Stem grønt i Albertslund
De mest klimavenlige og grønne kandidater i Københavns Omegns Storkreds ved Folketingsvalget 2026 Vi har læst kandidaternes opstillingsgrundlag på partiernes og kandidaternes hjemmesider samt i en vis udstrækning deres opslag på Facebook og diverse kandidattest. Vi har ud fra dette vurderet i hvor høj grad de fremhæver klima, miljø, natur og den grønne omstilling som sådan – men med mest hensyn til deres klimadagsorden. Vores folder med termometret kan hentes her: Grønt valgtermometer V7 I folderen kommer vi også ind på: 0 -moms på frugt, grønt og økologi Stop for fossile brændsler Svinevalg Følgende kandidater har vi scoret til 10 på vores klimaskala Å: Signe Wenneberg: Hun nævner disse mærkesager: Klima, miljø, bæredygtighed – bygningskulturarv bevaring/begrænsning af nedrivninger / værne om ressourcer. Dyrevelfærd, dyrerettigheder – svin, høns og andre dyr. Biodiversitet og sprøjteforbud – fokus på rent drikkevand til næste generationer. Vi bemærker, at hun nævner klima først og alle hendes øvrige mærkesager har også en klimavinkel. Å har godt nok mange kandidater, der er helt oppe på beatet om klima, så her har vi valgt deres spidskandidat i storkredsen. Ø: Clara Turms: Claras mest markante mærkesager, at stoppe al udvinding af fossile brændsler. Da dette er en af de absolut vigtigste skridt for at begrænse den globale opvarmning, er hun i toppen. Hunskriver: Klimahandling nu: Det er afgørende at politikerne tager klimakrisen seriøst, og arbejder benhårdt for at passe på den planet, de næste generationer skal vokse op på. Jeg kæmper for klimahandling, rent drikkevand og for at stoppe al udvinding af fossile brændsler. B: Ruben Kidde: Ruben har klima som sin første mærkesag – han uddyber godt hvorfor. Også De Radikale har mange grønne kandidater, så det var et svært valg at finde den mest grønne. Men Ruben gav indtryk af at være den der prioriterede klima højest. F: Niels Haxthausen: Starter med at nævne at vi skal have stoppet overforbruget af klodens klima, natur og ressourcer. Fremhæver desuden en solidarisk, grøn omstilling. Når valget faldt på Niels, skyldes det også, at han er forfatter på deres grønne program. A: Magnus Barsøe: Har mange krav om “offensiv klimahandling”, bl.a.: At vi øger EU’s klimamål og udfaser olie og kul hurtigere. Det betyder et forbud mod nye fossile køretøjer fra 2030. At landbruget ikke længere får lov til at køre på frihjul, men betaler for sin udledning af klimagasser. At det bliver dyrere at flyve, men billigere og bedre at tage cykel, tog og elbil. At det bliver dyrere at spise oksekød, men billigere at spise klimavenlige alternativer som kylling og grøntsager At vi forbyder fossile privatfly. Han er den socialdemokratiske kandidat i storkredssen, som er mest konkret og mest radikal i sit grønne valgprogram. Så det var et enkelt valg. De næste kandidater ligger lidt lavere, omkring 5-6. De har ikke i så høj grad klimaet helt i toppen som mærkesag og er mere tvetydige selvom nogle af dem også har markante grønne synspunkter. C: Magnus Von Dreiager: Vil stille krav til landbruget i ft drikkevand og har ambition om at levere kloden videre i mindst lige så god stand til den næste generation. Magnus nævner dog indførelse af atomkraft som grøn mærkesag. M: Frederik Lau Petersen: Vil fjerne momsen på frugt og grønt og sikre billigere og mere stabil energi. Han nævner også at han vil fjerne forbuddet mod atomkraft. V: Marie Brixtofte: Flere grønne mærkesager, bl.a. sikre at den grønne trepart bliver gennemført konsekvent og rettidig og rejse mere skov – både urørt natur og bæredygtig produktionsskov. For en række partier har vi ikke fundet kandidater, der fremhæver klima og den grønne omstilling positivt. Det er (I), (O), (Æ) og (H).
