For mindre end et halvt år siden gik vi BKA´er rundt i Odenses gågader med skilte som ”Grise kan ikke stemme. Det kan DU!” Så kom valget og i juni regeringsgrundlaget, der bebuder ”en grisefirpart”, også kaldet ”en firepartsaftale om fremtidens griseproduktion”.
Før aftalen kommer i hus, starter regeringen med et lovforslag om et midlertidigt stop for nyetableringer og stop for udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion. Selve aftalen, som fir(e)parten skal forhandle på plads, skulle gerne ende med, at dansk griseproduktion primært skal opdrætte de grise, vi selv kan anvende i vores egen fødevareforsyning, eller som kan forædles – slagtes – inden eksport. Det skal reducere eksporten af levende smågrise og understøtte danske arbejdspladser.
Så vidt så godt – forhåbentlig. Har vi grisefortalere da vundet en sejr?
Tja …. landbruget har meldt ud, at det vil tage sig betalt for at indskrænke og afvikle. En model kunne være Holland, der siden 2019 har udbetalt 2,6 milliarder euro i kompensation til 1.329 husdyravlere, heraf til 277 griseproducenter, der er gået med til en opkøbsordning. Politiken (19.7. 2026) har talt med en af de forhenværende svinebønder, der er ved at rive sine stalde ned. Han har modtaget 640.000 euro for at afhænde sine 320 søer.
Han er slet ikke utilfreds, for han har fundet arbejde i et firma, der udvikler landsbrugsmaskiner. Hans børn ønskede da heller ikke at videreføre landbruget. Hollænderne kan være tilfredse, for de kan stadig købe alt det svinekød, de kan spise. (Holland har nu ialt 10 mil. svin/18 mil. indbyggere. Danmark har 11,6 mil. svin/6 mil. indbyggere). Og vi andre kan være tilfredse, for kvælstofudledningen fra hollandske grisestalde er faldet med 35% siden 2019.
Men …. en dyr ordning må man sige. Måske kunne man foreslå de danske landmænd at starte med at overholde loven om plads nok til deres grise.
