København

Oplægsholder: Tim Wodskou, Scientist Rebellion med "Brev fra anno 2050". Eftermælet for de nuværende magthavere vil gå fra dyb undren til fordømmelse. En del – de heldigste – er døde, når klimakatastroferne for alvor viser sig, mens en større gruppe skal tilbringe deres otium med at reflektere over, hvorfor de påtog sig en opgave, som de ikke var i stand til at begribe – og måske ikke reelt ønskede at løse. I dag tror et flertal af politikere, at de har nøglen til at afværge en klimakatastrofe. Det er blot et spørgsmål om teknologi. Det CO₂, der bliver udledt fra fossil afbrænding, kan bare hentes ud af røgen og skabe nye CO₂-neutrale biobrændstoffer, der kan bruges i både fly og skibe. Hovedopgaven er derfor begrænset til at bygge flere diger, så de menneskeskabte værdier kan beskyttes. Ledende politikerne har i ramme alvor forklaret, at temperaturen først stiger lidt og kun udfordrer de planetære grænser – og der dør et par insekter og planter i ny og næ – men det har ikke den store betydning, for snart efter vil den igen falde. Så livet går videre og samfundet kan fortsætte ufortrødent med et stort forbrug – og med et CO₂-udslip, der er under kontrol. I slipstrømmene på klimadebatterne kommer der af og til halvhjertede opfordringer fra regeringer om at spise mindre kød, flyve lidt mindre og forbruge lidt mindre. Men disse nyttige tiltag bliver effektivt modarbejdet af de samme politikere, der ønsker fortsat vækst og skaber støtteordninger til animalsk landbrug og øget flytrafik. Samtidig tillader man forurening af vandløb, søer og havmiljø – ja selv grundvandet fyldes med kemikalierester. Når man tænker tilbage på fortidens mange grusomme regimer, stiller man sig ofte det spørgsmål, hvorfor hele det magtfulde statsapparat lod sig misbruge til at realisere få menneskers ønske om magt. Undskyldninger vil der være mange af – men det nådesløse svar vil være, at det var nemmere at gå med strømmen end mod. Disse administratorer må siden leve med skyld og skam – eller fortrænge deres (u)gerninger. Man kan have ondt af de nølende politikere. For det er svært at gøre op med en stålsat ledelse og et partiprogram, der ikke er til at misforstå. Men vi lever ikke i 30’ernes Tyskland eller under Stalins brutale regime. Vi har ikke dødsstraf og ingen risikerer at blive sendt med enkeltbillet til Sibirien. I dag handler det først og fremmest om et opgør med den overskuelige og bekvemme ide om blot at fortsætte den kendte politik og afværge besværlige krav om fornyelse. Men hvordan ville det se ud, hvis vi modtog post fra en befolkning i 2050, som lever med det samfund, som vi lagde grunden til i 2025? Er de forstående og tilgivende over vores manglende evne til at håndtere problemerne – eller er de fyldt med sorg, vrede og skuffelse? Klimapåmindelsens næste oplægsholder giver et bud.

Oplægsholder: Anna Bjerre Johansen, Den Grønne Ungdomsbevægelse Det er nemmere at forestille sig en verdensomspændende klimakatastrofe, end at de ledende politikere får styr på den globale opvarmning. Den første hurdle er en – næsten – ubegrænset ret til at fremstille alverdens ikke-bæredygtige produkter. En anden er, at politikerne meget bekvemt fralægger sig ansvaret ved at sige, at befolkningen kræver disse produkter – ergo, så er der ikke noget at gøre. Men det er ikke raketvidenskab at begribe, at den globale opvarmning aldrig nogensinde vil kunne reduceres, når dynamikken i det frie marked er afhængig af at kunne sende millioner af ton klimagasser ud i atmosfæren. Derfor har man lanceret begrebet “grøn vækst”– altså en forestilling om, at man kan skabe en voksende produktion med et faldende forbrug af fossil energi. Faktisk opererer de med en afkobling fra kul, olie og gas, der foregår så hæsblæsende hurtigt, at den kan halvere de globale CO2-udledninger inden 2030. Markedskræfterne er klar til at håndtere problemerne – i teorien altså. Men skal vi gøre os håb om at genoprette – og derefter opretholde – balancen i klodens økosystemer, er det mest realistiske, det mest ønskværdige og det mest håbefulde bud, at vi får skabt en økonomi, der er uafhængig af vækst. Denne idé er ikke sort tale for økonomer. De fleste for har længst erkendt absurditeten i en vedvarende eksponentiel vækststrategi. En åbenlys måde at bremse væksten på, er at indføre ensartede og høje drivhusgasafgifter og ressourceafgifter. Problemet er bare, at det politiske system, som skulle skabe rammebetingelserne, mangler mod og arbejder alt, alt for langsomt. Virksomhedernes forurening og ressourceforbrug er i langt de fleste tilfælde groft underbeskattede, og de skader der opstår – f.eks. med biodiversiteten – går i mange tilfælde helt ubemærket hen. En målrettet og kontant styring efter princippet “forureneren betaler”, vil give økonomisk fordel til dem, der anerkender betydningen af vores naturgrundlag og begrænsede ressourcer. Det vil fremme virksomheder, som prioriterer bæredygtighed over økonomi, og være til gavn for “almenvellet”. Det ville ikke være første gang vores lille land har født organisatorisk nytænkning. Danmark har historisk set været et land, hvor innovative virksomheder har vist vejen til nye selskabsformer. Vi står på skuldrene af mange før os, der har sat spørgsmålstegn ved, hvad en virksomhed skal være – og hvem den skal være det for. Men uden årvågenhed, fremsyn og ansvar fra det politiske system går det ikke.

Det forlyder fra sædvanligvis pålidelig kilde, at Landbrug og Fødevarer holder deres årlige nytårskur onsdag d. 29. januar. Her plejer flere prominente politikere at deltage. Fra Den Grønne Ungdomsbevægelse har vi modtaget følgende invitation. Imens kloden brænder, og havene gisper efter ilt, har Landbrug & Fødevare har inviteret danske politikere til nytårskur, for at fejre endnu et år med manglende klimahandling. Når politikerne og landbrugslobbyen holder nytårskur, må nogen minde dem om håb og ønsker for det nye år. Den Grønne Ungdomsbevægelse inviterer alle til demo foran Axelborg overfor Tivoli den 29. januar 16-18. Der vil ikke blive arrangeret fælles fremmøde fra BKA. Men kom gerne og vis din støtte.

Emne: Infrastruktur - hvordan? Oplægsholder: Ole Fryd, lektor KU  

Oplægsholder: Stine Bardeleben Helles. Klimabevægelsen i Danmark Klimakamp - hvordan?  

Oplægsholder: Poul Kattler, Rådet for Bæredygtig Trafik At opleve verden er et stort privilegium. i 2019 fløj hver dansker i snit 2.186 km. Det udledte 3 ton CO2 i de øvre luftlag. Derfor må vi finde andre rejseformer. Men politikerne afviser debatten og vil i stedet udvide Kastrup Lufthavn. Vi deler pladsen med Klimakoret , der synger fra kl. 8 til omkring kl. 9 for at bakke op om dagens samråd om udvidelse af Københavns Lufthavn.