Jordens Dag i Odense

Fyens Stiftstidende var på gaden, da vi markerede Jordens Dag. Det giver et indtryk af dagens dynamiske happening, hvor vores nødlidende klode transporteres rundt i byen for at blive diagnosticeret og få en plan for helbredelse. https://fyens.dk/fyn/se-jorden-i-respirator-bedsteforaeldre-slaar-alarmOptoget vakte opmærksomhed med tale, isbjørne, trommer og sange med Klimabevægelsens nye sangkor. Der blev taget mange billeder fra de forbipasserende. Vi mødte mange smil undervejs, og nu er der da flere, der ved, at det var Jordens Dag. Og…måske, måske…vil det få flere til at gøre en større indsats. Det må vi tro på. 

Birgitte holdt sin tale flere gange undervejs-vi skal huske halspastiller og vand!! I får et pluk derfra:

Moder Jord er syg.

Hun har Åndenød. Jordens atmosfære er fyldt med klimagasser, som især stammer fra afbrænding af olie og fossil gas. Klimagasserne holder på varmen. Klodens temperatur stiger.

Moder Jord har feber.

Og Moder Jords kredsløb er forstyrret. Have, fjorde og vandløb er fyldt med kemikalier, fedtemøg og gylle, så fisk og havdyr ikke kan trives og dør. Nogle steder hærger tørke og ild, andre steder skybrud og oversvømmelse.

Moder jord er ude af balance.

Vi driver rovdrift på naturen. Regnskoven, dyre- og plantearter forsvinder. Isen smelter i Grønland, og Isbjørnen mister sine levesteder. (Hils på Isbjørnene!)

Diagnosen er ’truende Klimakatastrofe’

Behandlingen er Grøn omstilling.

·       Ud med olie og gas; ind med sol og vind.

·       Skru ned for dit forbrug og beskyt jordens ressourcer.

·       Flyv mindre og brug offentlig transport.

·       Omstil landbruget fra dyrefoder og industrisvin til økologi og mere plantebaseret fødevareproduktion til mennesker.

Det er handling der giver forvandling.

Kirsten Gullmaj Nielsen

Alle indlæg

Andre indlæg

Kontakt os  

Bedsteforældrenes KlimaAktion
Bragesgade 8B
2200 København N

Send os en e-mail

Vil du være med?

Meld dig ind og deltag i kampen for kloden og børnenes fremtid. 

Husk handling giver forvandling