Begivenheder

Navigation af visninger

Begivenhed Visninger Navigation

I dag
  • Årets første cafémøde

    Kulturhotellet (caféen) Hovedgaden 10, Rønde, Denmark

    Klimasnak over en kop kaffe eller thé. Godt sted at starte for nye BKA’ere. Alle er velkomne.

  • BKA sangkor Aarhus

    Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus
  • Møder i BKA København

    Grundtvigs Sidevej 2 1865 Frederiksberg

    Vi holder introduktionsmøde for nye medlemmer kl. 15 og almindeligt møde kl. 16.  

  • Fællesmøde BKA Aarhus

    Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus

    Dagsorden til Fællesmødet 6. januar  (Bilag til mødet findes HER) 1.       Valg af ordstyrer og referent 2.        Godkendelse af referat fra sidste fællesmøde (Annelises) Se bilag. 3.        Nye medlemmer?  Niels Ejbye-Ernst Notater til orientering men ikke diskussion: 1.       Klimakoret/Fællesmøder 14.30 + 16.00: 6. januar; 4. februar; 5. marts; 1. april; 6. maj; 11. juni 2.       Klimakoret/Vidensmøder kl. 13.30 + 15.00:  20. jan; (ingen kor)18. februar; (ingen kor)19. marts; 15. marts; 22. maj og 19. juni. NB! Evt. søge andre lokaler til Klimakoret i febr. og marts? 3.        ”Aarhus-mødet” den 24. februar heldags. 4.       Bogspilloppen. Jim 5.       Aktivisternes fællesspisning i Café Mellemfolk  søndag 19/1-2025 kl. 18.30 Til diskussion: 6.       Evaluering af julefrokost 7.       Evaluering af Black Friday og julemandsaktionen 29.11.24 8.       Evaluering af Styregruppen(4-banden) 9.       Procedurer for valg af Styregruppen for 2025-26 10.  Hvordan kommunikerer vi internt i BKA? Henvisning til vores "Måder at samarbejde" (se bilag) 11.  Vores økonomi. Orientering ved Inge-Lise. 12.  Diskussion om afholdelse af ”alternativ 1. maj” (se bilag). 13.  Planlægningen omkring Klimafolkemødet 28. – 30. august. Marianne + ? 14.  Henvendelse fra Bitt Juul Jensen BKA-Aalborg vedr. valgplakater (Se bilag). Kommentarer fra Arbejdsgrupper: 15.  Vores eget Aarhusmøde (Peter) 16.  Den grønne Ambassade og forårets datoer (Anne Grethe) 17.  Introgr., Klimakor, Videngr., Kommunegr. med undergrupper, Gadeaktionsgr., Kalendergr., Podcastgr., FO-kontakt mv. Eventuelt.

  • Møde i transport og mobilitetsgruppen – alle gr er velkommen

    Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus

    Møde mobilitetsgruppen - alle er velkommen Kort ref af 1. møde: Tilstede: Annelise, Tutte, Inge-Lise, Thyra, Jacob og Pia Punkt 1. Hvem er vi/hvilken overskrift har møderne og hvilken funktion/opgave har vi. Følgende bestemte vi: Navn: Mobilitets gruppens åbne klimacafe - på et tidspunkt håber vi, at den blot kan hedde “Klimacafe”. - 1.  time af mødet bruger vi på Byrådsmødet dagsorden - hvilke af punkterne vil vi aktionere på til vores onsdag aktion - 2. time bruger vi på at snakke i de grupper, der er mødt op. Mobilitets, landbrugs gr osv. Punkt 2. Diverse snak om klima aktioner, hvordan bliver vi synlige og hørt. Dette endte med følgende: - De tirsdage vi ikke har “Klimacafe” mødes de af os, som gerne vil lave ekstra synlige gadeaktioner. F.eks på Byrådsmøde onsdags aktionen, ved “Ambassaden” om lørdagen eller andre særlige dage. Alle tirsdage er mødet fra kl 10-12

  • Klimapåmindelsen

    Rigsdagsgården ved trappen Folketinget

    Tema: Med ryggen mod muren Oplæg: Ida Lund og Laurits Winther, Den Grønne Ungdomsbevægelse

  • BKA Hillerød møde og nytårskur

    Røde Hus Holmegårdsvej 2, 3400 Hillerød Holmegårdsvej 2, Hiillerød, Danmark

    Mandag d. 13. januar kl. 10.00 - ca 15 I Røde Hus. Efter alm. møde samles vi i de tre grupper for en foreløbig drøftelse om indhold. De tre arbejdegrupper: Happeningsgruppe med udgangspunkt i Christians “Beredskabsplan”, Cafégruppe med udgangspunkt i Ullas idé om café-samtaler og skrivegruppe med udgangspunkt i Lises forslag om “små oplysende tekster”. Vi blev enige om, at gruppearbejde lægges i forlængelse af alm. møde, som så forlænges med en halv time. Derefter er der nytårskur, hvor alle kommer med en ret. Ulla kommer med hjemmebagt brød og smør; Gerda har sat sig på osten. Kaffe Gerda sørger for kaffe.   Dagsorden til alm. møde: Runde Referat fra sidst – vedlagt Sket siden sidst Herunder sidste demo med juleemne, loppemarked i Røde Hus Christians juleevangelium og arbejdet med at få det på nettet Veras omtalt i avisen Borgerforslag 2040 CO2 neutralitet i Hillerød Kommune fra DGUB  -hvor vi er medstiller.** ………. Alt det andre ved og kan huske   Arbejdet fremover Her forslag om fremlæggelse fra Lise og Allan  - se nederst.*Ulla medbringer projekter herefter grupper ?  fællessnak ? Beslutning om fysiks demo eller andet   Fælles spisning med medbragte retter Johnny har noteret at der i altfald kommer kold kartoffelsalat, postej, salat flere slags, porretærte, brød og ost og snaps…..  og her er bl.a ikke jeg med endnu. Find på noget!!!!   NB – Der kan købes øl og vand fra Røde Hus’ køleskab. Kærlig hilsen fra Johnny Christiansen     50 55 51 63 som jo nok har glemt noget – så skriv endelig så sender jeg ud.

