Planetparade-vi gør det igen på Jordens Dag.
Planetparaden på Overforbrugsdagen i Odense blev fulgt af Odense Ser Rødt. De har lavet en meget fint og oplysende indslag om begivenheden. Se den her: https://osrtv.dk/ “Alle sammen sammen.” Der findes også positive tippingpoints, og skal vi ændre på Titanics blinde kurs mod isbjerget, må vi holde ud og tro uforfærdet på, at hver mikrohandling, hvert grønt ord, hver samling bidrager til at vende skuden. Vi håber vi ses igen på Jordens Dag den 22.april-på Flakhaven i Odense kl 15-17. Tusind tak til Odense ser Rødt . For at give begivenheden Overshootday fuld og positiv opmærksomhed. Og tak til alle jer, der gjorde dagen farverig og dynamisk. 🌍🌍🌍🌍🌍🦋🦋🦋🎼🎼🎼 Interesse for at være med i den nystartede Odense Klimakor-Klimastemmer, så skriv til Inge Koret er åbent for alle interesserede. Du behøver ikke at være medlem af Klimabevægelsen i Danmark for at synge med. Vi øver den første tirsdag i måneden fra kl. 17-19 på Odense Katedralskole. Næste gang er 7/4. Skriv til Inge, hvis du gerne vil deltage: ifja11@gmail.com
Planetkaravane i Odense på DK´s Overforbrugsdag
I Odense samledes vi om at markere vores umådeholdne overforbrug af planeter. 4,7! Vi skal i hvert fald tilbage til 1970 for at finde et forbrug, der svarer til, hvad kloden kan genoprette på et år! Som et af verdens rigeste og mest overforbrugende lande, har vi et stort ansvar for at skride til handling og ændre kursen i retning af grøn og bæredygtig fremtid for fremtidens generationer. Vi havde samarbejde med insektkaravanen og den nye, meget aktive https://xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk/ , og det blev en dag fyldt med engagement, aktivitet og god stemning. Der var kloder, plakater og sommerfugle for øjet, nip-napper quizzer til hjernen-og til at tage med hjem og fortsætte samtalen der,-, der var klimakager, der skaber klimafokus,- og så havde vores spritnye Odense Klimakor debut-Det gik rigtig godt og det skabte superstemning omkring begivenheden. Vi øver næste gang tirsdag d. 7 april kl 17-19 på Odense Katedralskole. Kom endelig med. Se flere billeder på den fynske facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/1052965296117924/permalink/1685227596225021/ Dagen efter var der grønt vælgermøde på Borgernes Hus, arrangeret af Klimabevægelsenodense.dk. Det var et virkelig veltilrettelagt og godt møde. Roser til Klimabevægelsen Odense. Der klappes. Og weekenden endte med en svinedemo på Flakhaven. Arr var Radikale og Alternativet. Så selvom vi ikke havde en klimamarch i Odense, var der mange klima-valg-aktiviteter. !000 tak til alle, der deltog. I giver klimakampen god energi og grønne håb.
Bedsterne på Fyn er sandwichbude hver dag op til valget
Så er BKA’s valgaktion i gang i Odense. Maria Leerbeck Meyer og Birgitte Vange trodsede den silende regn og iført paraply og gummistøvler mødte de både Troels Lund Poulsen og Lars Christian Lilleholt med skilte om klager fra grise og mennesker, De blev interviewet til RADIO IIII, fik opmuntrende smil og positive kommentarer til deres Sandwich skilte og talte med adskillige forbipasserende om Svin og svineri.Du kan møde BKA’s ‘Sandwich-bude’ i Odenses gågader på hverdage fra 15-17 frem til Folketingsvalget den 24. marts.
Fynsk Bedstemor kom i avisen
I tiden omkring Kvindernes internationale kampdag 8. marts sætter Fyens Stiftstidendes klimaredaktion fokus på fynske kvinder, der skubber på klimadagsordenen og arbejder for klimaløsninger.Så fik vi lige et ord med på vejen. https://fyens.dk/odense/hun-laenker-sig-ikke-til-traeer-eller-blokerer-veje-moed-fyns-klimabedstemor-med-slag-i
SÆRTILBUD TIL KLIMAMONITOR
I Bka har vi fået et særtilbud fra Klimamonitor: Alle medlemmer kan få et årsabonnement gældende fra 1/4 2026 – 21/3 2027 på Klimamonitor for 1100 kr gennem et Bka erhvervsabonnement.Tilføjelse af Naturmonitor plus 250 krSend 1100 kr eller 1350 kr til vores mobilepay:393182 eller på vores BKa kaffekasse: 0914 4362518008Vigtigt: skriv emailadresse i kommentarfeltet.Tilmelding senest 14/2 Et abonnement koster normalt 5000 kr.-så det her er virkelig et godt tilbud.Spørgsmål sendes tilKirsten Gullmaj Nielsen/Bkatovholder på Fyn gullmajs@gmail.com
TRO PÅ DET! – Kan vi andet?
