Skip to main content

Bedsteforældrenes Klimaaktion

Lynetteholm kort fortalt – Håndbog for borgere, aktivister og interesserede

Håndbogen er et forsøg på at give et hurtigt og nogenlunde letlæst overblik over de forskellige sider af Lynettteholm-projektet. Den er udgivet af Byen for Borgerne, og du kan hente den på deres hjemmeside. Billedet er hentet fra Kim Benzon Knudsens FB. Den skal være en hjælp til alle jer/os, der skal ud og diskutere Lynetteholm i de kommende måneder. Så vi kan sætte Lynetteholm på dagsordenen op til kommunalvalget og få slået fast, at Lynetteholm skal sættes på pause.

Hvad vil partierne i Albertslund med klimaet – vi spørger dem her op til kommunalvalget

Grøn, grønnere grønnest Til de politiske partier Albertslund er på mange områder godt med i indsatserne for at begrænse den globale opvarmning. Det har I og jeres kollegaer fra tidligere et stort ansvar for. Tak for det. Alligevel er vi desværre langt fra at være i mål med vores andel af de nødvendige reduktioner i ft. Parisaftalens mål. Vi, fra Klimagruppen Albertslund, er bekymrede for klimaet og dermed for fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi vil bakke aktivt op om de partier og politikere, der vil være med til at forstærke indsatsen mod klimaforandringerne. Nedenfor stiller vi jer derfor 12 vigtige spørgsmål om jeres holdninger til klimahandling i Albertslund. Svarene vil vi – på forskellige måder – give videre til byens borgere. Vi brænder klodens træer – biomasse Baggrund Det afgørende i forhold til klimaforandringerne er, at mængden af CO2e i atmosfæren ikke stiger – og her har udledninger fra biobrændsler stor betydning selvom de officielt regnes for CO2 neutrale. Men de er ikke klimaneutrale, det tager op til 50 – 100 år før den udledning, der finder sted i dag igen er opsuget af nye træer. Det er lige netop i denne periode, mængden af CO2e IKKE må stige, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne! Biomasse udgør i 2023 stadig mere end 65 % af den kombinerede el- og varmeproduktion i Albertslund. Vi er godt klar over, at vi ikke fra den ene dag til den anden kan stoppe med at brænde træ af; men vi kan sætte hastigheden op for udfasningen af biobrændsler og vi kan sætte en konkret slutdato på udfasningen. Den nye analyse af elektrificeringen af varmesystemet i hovedstadsområdet viser tydeligt, at det ikke er en uoverkommelig og alt for dyr opgave. 1. Hvornår vil I forpligtige jer til at biobrændsler udfases af kraft/varme i Albertslund? A: i 2035; B: i 2040; C: 2045 eller D: senere?  Trafik Baggrund Det er først og fremmest personbiler, dvs. privatbilismen, som er årsag til de store klimaskadelige udledninger på transportområdet. Udledningerne fra privatbilismen i Albertslund viser godt nok et fald på 25 % i perioden 2018 til 2023 (seneste år vi har tal for). Men desværre er kurven herefter fladet ud. Personbilerne står således stadig for næsten 28 % af kommunens samlede udledninger. Alt dette peger på, at der er behov for en helt ekstraordinær indsats for at reducere klimabelastningen fra de private biler. En række undersøgelser igennem tiderne har vist, at det kræver både gulerod og pisk at flytte fra bil til bus. I de følgende forslag er både guleroden og pisken repræsenteret. 2. Vil I arbejde for at hastighedens for de kommunale veje nedsættes til A: 40 km/t på alle kommunale veje; B: 40 km/t på kommunale veje, bortset fra enkelte, hvor det ikke giver mening eller C: Vil ikke arbejde for nedsat hastighed Parkeringsafgifter er et middel, der kan flytte bilister over til cykel eller kollektiv transport. Dette er dokumenteret af både danske og norske undersøgelser. “Hvis det er lige hurtigt at køre en given tur i bil eller med kollektiv trafik, vil … ca. 75% vil anvende kollektiv trafik, hvis der er parkeringsafgifter.” Det samme gælder “selvom det tager dobbelt så lang tid at køre kollektivt som at tage bilen”.2 Det er også vigtigt, at understrege, at formålet ikke skal være at tjene penge til kommunen, men at begrænse biltrafikken. 3. Bør Albertslund gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift ved indkøbscentre m.v. A: Ja; B: Nej, men vi vil arbejde for lokale P afgifter eller C: Nej, vi er imod P afgifter En af barriererne for at flytte folk fra bilen over i offentlig transport er prisen. I en række byer er det netop besluttet at indføre gratis offentlig transport for byens borgere: Se bl.a. Holstebro (2-årigt forsøg); Herning (alle lokalruter, 2-årigt forsøg); Fredericia (gratis bybusser for kommunens borger, forsøg ½ år). I Odense har man sænket billetprisen fra 23 kr. for en enkelt billet til kun 15 kr. (og kommunen har tjent penge på det). Det samme foreslår både Socialdemokratiet og SF i Aarhus. I Odense er det simpelthen lagt ind i Rejsekortet (Odense NU billet). Dette skal naturligvis kombineres med en forbedring af forholdene for cyklister og gående. 4. Vil I undersøge om gratis offentlig transport indenfor bygrænsen for byens borgere vil give mening og spare CO2 – fx som forsøg over 2 år. Eller undersøge om det at sænke billetprisen for byen borger til 15 kr. for en enkelt billet (og forholdsvis tilsvarende sænkning af priserne for de øvrige billetkategorier) vil give mening og spare CO2? A: Ja; Vil undersøge gratis transport; B: Ja, vi vil undersøge en prisnedsættelse; C: Ja, vil vil undersøge begge eller D: Nej vil vil ikke arbejde for nogen af delene. Udover prisen er hyppigheden også vigtigt for at flytte fra bil til bus. 5. Vil I udvide antallet af afgange for busserne – særligt i ydertimerne? Og her måske satse på mindre busser, som Movia allerede kører med, fx i Faxe? A: Ja; B: Nej Delebiler er også et redskab til at begrænse bilejerskabet. Det kræver, at der er P-plads til dem, både standpladser og der, hvor man skal hen. Vi er klar over, at der nogle steder findes ubenyttede delebilspladser. Her er det muligt at lave bestemmelser i en lokalplan således, at der når behovet opstår kan omdannes almindelige p-pladser til pladser reserveret delebiler – på samme måde, som bestemmelser i øjeblikket findes i fm. cykel pladser. Ligeledes er el-biler mindre skadelige end benzin- og dieselbiler. Og selvom de på lidt længere sigt må siges at være et overgangsfænomen indtil henholdsvis den kollektive transport og COD (Car On Demand) er tilstrækkeligt udbygget, så skal de fremmes i den nuværende situation – dvs. de skal kunne lades op. 6. Vil I udnytte den nye planlov til at stille krav om flest mulige ladestandere og om flest mulig pladser til delebiler (som aktuelle eller reserverede til fremtidigt behov) i lokalplanerne. A: Ja; B: Nej Arealerne omkring trafikkorridorerne kan