Solceller som støjværn langs motorveje
Ved opgørelsen af besvarelserne på den rundspørge vi sendte til de lokale partier før valget, viste det sig, at der i den nye kommunalbestyrelse er partier med 19 mandater bag vores forslag om, at Albertslund skal sætte solceller som støjværn langs motorvejene. NU KOMMER DET OP I KOMMUNALBESTYRELSEN Socialdemokratiet har meddelt, at de vil fremsætte forslaget i kommunalbestyrelsen og – indtil videre har både Enhedslisten, Konservative, Albertslundlisten og Socialistisk Folkeparti meddelt, at de gerne vil være medforslagsstillere. Vi har foretaget en undersøgelse af hvorvidt det rent faktisk kan lade sig gøre. Denne research er foretaget på baggrund af den eksisterende viden på området samt en række eksempler på, at det allerede er gennemført med anlæg i drift. Vores research viser, at det kan lade sig gøre, men at de konkrete placeringer og andre praktiske forhold naturligvis skal analyseres grundigere end vi er i stand til. Hvis andre vil arbejde med solceller langs motorveje kan I se vores notat her: Solceller langs motorveje i Albertslund 2026 02 16 Version 2
Byudvikling og klima
Vi bygger for meget og forkert i Albertslund Bygninger er en væsentlig kilde til drivhusgasudledning både ved opførelsen og i driftsfasen. Så vi bør bygge færre og mindre boliger. Derfor gør vi meget ud af at skrive høringssvar til alle de forslag til lokalplaner, som vi har mulighed for. Vi skriver også om det i vores lokale avis. Så nedenstående tekst og de vedhæftede høríngssvar er til inspiration alle jer, der også vil lave den slags lobbyarbejde. selv hvis der absolut skal flere boliger til i Albertslund, er der flere ting, som vi kan gøre: Riv ikke ned for at bygge nyt – bygningerne skal i stedet bygges om. Det sker heldigvis allerede i dag hvor adskillige nye etageboliger er erhvervsejendomme omdannet til boliger. Kommunen bør ikke give nedrivningstilladelse – heller ikke til parcelhuse – medmindre der ikke er mulighed for omdannelse. Sæt en lav grænse for den gennemsnitlige boligstørrelse. Flere og flere husstande i Danmark er singler, der efterspørger mindre boliger. Ikke alle børnefamilier efterspørger store boliger. En nyere undersøgelse viser faktisk, at flere danskere vælger at bo på mindre plads. Sæt ned fra 80 til 70 kvm (eller 75 som i Glostrup) for etagebyggeri. Suppler med “konceptboliger” med flere fællesfaciliteter, så det på trods af størrelserne vil være attraktivt – også for familier med børn m.v. Byg relativt tæt og i højden. Det giver mindre klimabelastning. Også i form af mindre infrastruktur som veje, ledningssystemer m.v. Boligområder med detailhandel og småerhverv m.v. mindsker transportbehovet. At bygge tæt og højt er en del af strategien i Albertslund Det kan dog også føres for vidt, derfor: Balancer boliger med mere natur, mere biodiversitet og et boligmiljø, som er rart og fremmende for social bæredygtighed. Endelig skal Albertslund i højere grad stille krav om klimavenligt byggeri. Selv med planlovens begrænsninger kan Albertslund i lokalplaner stille krav så man undgår de mest klimabelastende materialer som beton og mursten på facaderne. Høringssvar Forslag til Lokalplan 5.13 – Smedland 22 og 8B Høringssvar Forslag til Lokalplan 5.14 – Fabriksparken 3
Mandaterfor klimahandling
Dosmerseddel til dem nye kommunalbestyrelse Valget overstået – det er nu den nye kommunalbestyrelse skal i arbejdstøjet. Særligt med den nuværende kurs mod den alt for store stigning i de globale temperaturer – på vej mod 2,5 grader – i hvert fald. Før valget afgav de fleste partier en række valgløfter som svar på vores rundspørge. Derfor har vi lavet en “dosmerseddel” som en “to-do” liste for kommunalbestyrelsen.1 Se link til dosmersedlen nederst. Partiernes svar viser, at der tilslutning til 9 ud af 12 klimahandlinger fra partier med et flertal af mandater bag sig! Det er en glædelig nyhed for klimaet – nu venter vi bare på, at I sætter i gang! Her er blot plads til at nævne nogle af de vigtigste: Udfasning af biobrændsler hurtigst muligt: Partier med 18 mandater har svaret at de gerne set biobrændsler udfaset i 2035. Nedsættelse af farten til 40 km/t på de fleste kommunale veje: Her svarer partier med 16 mandater, at de vil arbejde for dette. Parkeringsafgifter: Partier med 16 mandater vil arbejde for lokale P afgifter. Gratis eller billigere offentlig transport: Partier med 18 mandater – vil undersøge mulighederne for begge dele. Flere busser – særligt i ydertimerne: Dette støtter partier med 13 mandater bag sig. Solceller langs motorvejene: Næsten fuld plade! 