  • Cafémøde og Gylle-opera

    Kulturhotellet (caféen) Hovedgaden 10, Rønde, Denmark

    Klimasnak over en kop kaffe eller thé. Godt sted at starte for nye BKA’ere. Alle er velkomne. Kl. 14-15.30 Almindeligt cafémøde. Kl. 15.30-17.30 Vi rykker op i Krostuen og øver sangene fra "Gylle-operaen". Dem der vil, så meget vi orker og efter bedste evne.

  • Møde gadeaktionsgruppen omkring aktioner de dage der er Byrådsmøde

    Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus

    Tirsdag d. 14.1 kl 10-12 mødes vi for at planlægge vores første onsdags Rådhus/gadeaktion, samt snakke ideer til fremtidige gadeteater aktioner (altså noget ud over det vi plejer at gøre) på Byråds onsdage, ambassade lørdage og andre aktioner. Onsdags gadeaktioner er på de dage der er Byrådsmøde. Fremover vil onsdag Rådhus/gade aktion blive planlagt tirsdage før Byrådsmødet.     Referat af mødet d. 14.1 kl 10-12 Vi var Ingrid, Gudrun, Tutte og Pia Vi brugte begge timer på at lave generelle slogans, samt at skrive nogle af dem pap og andet.      

  • Lokalgruppemøde for Fynboerne

    Borgernes Hus, Østre Stationsvej Odense

    Vi mødes og lægger planer for 2025, bl.a. har vi en plan om at give den gas i april i forbindelse med klimahandledag, jordens dag, overshootday, og verdensmålsuge. Vi har et idekatalog liggende, som vi skal kigge på. Kom og vær med til at præge årets klimahandlinger. Hvor vi skal sætte ind. Der er kaffe og te. Kage? uha ja-hvis nogen har tid og lyst-så giv en melding til gullmajs@gmail.com

  • Klimapåmindelsen torsdag den 16. januar

    Rigsdagsgården ved trappen Folketinget

    Oplægsholder: Tim Wodskou, Scientist Rebellion med "Brev fra anno 2050". Eftermælet for de nuværende magthavere vil gå fra dyb undren til fordømmelse. En del – de heldigste – er døde, når klimakatastroferne for alvor viser sig, mens en større gruppe skal tilbringe deres otium med at reflektere over, hvorfor de påtog sig en opgave, som de ikke var i stand til at begribe – og måske ikke reelt ønskede at løse. I dag tror et flertal af politikere, at de har nøglen til at afværge en klimakatastrofe. Det er blot et spørgsmål om teknologi. Det CO₂, der bliver udledt fra fossil afbrænding, kan bare hentes ud af røgen og skabe nye CO₂-neutrale biobrændstoffer, der kan bruges i både fly og skibe. Hovedopgaven er derfor begrænset til at bygge flere diger, så de menneskeskabte værdier kan beskyttes. Ledende politikerne har i ramme alvor forklaret, at temperaturen først stiger lidt og kun udfordrer de planetære grænser – og der dør et par insekter og planter i ny og næ – men det har ikke den store betydning, for snart efter vil den igen falde. Så livet går videre og samfundet kan fortsætte ufortrødent med et stort forbrug – og med et CO₂-udslip, der er under kontrol. I slipstrømmene på klimadebatterne kommer der af og til halvhjertede opfordringer fra regeringer om at spise mindre kød, flyve lidt mindre og forbruge lidt mindre. Men disse nyttige tiltag bliver effektivt modarbejdet af de samme politikere, der ønsker fortsat vækst og skaber støtteordninger til animalsk landbrug og øget flytrafik. Samtidig tillader man forurening af vandløb, søer og havmiljø – ja selv grundvandet fyldes med kemikalierester. Når man tænker tilbage på fortidens mange grusomme regimer, stiller man sig ofte det spørgsmål, hvorfor hele det magtfulde statsapparat lod sig misbruge til at realisere få menneskers ønske om magt. Undskyldninger vil der være mange af – men det nådesløse svar vil være, at det var nemmere at gå med strømmen end mod. Disse administratorer må siden leve med skyld og skam – eller fortrænge deres (u)gerninger. Man kan have ondt af de nølende politikere. For det er svært at gøre op med en stålsat ledelse og et partiprogram, der ikke er til at misforstå. Men vi lever ikke i 30’ernes Tyskland eller under Stalins brutale regime. Vi har ikke dødsstraf og ingen risikerer at blive sendt med enkeltbillet til Sibirien. I dag handler det først og fremmest om et opgør med den overskuelige og bekvemme ide om blot at fortsætte den kendte politik og afværge besværlige krav om fornyelse. Men hvordan ville det se ud, hvis vi modtog post fra en befolkning i 2050, som lever med det samfund, som vi lagde grunden til i 2025? Er de forstående og tilgivende over vores manglende evne til at håndtere problemerne – eller er de fyldt med sorg, vrede og skuffelse? Klimapåmindelsens næste oplægsholder giver et bud.

  • Foredrag i Nyborg: Bio-hvaffor en krise?

    Langtved Forsamlingshus Ullerslev

    Biolog Vicky Knudsen om bio-hvaffor en krise? Tilm: Køb billetter på www.billetten.dk eller sms: 31 76 49 77 se mere på facebookgruppen VINK: https://www.facebook.com/groups/949227749227566