European Grandparents for Climate til konference i Oslo

I slutningen af august mødtes European Grandparents for Climate (EGC) til konference i Oslo. Det er kun anden gang i de to år, EGC har eksisteret, at vi mødtes fysisk, ellers foregår alt online. Det norske BKA havde lagt et kæmpe arbejde i organisering og finansiering af konferencen. Mange tak for det. Fra Danmark deltog Mogens Jørgensen, Eva Riemer (bestyrelsesmedlem i EGC), Masti Jutka og Johannes Yde.  Masti fortæller:Det var en fantastisk oplevelse i Oslo. Vores norske værter, Besteforeldrenes klimaaksjon , var utrolig generøse og gæstfrie. Vi fik lov til at høre meget interessante og intelligente foredrag om landbrug, klimaprognoser, Oslos klimapolitikker, om det næste COP- møde , cirkulær økonomi og meget mere. Derudover fik vi god tid til at tale sammen på tværs med mange medlemmer af de andre bedsteforældreorganisationer om deres struktur, deres aktioner, deres planer og udfordringer. Og vi talte også meget om EGC, The European Grandparents for Climate,  vores paraplyorganisation, og har delt os op i arbejdsgrupper for at kunne samarbejde bedre i fremtiden. Jeg vil bare sige, at jeg har samlet en masse gode idéer fra vores venner , som jeg nok skal skrive om / fortælle om til vores medlemmer. Og så deltog vi i en meget fin og vigtig  demonstration i lørdags for at støtte de klimaorienterede kræfter i Norge i deres valgkamp. Som sagt, en meget inspirerende konference. Masti har lavet en video om dagene i Oslo, se den her. Eva skriver:I lørdags demonstrerede vi sammen med mange tusind andre imod Norges olieudvinding og planer om deep sea mining. Snyd ikke jer selv for billeder og pressemeddelelsen fra dagene i Oslo på EGC´s hjemmeside – og se lige denne super video fra demonstrationen

