Referat fra Mellemfolkelig Samvirkes debatmøde den 24. september 2026 i Borgernes Hus, Odense: ‘Udvidelse af Odense Havn/Lindø og ny sejlrende – nødvendig for den grønne omstilling eller katastrofe for fjordens økologi?’
Med tre oplægsholdere og debat:
Erik Kristensen, professor i Marin Økologi på SDU. Har arbejdet med havbundens økologi i mere end 40 år og bl.a. senest engageret i udplantning af ålegræs, udlægning af sand og stenrev i Odense Fjord for at øge biodiversiteten.
Magnus Gundersen Lihn, naturrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Varetager den faglige sparring fra DNs sekretariat ifht den mulige udvidelse af Odense Havn, som betragtes som værende af principiel og national karakter.
Henrik Mørup-Petersen, pensioneret akademiingeniør efter 50 år i Rambøll, Odense. Bl.a. beskæftiget med Storebælts- og Øresundsforbindelsen. De sidste 20 år arbejdet med, vådområdeprojekter og naturgenopretning.
Projektet
Odense Havn A/S ved Munkebo, Lindø i Kerteminde Kommune har søgt om tilladelse til at udvide havnen med en Offshore Wind Terminal og at etablere en ny, udrettet sejlrende i den ydre del af Odense Fjord. Der er bl.a. tale om opfyldning og etablering af et nyt havneareal på 100 Ha med 1.400 m ny kaj samt en ny, delvist udrettet sejlrende på i alt 9 km længde, 140 m bundbredde og en vanddybde på 12 m.
Erik Kristensen, SDU (EK)
EK indledte i sit oplæg om Odense Fjords økologiske tilstand, at hans formål med oplægget var, som forsker på SDU, at fremlægge fakta fra sit arbejde.
Nøglen til måling af fjordens tilstand er ålegræs. Det er afgørende vigtigt for fjord og hav, så hvordan får vi det tilbage – og hvad betyder havneudvidelsen med ny sejlrende for fjordens tilstand.
Ifølge EU’s Vandrammedirektiv skal al vand i Danmark være i ’god’ tilstand (oprindeligt i 2015, men nu udsat til 2027). Odense Fjord er efter direktivets klassifikation samlet set ’ringe’.
EK efterviste, at ålegræsset i fjorden er blevet reduceret fra at dække 44 % af fjorden i 1960 til 2 % i 2024 (dog forbedret siden 2010, hvor mængden udgjorde 1,5 %), og at kvælstoftilførslen, hovedsagelig fra landbruget, er årsagen.
Ålegræs er nøglen/udtryk for fjordens tilstand: Næringsstoffer skaber stor algevækst, der overvokser ålegræsset, så de ikke får lys, dårlige bundforhold (mudder med meget organisk materiale) og iltsvind (som kan opstå i særligt varme sommerperioder) hæmmer også vækstmulighederne, bølger og strøm river planter op fra bunden og mængder af blæretang, der bl.a. ses som en 30 m bred bræmme ved kysten.
Ålegræsset skal tilbage i fjorden, fordi der er en klar sammenhæng mellem ålegræs og biodiversitet – det skaber gode levevilkår for bunddyr, fisk og fugle, kan tilbageholde kulstof og næringsstoffer, beskytter kysten mod erosion, øger sedimentation af partikler og gør vandet klarere. Det kan ske ved at reducere næringstilførslen væsentligt (også mere end i Den Grønne Trepart) og foretage naturgenopretning med marine virkemidler (sand på den mudrede bund, stendiger til beskyttelse mod bølger og strømforhold, ålegræsudplantning). EK har fokus på yderfjorden, da det her er muligt med en begrænset indsats at få store dele af fjorden i god økologisk tilstand. EK har en ansøgning på vej til Kystdirektoratet om at udlægge sand. Desuden arbejder EK med stenrev oven på sandet. Det er dyrt at udplante ålegræs. I Odense Fjord døde ålegræs efter 3 måneder, men forsøgsudsætning ved Bregnør i den østlige del af fjorden er det eneste sted i fjorden, hvor det lykkedes. Den bedste del af fjorden er ikke registreret som Natura 2000 område.
Konklusionerne er ikke så opløftende ift havneprojektet: Næsten 2 km2 fjordbund med potentiale for ålegræs og biodiversitet forsvinder, og sediment fra udgravningen vil spredes i store dele af fjorden og øge vandets uklarhed meget, især i yderfjorden, også i Natura 2000 området.
