København

Oplægsholder: Per Karlsson, cand. mag . i geografi Tema: CO2 under gulvtæppet CO2 fangst og -lagring, er det blot en håbløs illusion, der skjuler fakta og spilder kostbar tid.  

Vi mødes kl. 16 på Rådhuspladsen over for Burger KIng og går en tur med rollatorer og skilte på Strøget. Tag gerne din vest på,  medbring gerne en kop kaffe og måske en småkage. Billedet er fra marchen 2024.

Oplægsholder: Morten Hylleberg, lokalsamfundsaktivist Tema: Mod strømmen. Danskernes forbrug er alt, alt for højt! - At bryde mønsteret er en forpligtelse. For få dage siden passerede vi Black Friday (som nogen tilmed har udvidet til Black Week). Hensigten er helt åbenlys: At rydde hylderne for de eksisterende varer for at gøre plads til nye. Lokkemidlet er en erklæring om klækkelige rabatter. Kunderne skal forlade butikkerne med følelsen af at have gjort fordelagtige køb og en forestilling om at komme gennem julen til nedsat pris. Måske lykkes det for nogle – men for flertallet betyder det øget forbrug. Og det regner butikkerne da også med. De fleste mennesker – og i særdeleshed politikerne – er bevidste om, at vores høje forbrug skaber enorme problemer. Det koster energi og ressourcer og udleder store mængder affald og miljøskadelige stoffer. Samtidig vil produktionen uundgåeligt generere CO2. Det er derfor indlysende, at det er i samfundets interesse at begrænse forbruget. Der burde lyde advarsler fra statsmagtens side om ikke at lade sig fuppe af Black Friday – lidt ligesom de har kampagner mod rygning og alkoholmisbrug. Derfor er det opløftende at møde nogen, der byder det uhensigtsmæssige mønster og viser, hvordan man kan skabe et godt liv indenfor en bæredygtig livsstil – som i sidste ende har fokus på de planetære grænser. Det er disse pionerer, der med deres tilværelse går mod strømmen og afsøger de muligheder, som driftige reklamefolk gør alt for at få os til at glemme. Morten Hylleberg bor med sin familie i beskedne omgivelser, hvor de har valgt en tilværelse med minimalt forbrug. Det er en livsførelse, som rummer værdier, der er i stand til at udfordre de miljø- og klimabelastende normer, som de fleste underlægger sig. Med det generelle kendskab til klimaforandringerne burde det være almen viden, at vores nuværende livsform kun kan blive en meget lille parentes i menneskehedens historie. Det gælder også ideen bag en Black Friday.

Oplægsholder: Lise Coermann Mathiesen, Ungeklimarådet Tema: Forandringsteori Politik er at skabe relationer og se helhed i langsigtede muligheder. Mange bliver opslugt af systemet, hvor målet bliver magt for magtens skyld. Aktivister må kende faldgruberne og opbygge ressourcer på værdier som tillid, reflektion og tvivl.

Oplæg: Lasse Skou Lindstad Tænketanken Brundtland Vil den blinde tro på markedskræfterne føre verden mod en klimakatastrofe - eller kan angsten for magtfuld teknologi skubbe Danmark baglæns ud i kaos? Der skal handles - og løsningerne står i kø. Ubeslutsomhed vil koste velfærd.

Oplæg: Susanne Possing NEJ til oprustning - JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik Mens klimaforandringer smadrer muligheder for millioner, ruster magtpolitikerne til krig. Men verdens unge har fået nok. Og hos FN og i det globale syd kalder man til handling.

Oplæg: Kristian Sloth, Landbrugsfaglig journalist Hjælp Landbruget Hvorfor er Landbrug og Fødevarer så tilfredse med Trepartsaftalen? Hvor lempelig er den egentlig overfor landbruget? Og vil aftalen kunne nå sine mål? På kun to dage blev der indsamlet 50.000 underskrifter til et borgerforslag om at stoppe den svineproduktion, der strider mod dyrevelfærdsloven. Det er et kraftigt opråb til folketingspolitikere, der gennem årene har tilladt et erhverv at udvikle sig til en stat i staten. Men det er ikke kun på det dyreetiske område, at landbruget har bevæget sig til en grotesk position i samfundet. Den kvælstofudledning, der dræber livet i vores fjorde, og den kemiske forurening, der truer vores grundvand, stammer fra landbruget. Dertil kan lægges både et dramatisk fald i dyrebestandene over jorden og også i det sammensatte mikrokosmos af liv under jorden. Og endelig er der klimaet, hvor landbruget fastholder retten til at fortsætte en meget høj CO2-udledning, og som lægger byrderne over på det øvrige erhvervsliv. De eneste der ikke kan se den fuldstændige uacceptable dødsspiral, er landbrugserhvervets ledende personer og de politikere, der frygter deres taburetter. De hævder samstemmende, at al kritik handler om at ville lukke og slukke for dansk landbrug. Det er lige modsat – men dialogen har trange kår – især når kompetente forskere mistænkeliggøres og deres indsats betragtes som utidig indblanding. Men når en produktionsform truer miljøet, skader fertiliteten og hæmmer hjernens udvikling (børnenes intelligens), bør den stoppe med øjeblikkelig virkning. Repræsentanterne for det destruktive landbrug har haft en enorm indflydelse på lovgivningen. På den korte bane er det gået værst ud over de af deres egne medlemmer, som har forsøgt at opretholde en anstændig produktion. Efter i årevis at være truet af konkurs, må de på trods af en veldrevet bedrift, kaste håndklædet og sælge gården til den lokale storbonde – eller til et udenlandsk kapitalfond. På den lange bane er katastroferne uoverskuelige. I enhver anden brancheorganisation ville lederne råbe vagt i gevær, hvis deres medlemmerne blev udmanøvreret af en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Men det sker ikke i landbruget. Den tillid til retskaffenhed og fællesskab, som gennem århundrede har båret bondestanden fremad, er kynisk brugt til at give en snæver kreds det højst muligt udbytte. Vil “Treparten” blive endnu en desperat manøvre for at unddrage sig ansvar.