19 mandater har de partier, der går ind for dette. Konkret må for reduktioner af udledninger fra kommunale indkøb: 18 partimandater er bag dette forslag. Pejlemærke på mindst 83 % reduktion i 2035 for de samlede forbrugsbaserede udledninger fra Albertslund: 8 partimandater bag dette forslag.Hvad angår indsats for begrænsningen af forbruget har vi endda et konkret forslag: Forbyd fossile reklamer i Albertslund! Mandatfordelingen på alle 12 spørgsmål kan ses her: Dosmerseddel til dem nye kommunalbestyrelse 1Det skal bemærkes, at vi ikke har modtaget svar fra Dansk Folkeparti.
Hvad svarede partierne?
Hvor grønne er de opstillede partier her i Albertslund? Vi har stillet alle de opstillede partier 12 spørgsmål, om klimahandling. På baggrund af deres svar har vi “scoret”, hvor grønne de er. Se barometeret ovenfor. De stillede spørgsmål kan I se her. Generelt er der forholdsvis bred tilslutning fra mange partier til en række af de grønne indsatser. Stort set alle partier er enige om, at vi skal have biomassen ud af fjernvarme så hurtigt som muligt. Så er der forskellige vurderinger af, hvor hurtigt det så er realistisk Der er også ret bred tilslutning til hastighedsnedsættelser om end det ikke skal gælde for alle veje. Parkeringsafgifter er der også en del tilslutning til, men kun lokalt afgrænsede afgifter. På spørgsmålet om offentlig transport, er der mange partier, der gerne vil undersøge såvel muligheden for gratis transport i Albertslund eller alternativt en nedsættelse af prisen til 15. kr. for en enkelt billet. Der er også bred tilslutning til at udvide antallet af afgange på busserne -særligt i ydertimerne. Hvad angår ladestandere og delebiler, er der derimod mange forbehold, så det er en meget blandet tilslutning. Om solceller langs motorvejene er der fuld tilslutning hele vejen rundt – så det er bare med at gå i gang i den nye kommunalbestyrelse. Spørgsmålet om at skille prisen for af P-plads fra lejen for boligen, skiller også partierne; men de fleste er imod. Hvad angår stop for nedrivninger (bevar eller forsvar), så er der også en overvejende tilslutning. På spørgsmålet om mindre boligstørrelser, er de fleste imod. Hvad angår udledningerne fra kommunale indkøb, er stort set alle partier for. Det samme gælder spørgsmålet om at sætte sætte pejlemærker for forbrugets udledninger. Bemærkninger fra en række af partierne Flere af partierne har imidlertid knyttet en række bemærkninger til deres besvarelse. Selvom ikke alle partier har benyttet sig af dette (hvad vi heller ikke havde bedt om), gengiver vi her alligevel disse bemærkninger, det må være mest fair. Disse bemærkninger samt et samlet skema over partiernes besvarelse kan ses her: Hvad svarede partierne – Rundspørge KV 25
Trafikken – en udfordring for klimaet
Tegning: Svend Westergaard Det er først og fremmest personbiler, dvs. privatbilismen, som er årsag til de store klimaskadelige udledninger på transportområdet. Personbilerne står således for næsten 28 % af kommunens samlede udledninger. Alt dette peger på, at der er behov for en helt ekstraordinær indsats for at reducere klimabelastningen fra de private biler. De fleste bilture er fritidsture (indkøb, hente/bringe, fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter) og de fleste af dem foregår i bil. 45 % af alle bilture er under 5 km. Så vi kan alle sammen yde en indsats for klimaet ved at cykle, gå eller