Møde med Odenses nye rådkvinde for sundhed, omsorg og forebyggelse

Referat fra klimafolkenes møde med Anne Skau Styrishave, 23. februar 2026

Til stede: Anne, Henrik Steen Pedersen, Bjarne Christensen, Olav Scheunemann, Flemming Lander, Mette A., Susanne Gerdes, Kirsten Gullmaj Nielsen, Pia Sigmund (referat)

Anne har indbudt os klimafolk, fordi hun ”ikke er færdig med den grønne dagsorden”, selv om hun nu er rådkvinde for Sundhed, omsorg og forebyggelse. Byrådet skal snart forhandle klimahandleplan, og en bystrategi skal vedtages omkring næste årsskifte. Hun vil gerne høre vores input til disse to punkter og andre punkter. Hun er meget interesseret i folkesundhed og forebyggelse og mener, at der er brug for større fokus på sundhed. Hun nævner, at hvert 10. dødsfald i Odense skyldes luftforurening.

Anne er også interesseret i trivselsøkonomi og nævner, at hun har gode embedsfolk til at regne på det. Hun vil gerne dagsordensætte punktet i økonomiudvalget igen. Hun har allerede gjort det to gange før, men først nu rykker det lidt, mener hun. Hun interesserer sig for boformer, for byggeri og genbrug og bæredygtighed. Hun rejste emnet sidste år, men det blev stemt ned. Her spørger Henrik, om nedrivningerene i Vollsmose egentlig er indbefattet? Det er ikke med, siger Anne, og det er mærkeligt.

Anne har også brugt tid på at se på landbrug i kommunen og herunder at få svineproduktion ud af kommunen. Det kan ikke forbydes, men er nødvendigt for at kunne udvikle landsbyerne.

Endelig nævner Anne Odense Havn og dens udvikling. Der er kun et lille budget til arbejdet.

Bjarne og Flemming har sendt et brev til Klima & Miljøforvaltningen. Det handler om mulige alternativer for den udsatte CO2fangst i klimahandleplanen. Kan kommunen blive klimaneutral i 2035? Det skal forhandles, og der skal være enighed. Deres forslag: CO2fangsten skal fastholdes. Biomassen skal ud, den er et stort bedrag, er slet ikke klimaneutral. Nogen siger, at vi ikke har plads til vindmøller og solceller, men det har vi. 26 vindmøller vil kunne erstatte Fynsværkets produktion. De kan stå inden for én kvadratkilometer. De kan fjerne 6-700.000 tons CO2. Vil koste 4-5 mia., incl. faciliteter til lagring etc. Kan sammenlignes med et norsk CO2fangst anlæg, der koster 20 mia. for samme størelsesorden.

Anne er interesseret i at lave en plan for hele Fyn i et fælles fynsk samarbejde. Bjarne nævner Green Powers hjemmeside. Her omtales et stort fællesskab med beboerne i et område, der får kompensation. Susanne nævner, at solceller på ca. 15 % af tagene i Odense Kommune, ifølge Odense Kommunes Task Force Klimaneutral 2030, vil kunne bidrage med en elproduktion, der svarer til ca. 10 procent af Odenses forventede elforbrug i 2030. Nogle kommuner tænker i sikkerhedsstrategi. Hvis vi sætter solcellerne op på tagene, sparer vi energiledninger fra land til by, hvor forbruget jo er. Man kan måske søge midler til at opsætte solceller som en del af det kommunale beredskab.

Anne: Her er Odense Havn er stort problem. Henrik nævner, at DN har fremsat et kompromisforslag for udbygning af Odense Havn og sejlrenden. Han sender denne rapport til Anne. Der findes også en Krakarapport om emnet.

Kirsten spørger til ejerstrategi. Hvorfor skal det lige være Odense Havn, der udvides, når fjorden nu er så sårbart et miljø? Det burde være et landspolitisk emne at bygge havvindmøller. Anne fortæller om Susanne Crawley, der engang spurgte: Hvorfor skal vi eje en havn? Flere nævner, at Odense Fjord er blevet sårbar på grund af landbruget. Anne kalder det en trivselsmiljødagsorden.

Henrik nævner sundhed og svinebrug, og Anne nævner folkesundhed. Hun har kontaktet Anima, som har lovet at vende tilbage. Ældremaden udgør nemlig en udfordring: Hvad vil de ældre spise? Lige nu stadig traditionel mad uden for mange grøntsager, men om nogle år vil det forandre sig. Men hvad så? Ingen turbokyllinger, ikke meget oksekød, ikke for meget svinekød … Der er manglende retningslinjer for indkøbspolitikken, klimahandleplanen følges ikke. Susanne: Økologisk produktion løser en væsentlig del af alle de sammenhængende forurenings- og sundhedsproblemer, der er forbundet med svineproduktion. Byens Køkken og rådhusets kantine har Sølvmærket/Det økologiske spisemærke. Flemming: Hvor meget belaster en svinekotelet?

Anne: Det er svært at tale om trivselsøkonomi på den kommunale dagsorden, for hvordan håndterer man det?

Vi taler videre om den aflyste/udsatte CO2fangst. Kirsten: Vi skal ikke udsætte den, men genbesøge den. Olav: Når vi taler om besparelser, så hvorfor bruge (fortovs)terrassevarmere? Anne går videre: Oplevelser i stedet for forbrug? Kan vi omstille vores tænkemåde om vores ressourcer?

Pia nævner ordvalget, og at vi skal fortælle de positive historier. Hun har læst Stine Bardeleben Helles nylige skrivelse, og her bed hun mærke i ordet medejerskab. Flemming tager tråden op og nævner decentralisering. Susanne fremhævede Task Force Klimaneutral 2030s anbefaling om at benytte 15- minutters byen, hvor udgangspunktet er: Få borgerne med! Anne er enig i tankegangen med 15-minutters byen og konceptet lokalt ejerskab.

Anne: Kommunen skal tage noget ansvar for VE, for Vestjylland skal ikke bære det hele.

Susanne er ved at lægge sidste hånd på en skrivelse med bemærkninger til Klimahandleplanen – en Plan B til CCS, bl.a. om solceller på tagene og planlægningskonceptet 15-minutters byen – og et væsentligt potentiale for CO2-optag ved skovrejsning, jf. Klimahandleplanen. Hvis der i aftalen om Grøn Trepart rejses skov på 11.000 ha landbrugsjord, vil det svare til et potentiale på omkring 100.000 ton CO2-optag i år 0-10 og omkring 250.000 ton CO2-optag efter 10 år.

Kirsten har samlet en lang liste over muligheder for at reducere CO2 i et arbejdspapir: Klimareduktion i Odense 2026 – oplistede muligheder udenom CCS.

 

Kontakt os  

Bedsteforældrenes KlimaAktion
Bragesgade 8B
2200 København N

Send os en e-mail

Vil du være med?

Meld dig ind og deltag i kampen for kloden og børnenes fremtid. 

Husk handling giver forvandling