Solceller langs motorveje – en lille sejr i Albertslund

Før kommunalvalget fremlagde vi en række forslag som kommunen kan gennemføre for at begrænse klimakrisen. Efter valget viste det sig, at der ville være flertal for en række af disse. Det forslag, som ville have flest mandater bag sig i den ny e kommunalbestyrelsen var solceller langs motorvejene der samtidig er støjskærme. Vi sendte et konkret forslag til kommunalbestyrelsen om solceller som støjskærme. Steen Christiansen fra Socialdemokratiet tog bolden op og i samarbejde med os fik vi udfærdiget et konkret beslutningsforslag til kommunalbestyrelsen. Hvor Konservative, SF, Enhedslisten og Albertslund listen var medforslagsstillere. Dette forslag var så på kommunalbestyrelsens møde forleden (tirsdag den 14. april), hvor det blev vedtaget. Så en lille sejr for klimaet. Desværre er den hellige gral ikke dermed sikret, for det er både teknisk og praktisk en kompliceret opgave, der kræver medvirken fra såvel statslige myndigheder som teknisk ekspertise; men nu er processen gået i gang – og vi krydser fingre og håber det kan lykkes. Og det nye lokale medie ”Albertslund nyt” har allerede flere omtaler: Byrådet vil have solceller på støjafskærmning og Klima-bedsteforældre vil sænke hastigheden til 40 km/t.
Stem grønt i Albertslund

De mest klimavenlige og grønne kandidater i Københavns Omegns Storkreds ved Folketingsvalget 2026 Vi har læst kandidaternes opstillingsgrundlag på partiernes og kandidaternes hjemmesider samt i en vis udstrækning deres opslag på Facebook og diverse kandidattest. Vi har ud fra dette vurderet i hvor høj grad de fremhæver klima, miljø, natur og den grønne omstilling som sådan – men med mest hensyn til deres klimadagsorden. Vores folder med termometret kan hentes her: Grønt valgtermometer V7 I folderen kommer vi også ind på: 0 -moms på frugt, grønt og økologi Stop for fossile brændsler Svinevalg Følgende kandidater har vi scoret til 10 på vores klimaskala Å: Signe Wenneberg: Hun nævner disse mærkesager: Klima, miljø, bæredygtighed – bygningskulturarv bevaring/begrænsning af nedrivninger / værne om ressourcer. Dyrevelfærd, dyrerettigheder – svin, høns og andre dyr. Biodiversitet og sprøjteforbud – fokus på rent drikkevand til næste generationer. Vi bemærker, at hun nævner klima først og alle hendes øvrige mærkesager har også en klimavinkel. Å har godt nok mange kandidater, der er helt oppe på beatet om klima, så her har vi valgt deres spidskandidat i storkredsen. Ø: Clara Turms: Claras mest markante mærkesager, at stoppe al udvinding af fossile brændsler. Da dette er en af de absolut vigtigste skridt for at begrænse den globale opvarmning, er hun i toppen. Hunskriver: Klimahandling nu: Det er afgørende at politikerne tager klimakrisen seriøst, og arbejder benhårdt for at passe på den planet, de næste generationer skal vokse op på. Jeg kæmper for klimahandling, rent drikkevand og for at stoppe al udvinding af fossile brændsler. B: Ruben Kidde: Ruben har klima som sin første mærkesag – han uddyber godt hvorfor. Også De Radikale har mange grønne kandidater, så det var et svært valg at finde den mest grønne. Men Ruben gav indtryk af at være den der prioriterede klima højest. F: Niels Haxthausen: Starter med at nævne at vi skal have stoppet overforbruget af klodens klima, natur og ressourcer. Fremhæver desuden en solidarisk, grøn omstilling. Når valget faldt på Niels, skyldes det også, at han er forfatter på deres grønne program. A: Magnus Barsøe: Har mange krav om “offensiv klimahandling”, bl.a.: At vi øger EU’s klimamål og udfaser olie og kul hurtigere. Det betyder et forbud mod nye fossile køretøjer fra 2030. At landbruget ikke længere får lov til at køre på frihjul, men betaler for sin udledning af klimagasser. At det bliver dyrere at flyve, men billigere og bedre at tage cykel, tog og elbil. At det bliver dyrere at spise oksekød, men billigere at spise klimavenlige alternativer som kylling og grøntsager At vi forbyder fossile