægte nettilslutningstariffer, og at justere VE-loven, så der er en fordel ved lokalt medejerskab, både ved anlæg på store tage og P-pladser, men også dem i det åbne land. Det er den vedtagne politik på området, der er afgørende for, at det (privat)økonomisk er mest rentabelt at etablere solceller i det åbne land samtidig med, at udbygningen i det åbne land medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger. Der er allerede installeret så store mængder solenergi i Danmark (og også i vores nabolande, som Regeringen jo ønsker at eksportere til), at vi, ifølge ham, knap har brug for flere store markanlæg. Der er nemlig rigeligt plads på tagarealer og parkeringspladser til at dække Danmarks behov. Problemet er blot, at det er billigere at bygge energiparker på marker, og derfor er der behov for politisk handling på området. https://klimamonitor.dk/nyheder/art10071406/Skrot-planerne-om-at-firedoble-m%C3%A6ngden-af-VE-p%C3%A5-land og https://www.tv2east.dk/lolland/protest-mod-solceller-hvorfor-skal-landskabet-oedelaegges Sluttelig vil vi fremhæve nogle flere fordele ved solceller på tagene. Anlæggene kan monteres hurtigt, der er ved at blive udviklet nye typer anlæg, særligt målrettet bygninger, ligesom også almindelige borgere og mindre virksomheder kan være med. Vi ser skoler, der benytter eget solcelleanlæg i undervisningen, og som dermed kan være med til at fremme børn og unges forståelse for klimakrisen, men også vise, at vi rent faktisk kan handle. Solceller på kommunale tage kan tilmed, som i Rebild Kommune, udgøre en del af beredskabet ved særlige samfundskritiske funktioner, som f.eks. plejehjem, institutioner, skoler m.v. Sådanne tiltag kan måske opnå støtte fra Regeringens akutpakke, der bl.a. er målrettet de kommunale beredskaber: https://danskekommuner.dk/artikler/nyheder/2026/februar/20/danmark-skal-have-et-totalberedskab-og-kommunerne-faar-220-millioner-til-beredskabsindsatser (note 1) Det er jo netop også dette emne, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeren blev kaldt i Samråd med sidste år, fordi Ministeren (og Energinet) havde foreholdt Folketinget, borgerne og pressen viden om ’Fordyrelse og forsinkelse af Energinets anlægsprojekter’, som beskrevet i pressen den 10. marts 2025. (note 2) ”Der er slet ikke plads til alle de ønsker og planer, der ligger for det danske areal”, ifølge Søren Gram, Seniorprojektleder, Teknologirådet. Skulle vi have plads til alt uden at prioritere, ville vi, ifølge ham, som minimum
Omlæg al landbrug til økologi og vend samfundsunderskud til et overskud!
En samfundsøkonomisk analyse fra Deloitte i Holland viser: at det konventionelle landbrugs værditilvækst (det samfundsmæssige bidrag) lige nu udgør 13,3 mia. euro hvert år, mens de samlede samfundsomkostninger løber op i 18,6 mia. euro – altså et minus på 5,3 mia. euro at de største udgiftsposter skyldes udledning af drivhusgasser, luft- og vandforurening fra ammoniak/kvælstof samt biodiversitetstab at det økonomiske minus kan vendes til et plus på godt 5 mia. euro om året, hvis alt omlægges til økologi og mindre husdyrproduktion at landbruget samtidig reducerer behovet for import med 50 %, fordi økologi ikke er afhængig af kunstgødning og pesticider. Undersøgelsen giver stof til eftertanke og kalder på politisk handling! Pesticider – vandforurening med pesticider udgør ikke en af de største poster i undersøgelsen, men supplerende kan det bemærkes, at det danske Miljø- og Ligestillingsministerium skønner, at omkostninger til rensning af drikkevandet (for pesticider og nitrat) i Danmark vil beløbe sig til i omegnen af 6-18 mia. kr. årligt. Dyrevelfærd – omlægning til økologisk drift betyder samtidig bedre dyrevelfærd – mere plads, lovbestemt adgang til det fri m.v. og et lavere medicinindtag. Kilde: Økonu.dk 16. januar 2026: https://okonu.dk/politik-og-udvikling/hollandsk-undersoegelse-omlaeg-al-landbrug-til-oekologi-og-vend-samfundsunderskud-til-et-overskud Også danske økonomer har i øvrigt fokus på landbrugets samfundsmæssige omkostninger, f.eks. tidligere økonomisk vismand og professor på Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen, som anbefaler politikerne at få lavet det samlede regnestykke for, hvad svineproduktionen samlet set koster og bidrager med: https://www.information.dk/indland/2026/04/ondt-grisene-hvem-klar-ofre-give-bedre-liv? FOTO: Kenneth Allen, CC BY-SA 2.0/ Wikimedia Commons