Godt Nytår Billedet illustrerer hvordan slægt løfter slægt. En skulptur af Svend Wiig Hansen, der står ved Gammel Strand. Slægt skal følge slægters gang i en verden, der er værd at leve og finde glæde i. Den tro må vi finde og fastholde. Danmarks nye klimalov -er netop vedtaget. 82% reduktion i 2035 af vores nationale udledninger. Et sted vi når hen under alle omstændigheder. For lidt og for sent. Der var ingen lydhørhed overfor folketingets mere ambitiøse partier og da slet ikke for de grønne organisationer. Målet forholder sig slet ikke til de forbrugsbaserede udledninger, skabt i udlandet og som med længder overstiger de udledninger, de 82% er et udtryk for. Det ignorerer fuldstændigt vores nations kollossale overforbrug. Hvorfor? Fordi vi ikke må genere den såkaldt almindelige borger og erhvervslivet. At undlade at lave mål for forbrugsbaserede udledninger kommer så til at gå ud over de selvamme borgere og det erhvervsliv vores klimaminister vil beskytte,- men jo ikke lige i morgen. Faktisk er vi mange, – langt over 80 %, der sukker efter nogle ordentlige retningslinjer og rammer. Vores klimaminister? Skulle vi kalde ham erhvervsminister? Nå. Han er jo talsmand for den eksisterende regering. Det er valgår. Kan vi få en mere klima-og miljømæssigt meget mere ambitiøs og realistisk regering? For det er jo urealistsik at lukke øjnene, forhale grønne tiltag og gemme sig bag verdens besynderlige klimaneglekt. Neglekt beskriver en sygdomstilstand, hvor en patient ikke er opmærksom på objekter eller personer i den ene side af rummet, en skade i højre hjernehalvdel. Menneskeheden synes at lide af kollektiv neglekt. Heldigvis er der også mere realistiske dele af populationerne, og her tæt på årets mørkeste dag er det måske netop vigtigt at huske på, at det nu går mod lysere tider, og at der er bunker af klima-og miljøhandinger, der stille og vedholdende skaber en ændring, der en dag vil nå et positivt tippingpoint. Hvis vi kan nå det. Der findes gode klima-og miljønyheder Tilladelse til at bore efter olie i Hejrefeltet er annuleret ved en retssag, som GP vandt i nov. 2025 FN´s globale havtraktat træder i kraft den 1. jan 2026 (GP) Flere australske supermarkeder har forpligtet sig til kun at købe oksekød, der ikke bidrager til skovrydning-efter folkeligt pres. (GP) Ny Undersøgelse viser, at når man engagerer sig i grønne fællesskaber sænker man samtidig sit CO2aftryk med 24-44 % . Og i bonus opnår man højere tilfredshed med livet. Det er da værd at fokusere på. Vi kan bruge CO2 og metan fra afbrændt plastik til at lave ny plastik af.https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvordan-loeser-vi-plastkrisen-vi-har-spurgt-forskerne/ Professor Henrik Wenzel på SDU kæmper for at udbrede den viden. Det handler også om, hvor vi vender blikket hen. Når det bliver for sort-så kig efter de gode nyheder og find ny styrke. Til årets valgkamp. En kamp for vækst i grøn retfærdig klima-og miljøpolitik. En kamp for en ægte grøn og retfærdig regering. Måske vi ses på landsmødet i januar. Der finder man også ny energi. God Jul og Godt Nyt År.
Klimaloven skal vedtages inden Nytår.