privatfly. Han er den socialdemokratiske kandidat i storkredssen, som er mest konkret og mest radikal i sit grønne valgprogram. Så det var et enkelt valg. De næste kandidater ligger lidt lavere, omkring 5-6. De har ikke i så høj grad klimaet helt i toppen som mærkesag og er mere tvetydige selvom nogle af dem også har markante grønne synspunkter. C: Magnus Von Dreiager: Vil stille krav til landbruget i ft drikkevand og har ambition om at levere kloden videre i mindst lige så god stand til den næste generation. Magnus nævner dog indførelse af atomkraft som grøn mærkesag. M: Frederik Lau Petersen: Vil fjerne momsen på frugt og grønt og sikre billigere og mere stabil energi. Han nævner også at han vil fjerne forbuddet mod atomkraft. V: Marie Brixtofte: Flere grønne mærkesager, bl.a. sikre at den grønne trepart bliver gennemført konsekvent og rettidig og rejse mere skov – både urørt natur og bæredygtig produktionsskov. For en række partier har vi ikke fundet kandidater, der fremhæver klima og den grønne omstilling positivt. Det er (I), (O), (Æ) og (H).
Solceller som støjværn langs motorveje

Ved opgørelsen af besvarelserne på den rundspørge vi sendte til de lokale partier før valget, viste det sig, at der i den nye kommunalbestyrelse er partier med 19 mandater bag vores forslag om, at Albertslund skal sætte solceller som støjværn langs motorvejene. NU KOMMER DET OP I KOMMUNALBESTYRELSEN Socialdemokratiet har meddelt, at de vil fremsætte forslaget i kommunalbestyrelsen og – indtil videre har både Enhedslisten, Konservative, Albertslundlisten og Socialistisk Folkeparti meddelt, at de gerne vil være medforslagsstillere. Vi har foretaget en undersøgelse af hvorvidt det rent faktisk kan lade sig gøre. Denne research er foretaget på baggrund af den eksisterende viden på området samt en række eksempler på, at det allerede er gennemført med anlæg i drift. Vores research viser, at det kan lade sig gøre, men at de konkrete placeringer og andre praktiske forhold naturligvis skal analyseres grundigere end vi er i stand til. Hvis andre vil arbejde med solceller langs motorveje kan I se vores notat her: Solceller langs motorveje i Albertslund 2026 02 16 Version 2
Byudvikling og klima

Vi bygger for meget og forkert i Albertslund Bygninger er en væsentlig kilde til drivhusgasudledning både ved opførelsen og i driftsfasen. Så vi bør bygge færre og mindre boliger. Derfor gør vi meget ud af at skrive høringssvar til alle de forslag til lokalplaner, som vi har mulighed for. Vi skriver også om det i vores lokale avis. Så nedenstående tekst og de vedhæftede høríngssvar er til inspiration alle jer, der også vil lave den slags lobbyarbejde. selv hvis der absolut skal flere boliger til i Albertslund, er der flere ting, som vi kan gøre: Riv ikke ned for at bygge nyt – bygningerne skal i stedet bygges om. Det sker heldigvis allerede i dag hvor adskillige nye etageboliger er erhvervsejendomme omdannet til boliger. Kommunen bør ikke give nedrivningstilladelse – heller ikke til parcelhuse – medmindre der ikke er mulighed for omdannelse. Sæt en lav grænse for den gennemsnitlige boligstørrelse. Flere og flere husstande i Danmark er singler, der efterspørger mindre boliger. Ikke alle børnefamilier efterspørger store boliger. En nyere undersøgelse viser faktisk, at flere danskere vælger at bo på mindre plads. Sæt ned fra 80 til 70 kvm (eller 75 som i Glostrup) for etagebyggeri. Suppler med “konceptboliger” med flere fællesfaciliteter, så det på trods af størrelserne vil være attraktivt – også for familier med børn m.v. Byg relativt tæt og i højden. Det giver mindre klimabelastning. Også i form af mindre infrastruktur som veje, ledningssystemer m.v. Boligområder med detailhandel og småerhverv m.v. mindsker transportbehovet. At bygge tæt og højt er en del af strategien i Albertslund Det kan dog også føres for vidt, derfor: Balancer boliger med mere natur, mere biodiversitet og et boligmiljø, som er rart og fremmende for social bæredygtighed. Endelig skal Albertslund i højere grad stille krav om klimavenligt byggeri. Selv med planlovens begrænsninger kan Albertslund i lokalplaner stille krav så man undgår de mest klimabelastende materialer som beton og mursten på facaderne. Høringssvar Forslag til Lokalplan 5.13 – Smedland 22 og 8B Høringssvar Forslag til Lokalplan 5.14 – Fabriksparken 3