tage bussen. Men det er ikke kun et individuelt ansvar. Kommunen kan også hjælpe til. Undersøgelser viser, at der både skal gulerod og pisk til for at skifte bilen ud med bussen. Det bør derfor være højt på politikernes dagsorden når klimaplanen næste år skal revideres. Og hvad kan vi så gøre? Vi har her en lang række forslag til indsatser: Indfør princippet om “10-minutters byen” i kommuneplanen og dermed i alle lokalplaner. Det betyder, at der ingen steder må være mere end 10 minutters gang til offentlig transport. Flere lokale hastighedsnedsættelser – kun 40 på alle kommunale veje, og nogle ned på 20/25/30 – særligt omkring skoler, institutioner m.v. Parkeringsnormer indebærer en række dilemmaer. Et balanceret forslag er, at normen for stationsnære områder nedsættes til 0,50 (66 %) og til 0,25 (83 %) i de stationsnære kerneområder. Som vi også foreslår som maksimumsnormerne. Nærhed til offentlig transport generelt – i praksis altså busruter skal tælle med her. Albertslund bør gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift ved indkøbscentre m.v. Derved vil fortrængningseffekten stort set blive forhindret, når der også er afgift på de alternative indkøbsmuligheder. Delebiler bør fritages for afgiften og den bør være lavere (men ikke nul) for elbiler. Udnyt den nye planlov til at stille krav om pladser til delebiler og om flest mulige ladestander i alle lokalplaner. Som minimum ved hver tredje parkeringsplads. Ved alle nybyggerier bør omkostningerne til en plads adskilles fra køb/leje af boligen. Dette bør indgå i dialogen med alle bygherrer. Det bliver derved billigere for familier uden bil. Undersøge om gratis offentlig transport indenfor bygrænsen for byens borgere vil give mening og spare CO2 – fx som forsøg over 2 år. Det er i øjeblikket indført i en række byer: Se bl.a. Holstebro (2-årigt forsøg); Herning (alle lokalruter, 2-årigt forsøg); Fredericia (gratis bybusser for kommunens borger, forsøg ½ år). Udvide antallet af afgange for busserne – også i ydertimerne. Der er ruter i Albertslund, hvor der om aftenen kun er ÉN afgang i timen om aftenen. Ja, men så er fristelsen til at tage bilen simpelthen for stor! Det kan eventuelt undersøges, om det giver mening både CO2e-mæssigt og økonomisk at køre med mindre busser i ydertimerne. Albertslund bør tilsluttes flextur, som er en individuel men alligevel kollektiv transport. Albertslund er stort set den eneste kommune i hovedstadsområdet, der ikke er med. For yderområderne både i kommunen og i resten af hovedstadsområdet er den almindelige kollektive trafik alt for dårlig. Den skal selvfølgelig forbedres men indtil dette sker, er flextur en god løsning. Desuden vil der også være område, hvor det ikke giver menig at have hverken store eller små busser kørende. Her må flextur være løsningen.
Alternativt vælgermøde
Kom til alternativt vælgermøde I stedet for de traditionelle kedelige vælgermøder, forsøger vi med et alternativt format – hvor politikerne lytter mindst lige så meget som de taler. Det er torsdag den 23. oktober kl. 17 – 19.30, hvor vi har lånt kantinen på rådhuset. Se programmet nedenfor. Vælgermødet vil tage udgangspunkt i disse 3 emner: Vi brænder klodens skove af – hvornår stopper vi? Cirka 65 % af vores energi og varme kommer fra afbrænding skadelige biobrændsler.Trafik: Hvordan kommer vi til at køre mindre i bil – særligt fossilbiler? Cykler og kollektiv transport?Privatbilismen står for en meget stor del af vores klimaskadelige adfærd i Albertslund –Forbrugets skadelige klimaaftryk – Hvordan stopper vi vores overforbrug? Det bliver obligatorisk for kommunen at have indsatser, der skal begrænse forbrugets skadelige klimaaftryk1 – hvilke indsatser for hhv. kommunens og borgernes forbrug skal vi satse på? Programmet for mødet vil være således: Velkomst og indledning ved Klimagruppen Albertslund – 10 minutterHver kandidat kommer med en kort præsentation – 2 minutter per parti.Samtalesaloner i 3 runder:Kandidaterne trækker lod om