Skriv til politikerne, der skal forhandle den på plads. Det her bliver mit bidrag. I disse dage synger vi med glæde og dybe følelser: Dejlig er jorden og røres ved sætningen slægt skal følge slægters gang. Desværre med en stærk følelse af tvivl, frygt og ventesorg. Ja. Det er der noget, der hedder. Når et menneske er uhelbredeligt syg, så sørger omgivelserne over at vide at skulle miste. Nu er vores planet så uhelbredeligt syg, at der nærmest skal mirakler til for at redde livsbetingelser og sunde naturprocesser. Slaget i politik står tydeligvis mellem den helt pragmatiske tilgang, som oplægget fra regeringen står for med sit mål om 82 % reduktion 2035 og de grønne organisationer, videnskaben og tænketanke, der argumenterer for helt nødvendige og for kloden eneste realistiske mål. De siger 90% i 2035 for i 2045 at være klimaneutrale. Alle der ved, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for vores fremtid på kloden, er enige om, at 82 % er aldeles uambitiøst, næsten ikke-eksisterende i forhold til de 80 %, vi har som mål i 2030 og som vi ser ud til at kunne nå. Dertil kommer vores udledninger uden for vores nationale grænser, et enormt CO2 tungt vareforbrug, afbrænding af biomasse, Fly-og skibstransport. Alt sammen noget, vi ikke har noget mål for i den her klimalov. Som et af de mest forbrugende lande, har vi en forpligtelse til at lægge klare planer for at tage ansvar for vores overforbrug. Vores globale udledninger skal med i klimaloven: Alle de ting, vi køber, som er produceret i andre lande. Udledningerne fra vores fly- og skibstrafik Finansieringer i fossil industri Skovryddende soja, der tjener til foder for en alt for stor svineproduktion Det træ, vi fælder i udlandet og brænder af på kraftværkerne. Der er brug for fælles ambitiøse mål og reel og retfærdig klimahandling. Lad mig skutte med en gendigtning af Dejlig er jorden ved Elena Smith, der er medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og hvis udsagn tilbage i 2018 var: ”Jeg stiller f… ikke træskoene før, end det her vender.” Stærkt udsagn! Dejlig er Jorden Prægtig er dens himmel Skønt er livet og alt der gror Aldrig forstummer troen og håbet på fred og fremtid for vor jord Alt hvad vi kender Elskede og venner lever og ånder i Jordens sang Kom lad os vandre sammen med andre i selve livets pilgrimsgang. Lad tider komme Lad dem blot henrulle Lad slægter følge slægters gang Løft jeres stemmer så vi fornemmer vi aldrig opgir jordens sang.
Odense Fjord-tilstand og håb
Stiig Markager i Kafé Kloden 18. september 2025Vi ved det jo godt – havet omkring os lider, og vores fjorde er fyldt med fedtemøg. Men det er vigtigt at blive endnu klogere og lytte til dem, der er mest velorienteret på området. Kafé Kloden inviterede professor Stiig Markager fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet på besøg i Borgernes Hus i Odense. En vigtig og vægtig stemme.”Odense Fjord – tilstand og håb” hed hans oplæg. For at forstå Odense Fjords tilstand fik vi den nødvendige baggrundshistorie og baggrundsviden over tid og over større områder, biologisk, politisk og kulturelt set.Ingen tvivl om, at fjorden lider, selv om tilførslen af kvælstof er halveret i forhold til 1990, og selv om tilførslen af fosfor er faldet endnu mere. Det har imidlertid ikke reduceret koncentrationen af alger nok. Den er steget siden 2012, fordi overfladetemperaturen er steget – hele 2,5 grader siden 2012. Alle fisk er fanget, og ingen spiser algerne, der har frit spil og formerer sig hurtigt. Fødekæden er forstyrret top-down. ”Danmark er badet i kvælstof,” som Markager sagde. 