Stop med at afvikle EUs klimaindsatser

Bedsteforældrenes KlimaAktion har sendt nedenstående brev til de danske madlemmer af EU parlamentet: Kære Danske medlemmer af EU-parlamentet Det er med dyb bekymring og skuffelse at vi, Bedsteforældrenes Klima Aktion, ser at Europakommissionen er i fuld gang med at afvikle reglerne for Green Deal. Nye love, som det har taget år at forberede, bliver nu hastigt afskaffet, og det underminerer troværdigheden og pålideligheden af europæisk politik. Resultatet er både usikkerhed og frustration blandt borgerne og i erhvervslivet. Det hele sker uden gennemsigtighed og uden en regulær proces med konsultationer og konsekvensanalyser. Det har den europæiske Ombudsmand bekræftet, ligesom vicepræsident Teresa Ribera har kaldt det et “forfærdeligt politisk show”. Vi vil derfor opfordre dig til at stemme imod disse skadelige Omnibus-processer og fortsætte bestræbelserne på at beskytte vores klima, luft, jord og vand nu og for kommende generationer. EU’s politikker bør bygge på videnskab med henblik på bæredygtighed. Vores børns og børnebørns fremtid skal ikke defineres af hverken de amerikanske fossilgiganter, deltagerne i the European Round Table for Industry eller Europas rigeste indehavere. Europa bør heller ikke være svagt og give efter for Donald Trumps pres. Som vicepræsident Teresa Ribera korrekt har skrevet: “Europas magt kommer af at sætte miljøbarren højt, ikke at bøje sig for dem, der råber højest, hvad enten det er indenlandske lobbyister eller udenlandske aktører.” Svagere regulering gør ikke Europa mere konkurrencedygtigt, men sårbart og afhængigt. Vi beder dig om at sætte de europæiske befolkningers interesser først. Venlig hilsen Bedsteforældrenes KlimaAktion i Danmark
Mandaterfor klimahandling

Dosmerseddel til dem nye kommunalbestyrelse Valget overstået – det er nu den nye kommunalbestyrelse skal i arbejdstøjet. Særligt med den nuværende kurs mod den alt for store stigning i de globale temperaturer – på vej mod 2,5 grader – i hvert fald. Før valget afgav de fleste partier en række valgløfter som svar på vores rundspørge. Derfor har vi lavet en “dosmerseddel” som en “to-do” liste for kommunalbestyrelsen.1 Se link til dosmersedlen nederst. Partiernes svar viser, at der tilslutning til 9 ud af 12 klimahandlinger fra partier med et flertal af mandater bag sig! Det er en glædelig nyhed for klimaet – nu venter vi bare på, at I sætter i gang! Her er blot plads til at nævne nogle af de vigtigste: Udfasning af biobrændsler hurtigst muligt: Partier med 18 mandater har svaret at de gerne set biobrændsler udfaset i 2035. Nedsættelse af farten til 40 km/t på de fleste kommunale veje: Her svarer partier med 16 mandater, at de vil arbejde for dette. Parkeringsafgifter: Partier med 16 mandater vil arbejde for lokale P afgifter. Gratis eller billigere offentlig transport: Partier med 18 mandater – vil undersøge mulighederne for begge dele. Flere busser – særligt i ydertimerne: Dette støtter partier med 13 mandater bag sig. Solceller langs motorvejene: Næsten fuld plade! 19 mandater har de partier, der går ind for dette. Konkret må for reduktioner af udledninger fra kommunale indkøb: 18 partimandater er bag dette forslag. Pejlemærke på mindst 83 % reduktion i 2035 for de samlede forbrugsbaserede udledninger fra Albertslund: 8 partimandater bag dette forslag.Hvad angår indsats for begrænsningen af forbruget har vi endda et konkret forslag: Forbyd fossile reklamer i Albertslund! Mandatfordelingen på alle 12 spørgsmål kan ses her: Dosmerseddel til dem nye kommunalbestyrelse 1Det skal bemærkes, at vi ikke har modtaget svar fra Dansk Folkeparti.