bordnummer til samtale salonerne.Borgerne trækker også numre til første runde.Der vil være en facilitator ved hvert bord.de første 12 minutter af hver runde må kandidaterne kun lytte til borgerne.Efter hver runde skifter Kandidaterne til et nyt bord – borgerne kan skifte bord, hvis de ønsker. Bord A: Vi brænder klodens skove af – hvornår stopper vi? – 20 minutter Bord B: Trafik: Privatbilismen: hvordan kommer vi til at køre mindre i bil – særligt fossilbiler? Cykler og kollektiv transport? – 20 minutter. Pause 10 minutter Bord C: Forbrugets skadelige klimaaftryk – hvilke indsatser for hhv. kommunens og borgernes forbrug skal vi satse på? – 20 minutter.Kandidaterne samles i et panel, hvor hver kandidat får 5 minutter til at reflektere over hvad de har hørt og hvad de tager med til arbejdet i den nye kommunalbestyrelse.Hvis der er tid til overs tager vi en spørgerunde.Tak for i dag og godt valg til alle. Klimagruppen Albertslund Klimabevægelsen & Bedsteforældrenes KlimaAktion
Hvad vil partierne i Albertslund med klimaet – vi spørger dem her op til kommunalvalget
Grøn, grønnere grønnest Til de politiske partier Albertslund er på mange områder godt med i indsatserne for at begrænse den globale opvarmning. Det har I og jeres kollegaer fra tidligere et stort ansvar for. Tak for det. Alligevel er vi desværre langt fra at være i mål med vores andel af de nødvendige reduktioner i ft. Parisaftalens mål. Vi, fra Klimagruppen Albertslund, er bekymrede for klimaet og dermed for fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi vil bakke aktivt op om de partier og politikere, der vil være med til at forstærke indsatsen mod klimaforandringerne. Nedenfor stiller vi jer derfor 12 vigtige spørgsmål om jeres holdninger til klimahandling i Albertslund. Svarene vil vi – på forskellige måder – give videre til byens borgere. Vi brænder klodens træer – biomasse Baggrund Det afgørende i forhold til klimaforandringerne er, at mængden af CO2e i atmosfæren ikke stiger – og her har udledninger fra biobrændsler stor betydning selvom de officielt regnes for CO2 neutrale. Men de er ikke klimaneutrale, det tager op til 50 – 100 år før den udledning, der finder sted i dag igen er opsuget af nye træer. Det er lige netop i denne periode, mængden af CO2e IKKE må stige, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne! Biomasse udgør i 2023 stadig mere end 65 % af den kombinerede el- og varmeproduktion i Albertslund. Vi er godt klar over, at vi ikke fra den ene dag til den anden kan stoppe med at brænde træ af; men vi kan sætte hastigheden op for udfasningen af biobrændsler og vi kan sætte en konkret slutdato på udfasningen. Den nye analyse af elektrificeringen af varmesystemet i hovedstadsområdet viser tydeligt, at det ikke er en uoverkommelig og alt for dyr opgave. 1. Hvornår vil I forpligtige jer til at biobrændsler udfases af kraft/varme i Albertslund? A: i 2035; B: i 2040; C: 2045 eller D: senere? Trafik Baggrund Det er først og fremmest personbiler, dvs. privatbilismen, som er årsag til de store klimaskadelige udledninger på transportområdet. Udledningerne fra privatbilismen i Albertslund viser godt nok et fald på 25 % i perioden 2018 til 2023 (seneste år vi har tal for). Men desværre er kurven herefter fladet ud. Personbilerne står således stadig for næsten 28 % af kommunens samlede udledninger. Alt dette peger på, at der er behov for en helt ekstraordinær indsats for at reducere klimabelastningen fra de private biler. En række undersøgelser igennem tiderne har vist, at det kræver både gulerod og pisk at flytte fra bil til bus. I de følgende forslag er både guleroden og pisken repræsenteret. 