Ny klimagruppe i Odsherred?

Får vi en ny lokalgruppe i Odsherred Nu har nogle bedster i Odsherred taget initiativ til et offentligt møde med det formål at stifte en lokal klimagruppe – måske som en BKA gruppe. Nedenfor kan I se, hvordan udledningerne af CO2e fordeler sig i Odsherred

BKA på Klimafolkemødet i Middelfart, 28.-29.-30. august 2025

Folkemødet er et paradis af inspiration, hvor nye tiltag på alle planer præsenterer sig. Nye produkter, indlæg, diskussioner, underholdning, madtrends og meget mere. Se de mange tiltag på Klimafolkemødets hjemmeside og download evt. deres app. Vagtskema, oversigtskort, bod-oversigt og Årh.-Klimakors program finder du også HER. De ”Grønne kræfter mod Asfaltmafiaen” har en Facebook side Kontakt en af de ansvarlige på vagtskemaet hvis du er i tvivl.

Hvordan går det med klimahandling i Albertslund

Se farvekode til hjulet forneden En hel stribe meningsmålinger her på det seneste viser enslydende, at borgerne mener det går for langsomt med at bekæmpe klimaforandringerne. Senest en stor EU undersøgelse men også en analyse fra maj i år, som viser, at mere end halvdelen ønsker af endnu mere klimahandling fra kommunerne, mens blot én ud af tyve mener, at kommunen bør engagere sig mindre i den grønne omstilling.1 Men hvordan står det egentlig til med klimahandling i Albertslund? Gør vi nok? Er vores indsatser tilstrækkelige? Tænketanken Concito har, som rådgiver for Klimaalliancen, som er det kommunale samarbejde om klima, udgivet “Status på kommunernes klimahandling – etablering af et monitoreringssystem” 2. Den viser, at det for landets kommuner som helhed går det rigtige vej; men at det går for langsomt – alt for langsomt – med den overordnede reduktion af udledningerne. Concito har udviklet et monitoreringssystem for kommunal klimahandling, som de mener “ofte giver de et mere præcist billede af fremskridt inden for specifikke indsatsområder end den samlede drivhusgasudledning alene”. Det er dermed også et rigtig godt redskab for kommunerne mht at fremme fokuseret klimahandling. De illustrerer grafisk hvordan det går i form af et “indikatorhjul”. Her kan man se, om det går fremad, går for langsomt, står i stampe eller går tilbage for de 16 områder, som indgår. I tilknytning har de fremlagt deres data i et “Dashboard” hvor de er muligt at trække data ud for sin egen kommune. Ved hjælp af disse data, har vi fremstillet et lignende indikatorhjul for Albertslund. Hjulet viser tydeligt, hvor det går godt, men også hvor der især er behov for at sætte mere skub i indsatserne for at reducere vores skadelige adfærd i ft. Klimaet. På en række områder går det i den rigtige retning i Albertslund – omend det går alt forlangsomt – fx skovrejsning og vedvarende energi. På et enkelt område er vi helt grønne: fjernvarmen. Der er dog tre områder, som er røde – hvor det går det den forkerte vej. Det er Brændsler, der handler om afbrændingen af vores træer. Trafik, der drejer sig om, at vi kører alt for meget i biler, især fossilbiler og endelig Bygningsareal, som handler om, at vi bygger for meget nyt og for stort. I kommende indlæg vil vi komme ind på disse områder. Konklusionen er klar: Der er brug for at sætte farten op og vores indsatser.“Stay tuned” – i den kommende tid vil vi uddybe hver af disse områder. 1 https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3472 og https://gate21.dk/energi/stor-folkelig-opbakning-til-kommunernes-klimahandling/2  https://concito.dk/udgivelser/status_paa_kommunernes_klimahandling_april2025 Nedenfor gengives Concitos indikatorhjul for alle landets kommuner samlet set. Link til metodenotat for det Albertslund’ske indikatorhjul: Indikatorhjul for klimahandling – albertslund – metodenotat uden billeder

