Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Ansvarsglæde

29. oktober Kl. 8:30 - 9:30
Logo: En brændende klode

Oplæg: Niels Johan Juhl-Nielsen
Senior Advisor og cand.scient.adm.
Medstifter af Sociale Entreprenører i Danmarik

Den grønne omstilling bygger i høj grad på befolkningens vilje til at afvise ”praksis as usual” og indtænke klima og miljø i deres lokalområde og region. Problemet er bare, at kommunernes handlefrihed er begrænset, og beslutningsmyndigheden er i dag overtaget af regioner og statslige styrelser (“styrelser”, hvilket sigende ord). Der findes ikke længere fora’, hvor borgerne kan mødes for at drøfte, hvilken udvikling de ønsker i deres nærområde.
Tilbage i 1988 traf den daværende regering en fatal beslutning om at lukke Egnsudviklingsdirektoratet (som lå i Silkeborg) og nedlægge de regionale udviklingsråd. Disse råd havde sikret, at statslige erhvervsstøttemidler og investeringer ikke kun landede i de største vækstbyer, men blev fordelt ud over hele landet. Nogle år senere nedlagde man amterne, som i høj grad havde stået som garant for et højt niveau i komplicerede tekniske anliggender om f.eks. drikkevand, kemi eller biodiversitet. Kronen på værket kom i 2023, hvor Folketinget med ét enkelt slag afskaffede kravet om, at den siddende minister skal fremlægge en samlet landsplanredegørelse for Folketinget.
Når man ser Danmarks egnsudvikling som et hele, har strategien i realiteten været at koncentrere velhaverne i storbyerne og de omgivende parcelhusområder. Alle andre bliver henvist til de mere ubekvemme steder med langt til jobs, misligholdte skoler og mangel på offentlig transport. Jo laver indkomst – jo ringere tilbud.
Konsekvensen er blevet et splittet samfund, hvor modsætningerne bare vokser.
Vores oplægsholder vil indføre et nyt begreb. Så kan vi – og politikerne – jo reflektere over rækkevidden af dette enkle ord:

Ansvarsglæde

Følg Klimapåmindelsen på Facebook

 

Detaljer

  • Dato: 29. oktober
  • Tidspunkt:
    8:30 - 9:30
  • Begivenhed Kategori:

Sted

Arrangører

  • Klimapåmindelsen
  • Extinction Rebellion Danmark