Mickey Gjerris er bioetiker og underviser i etik og natur ved Københavns Universitet. Han har en Ph.d. i bioetik og er cand.teol. Jeg så frem til at møde sådan et blandingsmenneske, for hvordan tænker han?
Han var inviteret af Folkeuniversitetet i Odense, Ansgars Kirke og hospitalspræsten på OUH til tale om ”Håb i en håbløs tid. Naturkriser, etik og dyden at forundres”.
Gjerris hovedspørgsmål til os var det enkle og dystre : Hvordan kan vi bevare livsmodet, mens vi bevidner drabet på økosfæren? Hvad skal vi stille op med denne situation?
Selv om vi mennesker er etiske væsener med et vist mål af fornuft og forstand, finder vi ingen svar, svarede Gjerris på vores vegne. Filosoffer som Løgstrup kan heller ikke hjælpe os. Måske Aristoteles, der foreslog et spørgsmål til spørgsmålet, nemlig: Hvad skal vi blive til? For her kan vi nemlig finde svar: Vi skal blive gode, modige, kloge …
Vi – eller vores forældres generation – kunne måske have standset drabet på økosfæren. Allerede for mere end 50 år siden blev der gjort opmærksom på, hvor det bar hen, lige fra den første miljøkonference i 1972, som fandt sted i Stockholm. Og alligevel har ”vi” lukket øjne og ører og har redet på en bølge af vækst. Med det resultat at af Stockholm Reciliense Centers planetære grænser er otte ud af ni grænser for længst overskredet, kun nr. otte, ozonlaget, er i bedring. Andre nedslående resultater er, at 2024 satte rekord i udledning af drivhusgasser med en stigning fra 2023 på 2,3%. Af vores 17 bæredygtighedsmål går 18% tilbage.
Vi lader os forblænde af sproglige tricks: ”Grøn vækst” som det hed engang, omtales nu som ”grøn omstilling”, et sprogligt skjul for den stadige økonomiske vækst. Endnu værre: ”Black Friday” hedder nu pludselig ”Black week” eller endog ”Black month”.
Tal kan virke abstrakte og fjerne, men når Gjerris så giver et enkelt konkret eksempel – om albatrosser, og vi hører, hvor dårligt arten har det, så forstår vi det måske bedre. Der findes 22 arter af albatrosser. Heraf er fem tæt på at være truet, 15 truet af udryddelse og to kritisk truet.
Det er til at tude over, men alligevel stikker de fleste hovedet i sandet og leger med på vækstbølgen. Vi luller os i søvn til fortællinger om det gode liv, som i virkeligheden langt overskrider de planetære grænser.
Gjerris havde heldigvis lovet forsamlingen at tale om HÅB efter kaffepausen, og det trængte vi godt nok til. Men meget håb fik vi ikke: Vi kan ikke løse katastrofen; men vi kan leve på en anden måde, var hans bud. Og opskriften er: Vi skal forundre os over naturen, lade os drive af naturfortryllelse og værensforundring. Vi skal opsøge viden om naturen. Vi skal tænke væk fra det antropocentriske syn og hen imod et økocentrisk natursyn. Vi skal blive ansvarlige mennesker, der indgår i et mere end menneskeligt fællesskab.
Et øjeblik kiggede han ind Første Mosebog efter lidt håb, men fandt kun at mennesket bør tage ansvar for alt levende. Til gengæld fik vi en smuk liste over ”Jordlingsdyder 2026” til eftertanke og til efterfølgelse: Opfordringer til at blive retfærdige, omorgsfulde, mådeholdne, nysgerrige … (se foto). Og med det budskab gik vi ud i forårsaftenen.
Bioetik er et område af den anvendte etik, der beskæftiger sig med spørgsmål om, hvordan man som levende væsen bør agere blandt andre levende væsner. Ordet bios stammer fra oldgræsk og betyder liv. (Information)
Pia Sigmund, Odense