Hvad svarede partierne?

Hvor grønne er de opstillede partier her i Albertslund? Vi har stillet alle de opstillede partier 12 spørgsmål, om klimahandling. På baggrund af deres svar har vi “scoret”, hvor grønne de er. Se barometeret ovenfor. De stillede spørgsmål kan I se her. Generelt er der forholdsvis bred tilslutning fra mange partier til en række af de grønne indsatser. Stort set alle partier er enige om, at vi skal have biomassen ud af fjernvarme så hurtigt som muligt. Så er der forskellige vurderinger af, hvor hurtigt det så er realistisk Der er også ret bred tilslutning til hastighedsnedsættelser om end det ikke skal gælde for alle veje. Parkeringsafgifter er der også en del tilslutning til, men kun lokalt afgrænsede afgifter. På spørgsmålet om offentlig transport, er der mange partier, der gerne vil undersøge såvel muligheden for gratis transport i Albertslund eller alternativt en nedsættelse af prisen til 15. kr. for en enkelt billet. Der er også bred tilslutning til at udvide antallet af afgange på busserne -særligt i ydertimerne. Hvad angår ladestandere og delebiler, er der derimod mange forbehold, så det er en meget blandet tilslutning. Om solceller langs motorvejene er der fuld tilslutning hele vejen rundt – så det er bare med at gå i gang i den nye kommunalbestyrelse. Spørgsmålet om at skille prisen for af P-plads fra lejen for boligen, skiller også partierne; men de fleste er imod. Hvad angår stop for nedrivninger (bevar eller forsvar), så er der også en overvejende tilslutning. På spørgsmålet om mindre boligstørrelser, er de fleste imod. Hvad angår udledningerne fra kommunale indkøb, er stort set alle partier for. Det samme gælder spørgsmålet om at sætte sætte pejlemærker for forbrugets udledninger. Bemærkninger fra en række af partierne Flere af partierne har imidlertid knyttet en række bemærkninger til deres besvarelse. Selvom ikke alle partier har benyttet sig af dette (hvad vi heller ikke havde bedt om), gengiver vi her alligevel disse bemærkninger, det må være mest fair. Disse bemærkninger samt et samlet skema over partiernes besvarelse kan ses her: Hvad svarede partierne – Rundspørge KV 25
Trafikken – en udfordring for klimaet

Tegning: Svend Westergaard Det er først og fremmest personbiler, dvs. privatbilismen, som er årsag til de store klimaskadelige udledninger på transportområdet. Personbilerne står således for næsten 28 % af kommunens samlede udledninger. Alt dette peger på, at der er behov for en helt ekstraordinær indsats for at reducere klimabelastningen fra de private biler. De fleste bilture er fritidsture (indkøb, hente/bringe, fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter) og de fleste af dem foregår i bil. 45 % af alle bilture er under 5 km. Så vi kan alle sammen yde en indsats for klimaet ved at cykle, gå