Skotsk fossil projekt stop

I januar skete det. Domstolen i Skotland valgte at lytte til de to miljøorganisationer Greenpeace og Uplift, da de protesterede mod det store nye olie- og gasprojekt i det skotske farvand kaldet Rosebank. Nu er projektet sat på pause, og afgørelsen fra den skotske domstol er blevet historisk. Den har nemlig både krævet, at der er mere gennemsigtighed med, hvor meget olie- og gasudvindings skader miljøet og har taget menneskeretten til ren luft og holdbart klima i brug. ”Det er ikke fair, at mennesker lider under konsekvenserne af klimaforandringer, som er drevet af fossile brændstoffer, og som kun vil blive værre, så længe virksomheder får lov til at åbne enorme nye boresteder,” siger Lauren MacDonald fra Stop Rosebank-kampagnen. Se også: Fossil Fuel Treaty
Så er vi i gang med en Youtube video.

Klimakoret i Aarhus er nu i fuld gang med at få produceret en YouTube video om klimahandling. Marianne har i samarbejde med produktionsselskabet Rux og sønner sat gang i en produktion med sang, recitationer, happenings og action fra mange sider. Her et første klip fra en indspilningsseance med koret. Ih hvor vi hyggede os. Produktionen vil strække sig over flere måneder, så glæd jer.
Overforbrugsdag

Så blev aarhusianerne mindet om overforbrugsdagen af rollatorbanden. Her lige foran forbrugs mekka’et.
Isbjørne i København

Ja, international isbjørnedag var i februar, men isbjørnene er der hver dag. Vi kom lige forbi Kbh., så hvorfor ikke slå et slag for sagen der. Det blev taget godt imod på gågaderne med musik og sang.
Klimahåb til halv pris

Hvad gemmer sig bag QR-koden? Scan, betal 50 kr. og se 1. april – ikke aprilsnar. Hvis du ikke er én af de tusind, som indtil nu har købt den fantastiske fortælling om, hvordan vi kan skabe håb i en kaotisk tid, så fortvivl ikke. Vi har stadig nogle få BKA-kalendere “… om guld og grønne skove” til salg. Endda til halv pris – kun 50 kr. Det betyder, at du får tre måneder helt gratis og kun betaler for det sidste halve år af 2025. Men du kan naturligvis stadig læse hele den fantastiske fortælling fra start til slut, og efter 31. december kan du sagtens gemme kalenderen blandt dine øvrige litterære værker. Sådan gør du: Scan QR-koden på billedet med MobilePay-appen eller tast #32046 (inklusive #-tegnet) i nummerfeltet. Betal 50 kr. pr. kalender, du vil bestille – plus porto, som er 50 kr. for én kalender og 75 kr. for 2-5 kalendere. Læg mærke til, at BKA betaler den seneste portostigning plus kuverten! Skriv din postadresse (ikke navn – det har vi, og pladsen er begrænset) i meddelelsesfeltet. Sæt dig ned og stir på din prostkasse en uges tid, indtil PostNord finder dig. Glæd dig til at åbne brevet med klimahåb. HVIS din lokalgruppe ligger inde med usolgte kalendere – som fx Aarhus-gruppen gør – så kan du spare porten og blot skrive din lokalgruppe i meddelelsesfeltet. Spørg først din koordinator, om I har kalendere. TIP: I kan gå sammen og bestille flere kalendere og spare porto.
Vakse isbjørne på gaden i Aarhus

Vidste du at isbjørne kan danse boogie woogie og synge sange. Det kunne aarhusianerne se i dag, da bjørnene gik på strøget i Aarhus i anledningen af den internationale isbjørne-dag.“Kan vi sikre isbjørnenes overlevelse, altså stoppe opvarmningen af kloden – så kommende generationer også kan få et godt liv på den skønne blå planet”, lød det fra en af bjørnene.TV2 Østjylland fulgte de hvide bjørne på deres vej se: https://www.tv2ostjylland.dk/bedsteforaeldre-danser-for-klimaet-som-isbjoerne Du kan også se os på Facebook: https://www.facebook.com/100004880651375/videos/644329481456964/Eller på Youtube: https://youtu.be/JKqCoBM76y0?si=a4XLjTb8DahLWDEQ
Byråds-og gade aktion

Så var der igen Byrådsmøde i Århus og vi var der. Vores OBS punkter til Byrådsmødet var punkt 2 Marselistunnelen og punkt 15 Parkeringspladser på Bispetorvet. Samt grøn tommelfinger op for punkt 3, 4, og 6. Vi havde ikke selv taget punkt 17 nedrivning af boliger i Gellerup, men heldigvis kom der en gruppe fra Gellerup med OBS til dette punkt.
Tak for et super Århus møde

Tak til Carl og Peter for et velorganiseret og hyggeligt møde, 31 deltagere.
De gamles kamp for en bedre verden
Gade aktionen ved Rådhuset d.8. februar set og beskrevet af en journaliststuderende. Se link. De gamles kamp for en bedre verden
Podcast om Bka
Hermed vores podcast om BKa lavet af Sustain’ish i dec 2024. se link https://podcasts.apple.com/dk/podcast/sustainish/id1715178464