2. Vil I arbejde for at hastighedens for de kommunale veje nedsættes til A: 40 km/t på alle kommunale veje; B: 40 km/t på kommunale veje, bortset fra enkelte, hvor det ikke giver mening eller C: Vil ikke arbejde for nedsat hastighed Parkeringsafgifter er et middel, der kan flytte bilister over til cykel eller kollektiv transport. Dette er dokumenteret af både danske og norske undersøgelser. “Hvis det er lige hurtigt at køre en given tur i bil eller med kollektiv trafik, vil … ca. 75% vil anvende kollektiv trafik, hvis der er parkeringsafgifter.” Det samme gælder “selvom det tager dobbelt så lang tid at køre kollektivt som at tage bilen”.2 Det er også vigtigt, at understrege, at formålet ikke skal være at tjene penge til kommunen, men at begrænse biltrafikken. 3. Bør Albertslund gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift ved indkøbscentre m.v. A: Ja; B: Nej, men vi vil arbejde for lokale P afgifter eller C: Nej, vi er imod P afgifter En af barriererne for at flytte folk fra bilen over i offentlig transport er prisen. I en række byer er det netop besluttet at indføre gratis offentlig transport for byens borgere: Se bl.a. Holstebro (2-årigt forsøg); Herning (alle lokalruter, 2-årigt forsøg); Fredericia (gratis bybusser for kommunens borger, forsøg ½ år). I Odense har man sænket billetprisen fra 23 kr. for en enkelt billet til kun 15 kr. (og kommunen har tjent penge på det). Det samme foreslår både Socialdemokratiet og SF i Aarhus. I Odense er det simpelthen lagt ind i Rejsekortet (Odense NU billet). Dette skal naturligvis kombineres med en forbedring af forholdene for cyklister og gående. 4. Vil I undersøge om gratis offentlig transport indenfor bygrænsen for byens borgere vil give mening og spare CO2 – fx som forsøg over 2 år. Eller undersøge om det at sænke billetprisen for byen borger til 15 kr. for en enkelt billet (og forholdsvis tilsvarende sænkning af priserne for de øvrige billetkategorier) vil give mening og spare CO2? A: Ja; Vil undersøge gratis transport; B: Ja, vi vil undersøge en prisnedsættelse; C: Ja, vil vil undersøge begge eller D: Nej vil vil ikke arbejde for nogen af delene. Udover prisen er hyppigheden også vigtigt for at flytte fra bil til bus. 5. Vil I udvide antallet af afgange for busserne – særligt i ydertimerne? Og her måske satse på mindre busser, som Movia allerede kører med, fx i Faxe? A: Ja; B: Nej Delebiler er også et redskab til at begrænse bilejerskabet. Det kræver, at der er P-plads til dem, både standpladser og der, hvor man skal hen. Vi er klar over, at der nogle steder findes ubenyttede delebilspladser. Her er det muligt at lave bestemmelser i en lokalplan således, at der når behovet opstår kan omdannes almindelige p-pladser til pladser reserveret delebiler – på samme måde, som bestemmelser i øjeblikket findes i fm. cykel pladser. Ligeledes er el-biler mindre skadelige end benzin- og dieselbiler. Og selvom de på lidt længere sigt må siges at være et overgangsfænomen indtil henholdsvis den kollektive transport og COD (Car On Demand) er tilstrækkeligt udbygget, så skal de fremmes i den nuværende situation – dvs. de skal kunne lades op. 6. Vil I udnytte den nye planlov til at stille krav om flest mulige ladestandere og om flest mulig pladser til delebiler (som aktuelle eller reserverede til fremtidigt behov) i lokalplanerne. A: Ja; B: Nej Arealerne omkring trafikkorridorerne kan
Hvordan går det med klimahandling i Albertslund
Se farvekode til hjulet forneden En hel stribe meningsmålinger her på det seneste viser enslydende, at borgerne mener det går for langsomt med at bekæmpe klimaforandringerne. Senest en stor EU undersøgelse men også en analyse fra maj i år, som viser, at mere end halvdelen ønsker af endnu mere klimahandling fra kommunerne, mens blot én ud af tyve mener, at kommunen bør engagere sig mindre i den grønne omstilling.1 Men hvordan står det egentlig til med klimahandling i Albertslund? Gør vi nok? Er vores indsatser tilstrækkelige? Tænketanken Concito har, som rådgiver for Klimaalliancen, som er det kommunale samarbejde om klima, udgivet “Status på kommunernes klimahandling – etablering af et monitoreringssystem” 2. Den viser, at det for landets kommuner som helhed går det rigtige vej; men at det går for langsomt – alt for langsomt – med den overordnede reduktion af udledningerne. Concito