Europæiske bedsteforældre hilser klimadom velkommen

“Let this be the long-awaited turning point”. Sådan lyder det håbefuldt fra European Grandparents for Climate (EGC), som BKA er medlem af. Håbet er næret af den skelsættende dom i FN’S højeste domstol, I.J.C, som for nylig slog fast at det er i strid med folkeretten og kan være ansvarspådragende, hvis stater ikke forsøger at bremse klimaforandringerne. Læs erklæringen på dansk: Erklæring fra European Grandparents for Climate om ICJ’s rådgivende udtalelse af 23. juli 2025 Vi, europæiske bedsteforældre for klimaet, byder Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 23. juli 2025 om staternes forpligtelser i forbindelse med klimaændringer varmt velkommen og udtrykker vores dybe tilfredshed med denne utvetydige afgørelse. Denne skelsættende udtalelse levner ingen tvivl: Beskyttelse af klimaet er ikke blot en politisk eller økonomisk overvejelse eller mulighed, men et grundlæggende spørgsmål om menneskerettigheder. Domstolen har gjort det umiskendeligt klart, at stater har bindende juridiske forpligtelser til at træffe stærke og øjeblikkelige foranstaltninger for at bekæmpe klimaændringer for at beskytte både nuværende og fremtidige generationer. Som en organisation, der er forpligtet til klimaretfærdighed og ansvar på tværs af generationer, opfordrer vi kraftigt alle stater, der anerkender Den Internationale Domstols autoritet, til at handle hurtigt og omfattende for at tilpasse deres nationale politikker og lovgivning til den nuværende afgørelse. Den udtrykker også, at der ikke er tid at spilde. Denne enstemmige udtalelse understreger, hvad videnskab, etik og utallige borgeres stemmer har sagt i årevis: at beskytte vores planets klima er ikke valgfrit – det er et juridisk og moralsk imperativ. Lad dette være det længe ventede vendepunkt. Link til den engelske hjemmeside med erklæringen: European Grandparents for Climate, warmly welcome the International Court of Justice’s Advisory Opinion of 23 July 2025

Hjælp os mod unødvendig motorvej

I Viborg kæmper vi fra Bedsteforældrenes Klimaaktions lokale afdeling sammen  med mange andre imod Hærvejsmotorvejen, som lige nu er i den fase, at anlægsloven er sendt i høring.Selvfølgelig her midt i sommerferieperioden.Men loven om etablering af dette monstrum af en motorvejsstrækning er altså ikke vedtaget endnu. Man har vedtaget linjeføringen, men ikke stemt om selve anlægsloven. Så der er stadig mulighed for at påvirke beslutningstagerne.Derfor sætter vi nu en underskriftsindsamling i gang i håb om at mobilisere alle modstandere af dette projekt. Du skal ikke bruge Mit-id for at skrive under,men du skal bekræfte din underskrift i en mail, som du får tilsendt, umiddelbart efter, at du har skrevet under.Du har også mulighed for at vælge at være anonym, når du skriver under.Der er ingen tvivl om, at antallet af underskrifter betyder noget, når det handler om at forsøge at få droppet motorvejsprojektet.Et projekt som er så skadeligt for naturen, klimaet, drikkevandsressourcer, den oprindelige hærvej og de små lokalsamfund, der bliver “ramt” og mange,mange andre forhold.Så skriv under og spred budskabet blandt venner og bekendte.Vi har brug for al den støtte, der kan mobiliseres.Det har naturen og de små lokalsamfund også!Du kan komme til underskriftsindsamlingen ved at følge linket herunder. https://www.openpetition.eu/dk/petition/online/vi-siger-nej-til-en-vestlig-motorvej-udenom-viborg-2

