Ved opgørelsen af besvarelserne på den rundspørge vi sendte til de lokale partier før valget, viste det sig, at der i den nye kommunalbestyrelse er partier med 19 mandater bag vores forslag om, at Albertslund skal sætte solceller som støjværn langs motorvejene.
NU KOMMER DET OP I KOMMUNALBESTYRELSEN
Socialdemokratiet har meddelt, at de vil fremsætte forslaget i kommunalbestyrelsen og – indtil videre har både Enhedslisten, Konservative, Albertslundlisten og Socialistisk Folkeparti meddelt, at de gerne vil være medforslagsstillere.
Vi har foretaget en undersøgelse af hvorvidt det rent faktisk kan lade sig gøre. Denne research er foretaget på baggrund af den eksisterende viden på området samt en række eksempler på, at det allerede er gennemført med anlæg i drift. Vores research viser, at det kan lade sig gøre, men at de konkrete placeringer og andre praktiske forhold naturligvis skal analyseres grundigere end vi er i stand til.
Hvis andre vil arbejde med solceller langs motorveje kan I se vores notat her:
Solceller langs motorveje i Albertslund 2026 02 16 Version 2