Samlet set vil projektet ifølge EK – med henvisning til SWECOs miljøkonsekvensvurdering af Odense Havns udvidelse fra 2025 – medføre en væsentlig negativ påvirkning på ålegræs m.v. og den kemiske tilstand i fjorden, det vil hindre målopfyldelse af EU-Vandrammedirektivet, medføre skadevirkning på naturen i vand og på land og reducere effekten af tiltag i Den Grønne Trepart, der i sig selv ikke er tilstrækkelige til at nå de fastlagte mål.
Magnus Gundersen Lihn, DN (MGL)
MGL bidrager, som Naturrådgiver i DN’s Sekretariat, til sagen sammen med de lokale DN, da der er tale om et stort, principielt projekt på landsplan. DN går ind for vindmøller, men ser klima- og naturkrisen som sammenhængende (bevaring af natur og biodiversitet er afgørende for at afbøde klimaændringer). DN arbejder for natur, miljø og klima – og benytter ’De planetære grænser’ som rammeværktøj for at undgå silotænkning. Mange kriser på én gang.
Klimaforandringer kan løses med vindmøller, som DN også støtter; men det skal ske med omtanke for natur og landskab. Vindmøller bliver større og større og billigere, der er stor konkurrence udefra, men store vindmøller kræver ny infrastruktur, som f.eks. større havne, skibe og dybere sejlrender. Denne nye infrastruktur indgår ikke i livscyklusvurderingerne, så hvor store kan møllerne blive, før den bagvedliggende infrastruktur (og service) overskygger fordelene, set i et livscyklusperspektiv og ud fra de planetære grænser? P.t. er makshøjden 460 m.
MGL gennemgik projektet og oplyste bl.a., at havneudvidelsen svarer til 14 gange Kongens Have i Odense. Kerteminde Kommune er planmyndighed, mens Trafikstyrelsen er myndighed efter VVM-reglerne (Vurdering af Virkningerne på Miljøet).
DN har indsendt et høringssvar på 13 sider, hvor det problematiske ved udvidelsen påpeges ift natur og borgere i området, men hvor der også fremlægges idéer til, hvad der kan gøres for at afbøde virkningerne, henholdsvis fravige vandrammedirektivet, der omfatter et større område end Natura 2000 området. DN har foreslået alternativer til projektet, som udskibning i andre havne og forslag til andre udformninger af projektet, herunder om at få vurderet konsekvenserne af at benytte den eksisterende sejlrende i en ændret form. Desuden markerer DN, at den natur, der ødelægges – ved en tilladelse til projektet og dermed en fravigelse ift Vandrammedirektivet – som f.eks. ålegræs i den østlige del af fjorden øst for havnen, bør erstattes af ’ægte’/omfattende erstatningsnatur, som nye ålegræsenge og ny fjordnatur ved at fjerne diger.
DN’s høringssvar kan ses her: https://odense.dn.dk/nyheder/nyheder/hoeringssvar-til-afgraensningsnotat-for-miljoekonsekvensvurdering-af-havneudvidelse/
Henrik Mørup-Petersen pensioneret akademiingeniør (HMP)
HMP har stået for den tekniske side af havneudvidelsen, dens betydning for fjorden og DN’s alternative forslag.
Havvind er p.t. ikke en god forretning – når der er vind, er el næsten gratis, bl.a. på grund af produktion i Tyskland. Politisk ønskes mere vindenergi, så der er fastlagt en politisk garanti for el-prisen i nye udbud. PtX kan i stedet være en løsning. Det er selvfølgelig fint med havvind, og der findes klart andre produktionssteder i Danmark, som f.eks. i Esbjerg, Nakskov, Masnedø, Femern, når tunnellen er færdig, men ikke i Odense Fjord. Havnens projekt går gennem Hvidegrund (en del af den østlige fjord mellem Lindøværftet og Gabet), der er det eneste sted, fugle, bl.a. edderfugle og dykænder, kan finde føde. Den østlige del af fjorden bør være natura 2000 område.
Udgravning af en ny sejlrende er en forudsætning for at skaffe fyld til etablering af en ny kaj. Der er (samstemmende) tale om 7,5 mio. m3. Havnen bør inddrage erfaringer fra Øresundsforbindelsen (Peberholm) og vurdere, om den opgravede havbund er egnet til nyttiggørelse. Der er stor risiko for, at havbunden kan falde sammen – som plut/youghurt – og reelt er uegnet til fyld. Med erfaring fra Peberholmen tvivler HMP tillige på, at projektet kan overholde et spild af sediment på 3,5 %, som SWECO anfører, idet en sedimentspredning med ca. 4,5 % spild må forventes, muligvis mere på grund af en meget stærkere tidevandsstrøm her end ved Peberholmen. Derfor vil der blive spredt slam til hele fjorden, hvoraf ½-delen må forventes at sedimentere.