EU-formandskabsoverdragelse til Danmark – torsdag 3. juli i Aarhus

EU-formandskabsoverdragelse til Danmark – torsdag 3. juli i Aarhus Vi vil gerne inviterer alle BKa’er til Århus den dag – Kom hele dagen eller kom noget af dagen – se tilmelding nederst BKA’er i grønne veste, hver anden af os har isbjørnedragter på. Skiltene laves tirsdag 24.6 i klimacafeen kl 10-12 og evt. tirsdag 1.7. kl. 10-12. Medbring gerne egne skilte, der lægger sig op ad følgende temaer: EU’s Klimamålsætning 2030, Landbrugsstøtten (der kun subsidierer konventionelt landbrug) Foreløbige forslag til tekster: Mere klimahandling (mindre oprustning), STOP krigen mod klimaet, Klimaet først, Fred klimaet… Skiltene laves tirsdag 24.6 i klimacafeen kl 10-12 og evt. tirsdag 1.7. kl. 9-13. Plan for 3.7.: Kl 9.00: Vi mødes på Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, 8000 Aarhus C kl 10: Stå foran Universitet og AROS, hvor kongeparret mødes med EU-kommissionsformanden og statsministeren om formiddagen. Kl 12: Frokost på Folkehuset Møllestien Kl 14-16: På Aarhus Havn og ved Kongeskibet (ved Skolebakken), hvor kommissærerne og den danske regering præsenteres for Aarhus Kommunes grønne omstilling af skibsfart. Herefter er kongeparret værter ved en reception på Kongeskibet Dannebrog. Vi finder et sted at drikke kaffe på vejen, måske på KØN? 15:30-16: Optakt til åbningen af 2. del af European Choir Games (ECG) Kl. 16: Officiel åbning med taler og sang (ECG) Kl 16.15: Ved Bispetorv: Parade of Nations via Clemens Bro -> Søndergade -> Østergade -> Frederiksgade -> Rådhuspladsen -> Rådhusparken Kl 17.30: I Rådhusparken: Åbningsceremoni på Aarhus Rådhus, hvor kongeparret også deltager og blandt andre statsministeren og kommissionsformanden holder taler. Her vil der også være musikalske indslag. Parallelt med åbningsceremonien på Rådhuset danner Aarhus ramme om en europæisk gadefest i Rådhusparken, hvor alle danskere har mulighed for at blive en del af åbningen. Her vil der både være koncerter, debat og fællesspisning. Tilmelding til BKa-arrangementet 3. juli til Anna Danielsen: annadanielsen@yahoo.dk, senest torsdag 26.6.

Tag din grønne tænkehat på…

… og kom med et bud på, hvordan du kan bruge op til 26.000 kr. på at få både klimaet og BKA ind på lystavlen hos de mennesker, vi kommer i kontakt med. Som du nok ved, gav salget af årets BKA-kalender et ganske pænt overskud på lidt over 30.000 kr. Der er stadig mere end 26.000 kr. tilbage til at virkeliggøre DINE gode ideer til projekter, der kan skabe endnu større opmærksomhed på BKA’s aktioner for at redde klimaet. I BKA-Aarhus har vi ideer til flere projekter, og måske er der også gang i kreativiteten i andre lokalgrupper? Ellers er sommerpausen en glimrende anledning til at tage den grønne tænkehat på og finde på geniale projekter. HER kan du læse om proceduren, og hvilke formelle betingelser et projekt skal overholde. Og HER kan du se, hvor mange penge, der foreløbig er i puljen. Vi understreger, at der IKKE er tale om ’først-til-mølle’.  For, som der står i betingelserne, ”vil subjektive begreber som originalitet og kreativitet tælle med i afgørelsen om tildeling af støtte.” På den anden side, så skal I nok ikke sidde på hænderne alt for længe. For når pengene er brugt, ja så ER de brugt … Tegning: Pixabay