eller tage bussen. Men det er ikke kun et individuelt ansvar. Kommunen kan også hjælpe til. Undersøgelser viser, at der både skal gulerod og pisk til for at skifte bilen ud med bussen. Det bør derfor være højt på politikernes dagsorden når klimaplanen næste år skal revideres. Og hvad kan vi så gøre? Vi har her en lang række forslag til indsatser: Indfør princippet om “10-minutters byen” i kommuneplanen og dermed i alle lokalplaner. Det betyder, at der ingen steder må være mere end 10 minutters gang til offentlig transport. Flere lokale hastighedsnedsættelser – kun 40 på alle kommunale veje, og nogle ned på 20/25/30 – særligt omkring skoler, institutioner m.v. Parkeringsnormer indebærer en række dilemmaer. Et balanceret forslag er, at normen for stationsnære områder nedsættes til 0,50 (66 %) og til 0,25 (83 %) i de stationsnære kerneområder. Som vi også foreslår som maksimumsnormerne. Nærhed til offentlig transport generelt – i praksis altså busruter skal tælle med her. Albertslund bør gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift ved indkøbscentre m.v. Derved vil fortrængningseffekten stort set blive forhindret, når der også er afgift på de alternative indkøbsmuligheder. Delebiler bør fritages for afgiften og den bør være lavere (men ikke nul) for elbiler. Udnyt den nye planlov til at stille krav om pladser til delebiler og om flest mulige ladestander i alle lokalplaner. Som minimum ved hver tredje parkeringsplads. Ved alle nybyggerier bør omkostningerne til en plads adskilles fra køb/leje af boligen. Dette bør indgå i dialogen med alle bygherrer. Det bliver derved billigere for familier uden bil. Undersøge om gratis offentlig transport indenfor bygrænsen for byens borgere vil give mening og spare CO2 – fx som forsøg over 2 år. Det er i øjeblikket indført i en række byer: Se bl.a. Holstebro (2-årigt forsøg); Herning (alle lokalruter, 2-årigt forsøg); Fredericia (gratis bybusser for kommunens borger, forsøg ½ år). Udvide antallet af afgange for busserne – også i ydertimerne. Der er ruter i Albertslund, hvor der om aftenen kun er ÉN afgang i timen om aftenen. Ja, men så er fristelsen til at tage bilen simpelthen for stor! Det kan eventuelt undersøges, om det giver mening både CO2e-mæssigt og økonomisk at køre med mindre busser i ydertimerne. Albertslund bør tilsluttes flextur, som er en individuel men alligevel kollektiv transport. Albertslund er stort set den eneste kommune i hovedstadsområdet, der ikke er med. For yderområderne både i kommunen og i resten af hovedstadsområdet er den almindelige kollektive trafik alt for dårlig. Den skal selvfølgelig forbedres men indtil dette sker, er flextur en god løsning. Desuden vil der også være område, hvor det ikke giver menig at have hverken store eller små busser kørende. Her må flextur være løsningen.