Havnen bør kun uddybe renden ved faldende vandstand 2 gange i døgnet (ifm tidevandet), så al sediment ryger ud i Kattegat – til gengæld bliver arbejdet med uddybningen dobbelt så dyr.
I DN’s alternative forslag ændres projektet, så Hvidegrund bevares uændret. Der etableres et havnebassin, hvor sediment kan pumpes tørt, der etableres et dige som bølgebryder og med 3 mio. m3 mindre sediment, da den eksisterende sejlrende foreslås uddybet. Det betyder mindre udgravning, som kan foretages med billigere maskiner 2 gange i døgnet. Tilmed mindre bakke af støjhensyn. Projektet kommer dog tættere på beboelser, så projektet tager hensyn til naturen og mindre til mennesker.
Spørgsmål
Får Danmark en bøde af EU for ikke at leve op til Vandrammedirektivet?
EK – nej, det er p.t. aftalt, at direktivet skal overholdes fra 2027.
Har bølger betydning for ålegræssets overlevelse?
EK – Ålegræs kan blive påvirket af stormvejr/store bølger, ikke bølger fra skibe. Værre er nok, når skibsskruer hvirvler sediment op.
Afrapporteres kvælstofmålinger også i 2025 og 2026?
EK – Ja, det er Miljøstyrelsens målinger og afrapportering.
Ift tidevandet igennem Gabet, så er der ingen beregning af eutrofiering ved uddybning – vandet bliver vel presset ned til Seden strand?
MGL – DN har i sit høringssvar bemærkninger om, at der bør foretages en modellering af tidevand, incl. med klimaforandringer, som f.eks. også i ekstreme situationer.
Hvis projektet bliver til noget – med ny sejlrende – så bør der vel spunses, da fjorden er lavbundet?
HMP – selv gardiner for at forhindre spredning kan ikke hjælpe ift. tidevandsstrømningen. Spunsning er nødvendig, og der skal desuden kun uddybes ved faldende vandstand.
Kan det betale sig at producere vindmøller i DK?
HMP – der går ikke mange år, før kineserne ‘overhaler’ DK.
Er fjorden i live?
EK – der er bakterier, småorme (indikatorarter for dårligt miljø), ikke en gang krabber kan overleve i yderfjorden.
Er der et positivt scenarie for Odense fjord – uden havneprojektet?
MGL – Den Grønne Trepart vil forbedre vandmiljøet.
EK – Temperaturstigninger virker modsat – Den Grønne Trepart er kun et skridt på vejen.
Hvornår bliver vindmøllerne for store – vi har brugt vores CO2-budget og har måske overskredet tipping point – så, hvorfor ikke nøjes med det, vi har fremfor at vækste?
MGL – DN har som politik at arbejde for grøn omstilling, men også at nedbringe vores forbrug, herunder også nedbringe energiforbruget. Omlægning fra fossil til strøm.
Hvordan vurderes chancerne for at forhindre udvidelsen af sejlrenden – vi er oppe mod store kræfter?
HMP – Den første udvidelse af Odense Havn var til tunnelelementer til Femerntunnellen (ingen entreprenør ville sejle elementerne ud i fjorden). Havnen skal koncentrere sig om at bygge naceller – de fylder ikke ret meget, kan produceres til hele Nordeuropa og kræver kvalificeret arbejdskraft.
Tænketanken Hav fremhæver giftstoffer fra det tidligere Lindøværft.
HMP – alle sedimenter skal i spulefelt, men selvfølgelig kan tungmetaller m.v. spredes.
Borgerforeningen for Naturudvikling og sundere fjord gjorde opmærksom på sit foreningsarbejde, hvor de har særligt fokus på Odense Fjord – og henviste til sin hjemmeside: https://www.naturudvikling.dk/
Se evt. mere om sagen og høringssvar fra Bedsteforældrenes Klimaaktion på følgende hjemmesider: Bedsteforældrenes Klimaaktion https://bkaklima.dk/udbygning-af-odense-havn-og-en-ny-sejlrende/ og Klimabevægelsen Odenses redegørelse for sagen https://xn--klimabevgelsenodense-p0b.dk/index.php/2026/08/09/derfor-er-vi-imod-udbygningen-af-odense-havn/
