København

Oplæg: Tue Koefod-Enevoldsen, it-udvikler Udviklingen på boligmarkedet skaber enorme formuedannelser, hvor tilfældigheder udklækker nyrige dansker og giver dem – og deres afkom – en kæmpemæssig købekraft. Det er midler, som indgår i statens samlede regnskab på lige fod med lønudviklingen. Forskellen er blot, at der ikke ligger et produkt eller en tjenesteydelse bag. Vores politikere kan ikke være uvidende om de mekanismer, der skaber disse pengestrømme. Men den politiske retorik trænger ikke ned til sagens kerne, og skævvridninger kamufleres af principperne bag ejendomsrettens grundlovssikrede ukrænkelighed. Klimakampen trives dårligt med ulighed. Livsnødvendige energiinvesteringer bliver forstyrret af den konstante markedsførelse af muligheder for den lidt federe livsstil, der faktisk ligger inden for rækkevidden i mange husholdninger. Med en heldig hånd bliver den enkelte i stand til at øge sit “livstidsforbrug” med tocifrede – og mange gange trecifrede – procenter. Sådan er det bare. Der går lyslevende plakatsøjler rundt blandt os som illustrative fortællinger om succes. Man må betegne sig selv som et fjols, fordi man troede, at en god lejlighed i et alment byggeri bare var en bolig. Samfundet har brug for alt andet end overforbrug fra et voksende antal mennesker. Der skal store midler til at realisere intentionerne i Treparten og til udbygning af vedvarende energianlæg. Men det politiske system magter ikke opgaverne, og de nølende politikere vil ikke støtte sig til mere kompetente folk. I stedet vælger de at blokere for livsvigtige reformer for i stedet at tilgodese en uproduktiv gruppes ret til at opsuge samfundsskabte værdier og opretholde en ekstravagant livsførelse.  

Oplæg: Conni Hedegaard Formand for OECD’s Round Table for Sustainable Development Valgkampen undgår de væsentlige temaer Som klimaaktivist har det været en blandet fornøjelse at følge valgkampen. Ingen af de partier, der spås en realistisk chance for at række ud efter regeringsmagten, skal have klinket noget ved at promovere ubekvemme emner. Det gælder ikke mindst klimaforandringerne og de herfra afledte emner som forbrug, livsstil, infrastruktur, vedvarende energianlæg, ulighed elforsyningsmaster mv. Heller ikke den vanskelige implementering af Trepartens udtagning af landbrugsjord eller det nuværende landbrugs skader på havmiljøet er for alvor gjort til centrale emner i valgdebatterne. De vil uundgåeligt blive fremtidens store hovedtemaer. Trofaste kernevælgere løber ingen steder Problemet er de vægelsindede vælgere. Deres stemme gemmer nøglen til magten. Men her stikker den politiske måske ikke så dybt. Derfor lefler man for denne uberegnelige gruppe med fortrinsvis let tilgængelige emner i et følelsesmættet sprog. Ingen flyvske visioner. Når der blot fokuseres på pensionsordninger og tidspunkt for tilbagetrækning, kan vi alle være med. Præmissen er ikke til debat – den rummer en indforstået forestilling om, at der i 2040 findes et velfærdssamfund, der er nogenlunde magen til det, vi kender. Blandt klimaforskere er dette yderst tvivlsomt. Viden, veje og vilje Alle danske politikere er bevidste om – eller burde være bevidste om – at verdenssamfundet i 2040 vil være præget af konsekvenserne af overskridelserne af de planetære grænser. Men forudsigelserne om klimakaos er for uhåndterbare i partiprogrammerne på de såkaldt “regeringsduelige” partier, og debatterne om gennemgribende, målrettede handlinger udebliver. Resultatet bliver den temmelig indholdsløse valgkamp. De livsvigtige temaer Ingen politiker fra det etablerede system har som Connie Hedegaard forsøgt at råbe kollegaerne op: “Jo, det bliver dyrt at handle – men det bliver endnu dyrere ikke at gøre noget”. Der er uden tvivl blevet lyttet og udsagnet er antagelig en del af en fælles bevidsthed blandt stort set alle politikere. Men en kursændring kan koste stemmer. I dag beklæder Conni Hedegaard en toppost i OECD som formand for Rådet for Bæredygtig Udvikling. Dens opgave er på europæisk plan at søge veje til at opretholde momentum for netto-nul udledning. Det er præcis denne vision, der – også med det internationale tilsnit, – burde være pejlemærke i den danske valgkamp.    

Få inspiration til dyrkning i have og på altan.Dyrk dine egne spiselige blomster og urter – i haven, på altanen eller i krukker.Deltag samtidig i hyggelige workshops og arbejdsdag samt fællesspisning, hvor vi spiser de samme ting, som vi har sat frø til! :)Den 23. april inviterer DBF i samarbejde med Haveselskabet Frb til Klimahandledag i Hospitalshaven. En dag med konkrete aktiviteter og inspiration til dyrkning i byen – både for begyndere og for dig, der allerede er i gang.Du kan komme forbi hele dagen eller deltage i enkelte aktiviteter. Vi afslutter dagen med en hyggelig og lækker fællesspisning, hvor vi får inspiration til, hvordan dine hjemmedyrkede afgrøder kan indgå i middagen.Læs mere på Det Bæredygtige Forsamlingshus´ hjemmeside

Medierne glemmer valgets grønne temaer, men torsdag den 21. maj uddeles Klimapåmindelsens Ærespris for en stor og meningsfuld indsats for at løfte den danske klimadebat til et kreativt, sagligt og konstruktivt niveau.    

Oplæg: Caroline Anna Salling, post doc Institut for Antropologi, KU    

Oplæg: Selma de Montgomery Der vil på gademødet også være bidrag med poetry slam. Lærke Falk, gymnasieelev, 18 år. Den globale opvarmning er langt forbi start – og FN’s klimatopmøder, COP’erne, udvikler sig fra den ene fiasko til den næste. USA og oliestaterne har besluttet at obstruere alt, hvad der kan forhindre en køreplan for at udfase olie, kul og gas. Danmarks ledende politikere er fuldt bevidste om den katastrofekurs, verden befinder sig på. De er næppe uvidende om, at en super-El Niño er under opbygning i Stillehavet. Samtidig har de nikket ja til energistyrelsens beslutning om at give INEOS tilladelse til udbygning af Hejrefeltet. De som burde gribe ind, vasker deres hænder og tier: Ikke mit ansvar! Derfor var det en stor glæde, da Columbias regering i april indbød til et alternativ til de forfejlede COP-møder – og satte klimafornægterne udenfor døren. Columbias miljøminister, Vélez Torres, sagde ligeud: Vi ønsker ikke, at nogen skal boykotte vores samtaler. (Til sammenligning har landene i G7-samarbejdet valgt helt at se bort fra klimaproblemerne). På den baggrund kunne omkring 60 lande – bl.a. Norge, Holland og Brasilien – mødes for at skabe rammerne for konkrete, bindende handelsaftaler for lande, som udarbejder nationale strategier for at udfase fossile brændsler. Det fælles mål er at undersøge mulighederne for at skabe et alternativ til afhængigheden af fossil energi. Det er sådanne bestræbelser, der vil blive afgørende for Danmarks fremtid. I det colombianske initiativ ligger krystalklare visioner, som burde indgå i partiprogrammerne for samtlige danske partier. Men man ignorerer mulighederne. Det ser også ud til, at de langvarige regeringsforhandlinger kun har omhandlet emner, der i forhold til klimatruslens omfang må betegnes som bagateller.