Alternativt vælgermøde

Kom til alternativt vælgermøde I stedet for de traditionelle kedelige vælgermøder, forsøger vi med et alternativt format – hvor politikerne lytter mindst lige så meget som de taler. Det er torsdag den 23. oktober kl. 17 – 19.30, hvor vi har lånt kantinen på rådhuset. Se programmet nedenfor. Vælgermødet vil tage udgangspunkt i disse 3 emner: Vi brænder klodens skove af – hvornår stopper vi? Cirka 65 % af vores energi og varme kommer fra afbrænding skadelige biobrændsler.Trafik: Hvordan kommer vi til at køre mindre i bil – særligt fossilbiler? Cykler og kollektiv transport?Privatbilismen står for en meget stor del af vores klimaskadelige adfærd i Albertslund –Forbrugets skadelige klimaaftryk – Hvordan stopper vi vores overforbrug? Det bliver obligatorisk for kommunen at have indsatser, der skal begrænse forbrugets skadelige klimaaftryk1 – hvilke indsatser for hhv. kommunens og borgernes forbrug skal vi satse på? Programmet for mødet vil være således: Velkomst og indledning ved Klimagruppen Albertslund – 10 minutterHver kandidat kommer med en kort præsentation – 2 minutter per parti.Samtalesaloner i 3 runder:Kandidaterne trækker lod om bordnummer til samtale salonerne.Borgerne trækker også numre til første runde.Der vil være en facilitator ved hvert bord.de første 12 minutter af hver runde må kandidaterne kun lytte til borgerne.Efter hver runde skifter Kandidaterne til et nyt bord – borgerne kan skifte bord, hvis de ønsker. Bord A: Vi brænder klodens skove af – hvornår stopper vi? – 20 minutter Bord B: Trafik: Privatbilismen: hvordan kommer vi til at køre mindre i bil – særligt fossilbiler? Cykler og kollektiv transport? – 20 minutter. Pause 10 minutter Bord C: Forbrugets skadelige klimaaftryk – hvilke indsatser for hhv. kommunens og borgernes forbrug skal vi satse på? – 20 minutter.Kandidaterne samles i et panel, hvor hver kandidat får 5 minutter til at reflektere over hvad de har hørt og hvad de tager med til arbejdet i den nye kommunalbestyrelse.Hvis der er tid til overs tager vi en spørgerunde.Tak for i dag og godt valg til alle. Klimagruppen Albertslund Klimabevægelsen & Bedsteforældrenes KlimaAktion
Hvad vil partierne i Albertslund med klimaet – vi spørger dem her op til kommunalvalget
Grøn, grønnere grønnest Til de politiske partier Albertslund er på mange områder godt med i indsatserne for at begrænse den globale opvarmning. Det har I og jeres kollegaer fra tidligere et stort ansvar for. Tak for det. Alligevel er vi desværre langt fra at være i mål med vores andel af de nødvendige reduktioner i ft. Parisaftalens mål. Vi, fra Klimagruppen Albertslund, er bekymrede for klimaet og dermed for fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi vil bakke aktivt op om de partier og politikere, der vil være med til at forstærke indsatsen mod klimaforandringerne. Nedenfor stiller vi jer derfor 12 vigtige spørgsmål om jeres holdninger til klimahandling i Albertslund. Svarene vil vi – på forskellige måder – give videre til byens borgere. Vi brænder klodens træer – biomasse Baggrund Det afgørende i forhold til klimaforandringerne er, at mængden af CO2e i atmosfæren ikke stiger – og her har udledninger fra biobrændsler stor betydning selvom de officielt regnes for CO2 neutrale. Men de er ikke klimaneutrale, det tager op til 50 – 100 år før den udledning, der finder sted i dag igen er opsuget af nye træer. Det er lige netop i denne periode, mængden af CO2e IKKE må stige, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne! Biomasse udgør i 2023 stadig mere end 65 % af den kombinerede el- og varmeproduktion i Albertslund. Vi er godt klar over, at vi ikke fra den ene dag til den anden kan stoppe med at brænde træ af; men vi kan sætte hastigheden op for udfasningen af biobrændsler og vi kan sætte en konkret slutdato på udfasningen. Den nye analyse af elektrificeringen af varmesystemet i hovedstadsområdet viser tydeligt, at det ikke er en uoverkommelig og alt for dyr opgave. 