København

Oplæg: Lasse Skou Lindstad Tænketanken Brundtland Vil den blinde tro på markedskræfterne føre verden mod en klimakatastrofe - eller kan angsten for magtfuld teknologi skubbe Danmark baglæns ud i kaos? Der skal handles - og løsningerne står i kø. Ubeslutsomhed vil koste velfærd.

Oplæg: Susanne Possing NEJ til oprustning - JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik Mens klimaforandringer smadrer muligheder for millioner, ruster magtpolitikerne til krig. Men verdens unge har fået nok. Og hos FN og i det globale syd kalder man til handling.

Oplæg: Kristian Sloth, Landbrugsfaglig journalist Hjælp Landbruget Hvorfor er Landbrug og Fødevarer så tilfredse med Trepartsaftalen? Hvor lempelig er den egentlig overfor landbruget? Og vil aftalen kunne nå sine mål? På kun to dage blev der indsamlet 50.000 underskrifter til et borgerforslag om at stoppe den svineproduktion, der strider mod dyrevelfærdsloven. Det er et kraftigt opråb til folketingspolitikere, der gennem årene har tilladt et erhverv at udvikle sig til en stat i staten. Men det er ikke kun på det dyreetiske område, at landbruget har bevæget sig til en grotesk position i samfundet. Den kvælstofudledning, der dræber livet i vores fjorde, og den kemiske forurening, der truer vores grundvand, stammer fra landbruget. Dertil kan lægges både et dramatisk fald i dyrebestandene over jorden og også i det sammensatte mikrokosmos af liv under jorden. Og endelig er der klimaet, hvor landbruget fastholder retten til at fortsætte en meget høj CO2-udledning, og som lægger byrderne over på det øvrige erhvervsliv. De eneste der ikke kan se den fuldstændige uacceptable dødsspiral, er landbrugserhvervets ledende personer og de politikere, der frygter deres taburetter. De hævder samstemmende, at al kritik handler om at ville lukke og slukke for dansk landbrug. Det er lige modsat – men dialogen har trange kår – især når kompetente forskere mistænkeliggøres og deres indsats betragtes som utidig indblanding. Men når en produktionsform truer miljøet, skader fertiliteten og hæmmer hjernens udvikling (børnenes intelligens), bør den stoppe med øjeblikkelig virkning. Repræsentanterne for det destruktive landbrug har haft en enorm indflydelse på lovgivningen. På den korte bane er det gået værst ud over de af deres egne medlemmer, som har forsøgt at opretholde en anstændig produktion. Efter i årevis at være truet af konkurs, må de på trods af en veldrevet bedrift, kaste håndklædet og sælge gården til den lokale storbonde – eller til et udenlandsk kapitalfond. På den lange bane er katastroferne uoverskuelige. I enhver anden brancheorganisation ville lederne råbe vagt i gevær, hvis deres medlemmerne blev udmanøvreret af en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Men det sker ikke i landbruget. Den tillid til retskaffenhed og fællesskab, som gennem århundrede har båret bondestanden fremad, er kynisk brugt til at give en snæver kreds det højst muligt udbytte. Vil “Treparten” blive endnu en desperat manøvre for at unddrage sig ansvar.  

Kom til premiere på ny dokumentar om kampen om Lynetteholm på KBH:DOX onsdag den 11. marts. Den vises også den 14., 15. og 21. marts. Ved premierevisningen kan I møde instruktørerne. Læs mere om filmen Lynetteholm on Trial og bestil billetter

