- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Klimapåmindelsen – Fordi vi kan

Oplæg: Conni Hedegaard
Formand for OECD’s Round Table for Sustainable Development
Valgkampen undgår de væsentlige temaer
Som klimaaktivist har det været en blandet fornøjelse at følge valgkampen. Ingen af de partier, der spås en realistisk chance for at række ud efter regeringsmagten, skal have klinket noget ved at promovere ubekvemme emner. Det gælder ikke mindst klimaforandringerne og de herfra afledte emner som forbrug, livsstil, infrastruktur, vedvarende energianlæg, ulighed elforsyningsmaster mv. Heller ikke den vanskelige implementering af Trepartens udtagning af landbrugsjord eller det nuværende landbrugs skader på havmiljøet er for alvor gjort til centrale emner i valgdebatterne. De vil uundgåeligt blive fremtidens store hovedtemaer.
Trofaste kernevælgere løber ingen steder
Problemet er de vægelsindede vælgere. Deres stemme gemmer nøglen til magten. Men her stikker den politiske måske ikke så dybt. Derfor lefler man for denne uberegnelige gruppe med fortrinsvis let tilgængelige emner i et følelsesmættet sprog. Ingen flyvske visioner. Når der blot fokuseres på pensionsordninger og tidspunkt for tilbagetrækning, kan vi alle være med. Præmissen er ikke til debat – den rummer en indforstået forestilling om, at der i 2040 findes et velfærdssamfund, der er nogenlunde magen til det, vi kender. Blandt klimaforskere er dette yderst tvivlsomt.
Viden, veje og vilje
Alle danske politikere er bevidste om – eller burde være bevidste om – at verdenssamfundet i 2040 vil være præget af konsekvenserne af overskridelserne af de planetære grænser. Men forudsigelserne om klimakaos er for uhåndterbare i partiprogrammerne på de såkaldt “regeringsduelige” partier, og debatterne om gennemgribende, målrettede handlinger udebliver. Resultatet bliver den temmelig indholdsløse valgkamp.
De livsvigtige temaer
Ingen politiker fra det etablerede system har som Connie Hedegaard forsøgt at råbe kollegaerne op: “Jo, det bliver dyrt at handle – men det bliver endnu dyrere ikke at gøre noget”.
Der er uden tvivl blevet lyttet og udsagnet er antagelig en del af en fælles bevidsthed blandt stort set alle politikere. Men en kursændring kan koste stemmer.
I dag beklæder Conni Hedegaard en toppost i OECD som formand for Rådet for Bæredygtig Udvikling. Dens opgave er på europæisk plan at søge veje til at opretholde momentum for netto-nul udledning. Det er præcis denne vision, der – også med det internationale tilsnit, – burde være pejlemærke i den danske valgkamp.