1. Hvornår vil I forpligtige jer til at biobrændsler udfases af kraft/varme i Albertslund? A: i 2035; B: i 2040; C: 2045 eller D: senere? Trafik Baggrund Det er først og fremmest personbiler, dvs. privatbilismen, som er årsag til de store klimaskadelige udledninger på transportområdet. Udledningerne fra privatbilismen i Albertslund viser godt nok et fald på 25 % i perioden 2018 til 2023 (seneste år vi har tal for). Men desværre er kurven herefter fladet ud. Personbilerne står således stadig for næsten 28 % af kommunens samlede udledninger. Alt dette peger på, at der er behov for en helt ekstraordinær indsats for at reducere klimabelastningen fra de private biler. En række undersøgelser igennem tiderne har vist, at det kræver både gulerod og pisk at flytte fra bil til bus. I de følgende forslag er både guleroden og pisken repræsenteret. 2. Vil I arbejde for at hastighedens for de kommunale veje nedsættes til A: 40 km/t på alle kommunale veje; B: 40 km/t på kommunale veje, bortset fra enkelte, hvor det ikke giver mening eller C: Vil ikke arbejde for nedsat hastighed Parkeringsafgifter er et middel, der kan flytte bilister over til cykel eller kollektiv transport. Dette er dokumenteret af både danske og norske undersøgelser. “Hvis det er lige hurtigt at køre en given tur i bil eller med kollektiv trafik, vil … ca. 75% vil anvende kollektiv trafik, hvis der er parkeringsafgifter.” Det samme gælder “selvom det tager dobbelt så lang tid at køre kollektivt som at tage bilen”.2 Det er også vigtigt, at understrege, at formålet ikke skal være at tjene penge til kommunen, men at begrænse biltrafikken. 3. Bør Albertslund gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift ved indkøbscentre m.v. A: Ja; B: Nej, men vi vil arbejde for lokale P afgifter eller C: Nej, vi er imod P afgifter En af barriererne for at flytte folk fra bilen over i offentlig transport er prisen. I en række byer er det netop besluttet at indføre gratis offentlig transport for byens borgere: Se bl.a. Holstebro (2-årigt forsøg); Herning (alle lokalruter, 2-årigt forsøg); Fredericia (gratis bybusser for kommunens borger, forsøg ½ år). I Odense har man sænket billetprisen fra 23 kr. for en enkelt billet til kun 15 kr. (og kommunen har tjent penge på det). Det samme foreslår både Socialdemokratiet og SF i Aarhus. I Odense er det simpelthen lagt ind i Rejsekortet (Odense NU billet). Dette skal naturligvis kombineres med en forbedring af forholdene for cyklister og gående. 4. Vil I undersøge om gratis offentlig transport indenfor bygrænsen for byens borgere vil give mening og spare CO2 – fx som forsøg over 2 år. Eller undersøge om det at sænke billetprisen for byen borger til 15 kr. for en enkelt billet (og forholdsvis tilsvarende sænkning af priserne for de øvrige billetkategorier) vil give mening og spare CO2? A: Ja; Vil undersøge gratis transport; B: Ja, vi vil undersøge en prisnedsættelse; C: Ja, vil vil undersøge begge eller D: Nej vil vil ikke arbejde for nogen af delene. Udover prisen er hyppigheden også vigtigt for at flytte fra bil til bus. 5. Vil I udvide antallet af afgange for busserne – særligt i ydertimerne? Og her måske satse på mindre busser, som Movia allerede kører med, fx i Faxe? A: Ja; B: Nej Delebiler er også et redskab til at begrænse bilejerskabet. Det kræver, at der er P-plads til dem, både standpladser og der, hvor man skal hen. Vi er klar over, at der nogle steder findes ubenyttede delebilspladser. Her er det muligt at lave bestemmelser i en lokalplan således, at der når behovet opstår kan omdannes almindelige p-pladser til pladser reserveret delebiler – på samme måde, som bestemmelser i øjeblikket findes i fm. cykel pladser. Ligeledes er el-biler mindre skadelige end benzin- og dieselbiler. Og selvom de på lidt længere sigt må siges at være et overgangsfænomen indtil henholdsvis den kollektive transport og COD (Car On Demand) er tilstrækkeligt udbygget, så skal de fremmes i den nuværende situation – dvs. de skal kunne lades op. 6. Vil I udnytte den nye planlov til at stille krav om flest mulige ladestandere og om flest mulig pladser til delebiler (som aktuelle eller reserverede til fremtidigt behov) i lokalplanerne. A: Ja; B: Nej Arealerne omkring trafikkorridorerne kan