89% stammer fra landbruget.Er der håb forude? Stiig Markager viste et eksempel på et effektivt renseanlæg, Hillerød Forsynings renseanlæg. Kan alle kommuner da ikke bare bygge sådan et vidunder? Nej, for det vil koste milliarder. Er der en billigere løsning? Ja da – vi skal ”bare” holde op med dyrke landbrugsjorden. Der er faktisk flere penge i rekreative områder end i landbruget.Den grønne trepartsaftale giver også håb, selv om den vil koste minimum 60 milliarder at gennemføre, og selv om de 390.000 hektar, der skal tages ud af drift, ifølge Markager langt fra er nok.Det gælder for alle løsninger, der giver en smule håb: De følges af ulemper, der gør nedskæring og omlægning svært at gennemføre.Odense Fjord er et af de mange steder, hvor industriens interesser står over for naturens ve og vel. Hvad skal vi prioritere: En ny dyb sejlrende ind til Odense Havn eller fjordens genopretning? Opgravning vil have en negativ indflydelse på fjordens tilstand de første 5-10 år, mener Markager, og – skal vi virkelig bygge flere store havneanlæg i Danmark?Til slut kom Markager med et bud på, hvorfor det er så svært at skære yderligere ned for landbruget. Hovedårsagen er den romantisering, der begyndte med Grundtvig og højskolebevægelsen, og som stadig lever i bedste velgående, selv om landbruget kun står for 2% af værdiskabelsen og 3% af beskæftigelsen i Danmark. En anden årsag er spørgsmålet om erstatning til landmændene. En tilhører mindede om, at minksagen har sat en høj standard for erstatninger.”Og hvad skal vi sige til vores politikere her op til kommunalvalget?” blev der spurgt. Markager: ”Fortæl dem, at de 390.000 hektar ikke er nok – der skal mere til. Der er pesticidrester i vores drikkevand. Der er nok at tage fat på. ”Tak for lån af foto til Odense Ser Rødt!kriv dit indlæg her Skrevet af Pia Sigmund
Grønt Topmøde i Odense
Grønt Topmøde i OdenseEn tirsdag sidst i august fik alle grønne foreninger mulighed for at mødes på rådhuset for at opleve, at rådmand Tim Vermund og vicepræsidenten i Danmarks Naturfredningsforening skrev under på en partnerskabsaftale om mere natur og bedre biodiversitet i kommunen. En virkelig flot og meget ambitiøs aftale som vi må støtte op om. Det drejer sig om meget store dyrkede områder, i alt 4.400 hektar, 1/3 af al nuværende landbrugsjord, der skal lægges om til en kæmpestor grøn ring om byen.Der er meget at tage fat på. Et af de vigtigste punker er fjorden, som ifølge aftalen Odense Fjord Samarbejdet i 2022 faktisk allerede skal være i god økologisk tilstand i 2027.Jeg vil gerne være optimist og håbe på, at aftalen og målene kan holde. Der var god energi i rådhuset den aften, men … man kunne også høre et par repræsentanter for landbruget, som havde svært ved vænne sig til at afgive jord. ”Hvor skal jeg så gøre af min gylle?” lød et spørgsmål.Men sådan er det, for om kun 5 år! skal Odense være klimaneutral. Det blev vedtaget af byrådet allerede for 5 år siden.Der kom også mange gode forslag frem til, hvordan vi kan blive mere bevidste om at værne om naturen. Jeg giver første præmie til Matthias Slott fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der foreslår at oprette et Viden- og Naturplejecenter i Odense. Og anden præmie til Henrik Kalckar Hansen fra Dansk Ornitologisk Forening, der foreslår græssende vandbøfler sat ud i Bispeengen og Munkeengen. Det kan blive et helt unikt bynært område, som han sagde.it indlæg her Skrevet af Pia Sigmund
Havet omkring Danmark. Det her skal siges højt-og ændres
EU har gennem adskillige år lavet en række helt nødvendige direktiver i forhold til vores fælles vand- og havtilstand, som vi i DK har forholdt os særdeles fodslæbende til. Af hensyn til erhvervet forstås. Faktisk er det ligefrem nedskrevet. De hedder de fem principper for minimumsimplementering Siden 2015, med dengang erhvervsminister Troels Lund Poulsen i spidsen, har vi i DK styret efter fem principper om at gøre så lidt som muligt-så sent som muligt, når det handler om at leve op til EU´s regler for miljø-og naturbeskyttelse. De har ført til manglende handling, som vi nu ser det katastrofale resultat af. I juli sendte 8 grønne NGOér et fælles opråb ud. Det er vigtigt, at vi bliver klar over det her, for det skal siges højt og ændres. Læs deres opråb her: https://rgo.dk/drop-principper-om-slappe-miljoekrav/ Senest har 8 partier kaldt Magnus Heunicke i samråd om den seneste iltsvindsrapport og krævet en undersøgelse af såkaldt hemmelig havforurening. Læs her: https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-kraever-otte-partier-undersoegelse-af-hemmelig-havforurening-men-heunicke-siger Det er rystende at tænke på. Vi fortsætter med at save den gren over, vi sidder på. Erhvervshensyn ødelægger mulighederne for at drive erhverv i fremtiden-og vores fælles fremtid. Man mangler ord.