har udviklet et monitoreringssystem for kommunal klimahandling, som de mener “ofte giver de et mere præcist billede af fremskridt inden for specifikke indsatsområder end den samlede drivhusgasudledning alene”. Det er dermed også et rigtig godt redskab for kommunerne mht at fremme fokuseret klimahandling. De illustrerer grafisk hvordan det går i form af et “indikatorhjul”. Her kan man se, om det går fremad, går for langsomt, står i stampe eller går tilbage for de 16 områder, som indgår. I tilknytning har de fremlagt deres data i et “Dashboard” hvor de er muligt at trække data ud for sin egen kommune. Ved hjælp af disse data, har vi fremstillet et lignende indikatorhjul for Albertslund. Hjulet viser tydeligt, hvor det går godt, men også hvor der især er behov for at sætte mere skub i indsatserne for at reducere vores skadelige adfærd i ft. Klimaet. På en række områder går det i den rigtige retning i Albertslund – omend det går alt forlangsomt – fx skovrejsning og vedvarende energi. På et enkelt område er vi helt grønne: fjernvarmen. Der er dog tre områder, som er røde – hvor det går det den forkerte vej. Det er Brændsler, der handler om afbrændingen af vores træer. Trafik, der drejer sig om, at vi kører alt for meget i biler, især fossilbiler og endelig Bygningsareal, som handler om, at vi bygger for meget nyt og for stort. I kommende indlæg vil vi komme ind på disse områder. Konklusionen er klar: Der er brug for at sætte farten op og vores indsatser.“Stay tuned” – i den kommende tid vil vi uddybe hver af disse områder. 1 https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3472 og https://gate21.dk/energi/stor-folkelig-opbakning-til-kommunernes-klimahandling/2 https://concito.dk/udgivelser/status_paa_kommunernes_klimahandling_april2025 Nedenfor gengives Concitos indikatorhjul for alle landets kommuner samlet set. Link til metodenotat for det Albertslund’ske indikatorhjul: Indikatorhjul for klimahandling – albertslund – metodenotat uden billeder
Europæiske bedsteforældre hilser klimadom velkommen
“Let this be the long-awaited turning point”. Sådan lyder det håbefuldt fra European Grandparents for Climate (EGC), som BKA er medlem af. Håbet er næret af den skelsættende dom i FN’S højeste domstol, I.J.C, som for nylig slog fast at det er i strid med folkeretten og kan være ansvarspådragende, hvis stater ikke forsøger at bremse klimaforandringerne. Læs erklæringen på dansk: Erklæring fra European Grandparents for Climate om ICJ’s rådgivende udtalelse af 23. juli 2025 Vi, europæiske bedsteforældre for klimaet, byder Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 23. juli 2025 om staternes forpligtelser i forbindelse med klimaændringer varmt velkommen og udtrykker vores dybe tilfredshed med denne utvetydige afgørelse. Denne skelsættende udtalelse levner ingen tvivl: Beskyttelse af klimaet er ikke blot en politisk eller økonomisk overvejelse eller mulighed, men et grundlæggende spørgsmål om menneskerettigheder. Domstolen har gjort det umiskendeligt klart, at stater har bindende juridiske forpligtelser til at træffe stærke og øjeblikkelige foranstaltninger for at bekæmpe klimaændringer for at beskytte både nuværende og fremtidige generationer. Som en organisation, der er forpligtet til klimaretfærdighed og ansvar på tværs af generationer, opfordrer vi kraftigt alle stater, der anerkender Den Internationale Domstols autoritet, til at handle hurtigt og omfattende for at tilpasse deres nationale politikker og lovgivning til den nuværende afgørelse. Den udtrykker også, at der ikke er tid at spilde. Denne enstemmige udtalelse understreger, hvad videnskab, etik og utallige borgeres stemmer har sagt i årevis: at beskytte vores planets klima er ikke valgfrit – det er et juridisk og moralsk imperativ. Lad dette være det længe ventede vendepunkt. Link til den engelske hjemmeside med erklæringen: European Grandparents for Climate, warmly welcome the International Court of Justice’s Advisory Opinion of 23 July 2025