Oplæg: Tue Koefod-Enevoldsen, it-udvikler Udviklingen på boligmarkedet skaber enorme formuedannelser, hvor tilfældigheder udklækker nyrige dansker og giver dem – og deres afkom – en kæmpemæssig købekraft. Det er midler, som indgår i statens samlede regnskab på lige fod med lønudviklingen. Forskellen er blot, at der ikke ligger et produkt eller en tjenesteydelse bag. Vores politikere kan ikke være uvidende om de mekanismer, der skaber disse pengestrømme. Men den politiske retorik trænger ikke ned til sagens kerne, og skævvridninger kamufleres af principperne bag ejendomsrettens grundlovssikrede ukrænkelighed. Klimakampen trives dårligt med ulighed. Livsnødvendige energiinvesteringer bliver forstyrret af den konstante markedsførelse af muligheder for den lidt federe livsstil, der faktisk ligger inden for rækkevidden i mange husholdninger. Med en heldig hånd bliver den enkelte i stand til at øge sit “livstidsforbrug” med tocifrede – og mange gange trecifrede – procenter. Sådan er det bare. Der går lyslevende plakatsøjler rundt blandt os som illustrative fortællinger om succes. Man må betegne sig selv som et fjols, fordi man troede, at en god lejlighed i et alment byggeri bare var en bolig. Samfundet har brug for alt andet end overforbrug fra et voksende antal mennesker. Der skal store midler til at realisere intentionerne i Treparten og til udbygning af vedvarende energianlæg. Men det politiske system magter ikke opgaverne, og de nølende politikere vil ikke støtte sig til mere kompetente folk. I stedet vælger de at blokere for livsvigtige reformer for i stedet at tilgodese en uproduktiv gruppes ret til at opsuge samfundsskabte værdier og opretholde en ekstravagant livsførelse.  

Oplæg: Conni Hedegaard Formand for OECD’s Round Table for Sustainable Development Valgkampen undgår de væsentlige temaer Som klimaaktivist har det været en blandet fornøjelse at følge valgkampen. Ingen af de partier, der spås en realistisk chance for at række ud efter regeringsmagten, skal have klinket noget ved at promovere ubekvemme emner. Det gælder ikke mindst klimaforandringerne og de herfra afledte emner som forbrug, livsstil, infrastruktur, vedvarende energianlæg, ulighed elforsyningsmaster mv. Heller ikke den vanskelige implementering af Trepartens udtagning af landbrugsjord eller det nuværende landbrugs skader på havmiljøet er for alvor gjort til centrale emner i valgdebatterne. De vil uundgåeligt blive fremtidens store hovedtemaer. Trofaste kernevælgere løber ingen steder Problemet er de vægelsindede vælgere. Deres stemme gemmer nøglen til magten. Men her stikker den politiske måske ikke så dybt. Derfor lefler man for denne uberegnelige gruppe med fortrinsvis let tilgængelige emner i et følelsesmættet sprog. Ingen flyvske visioner. Når der blot fokuseres på pensionsordninger og tidspunkt for tilbagetrækning, kan vi alle være med. Præmissen er ikke til debat – den rummer en indforstået forestilling om, at der i 2040 findes et velfærdssamfund, der er nogenlunde magen til det, vi kender. Blandt klimaforskere er dette yderst tvivlsomt. Viden, veje og vilje Alle danske politikere er bevidste om – eller burde være bevidste om – at verdenssamfundet i 2040 vil være præget af konsekvenserne af overskridelserne af de planetære grænser. Men forudsigelserne om klimakaos er for uhåndterbare i partiprogrammerne på de såkaldt “regeringsduelige” partier, og debatterne om gennemgribende, målrettede handlinger udebliver. Resultatet bliver den temmelig indholdsløse valgkamp. De livsvigtige temaer Ingen politiker fra det etablerede system har som Connie Hedegaard forsøgt at råbe kollegaerne op: “Jo, det bliver dyrt at handle – men det bliver endnu dyrere ikke at gøre noget”. Der er uden tvivl blevet lyttet og udsagnet er antagelig en del af en fælles bevidsthed blandt stort set alle politikere. Men en kursændring kan koste stemmer. I dag beklæder Conni Hedegaard en toppost i OECD som formand for Rådet for Bæredygtig Udvikling. Dens opgave er på europæisk plan at søge veje til at opretholde momentum for netto-nul udledning. Det er præcis denne vision, der – også med det internationale tilsnit, – burde være pejlemærke i den danske valgkamp.